Gå til sygdomsliste

Topbanner - solkampagnen

Skygge

Solens uv-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15. I dette tidsrum er man udsat for næsten halvdelen af en dags uv-stråling søg derfor skygge midt på dagen. Gør skygge til noget sjovt og dejligt og skab #skyggehygge. Skal du opholde dig i direkte sol, så gør det så vidt muligt før kl. 12 eller efter 15.

Hold siesta mellem kl. 12 og 15.

Faktaark 'Solbeskyttelse i Danmark' (pdf)

Du får også uv-stråling i skyggen

Du behøver ikke at være direkte i solen for at få farve. Solens stråler bliver reflekteret i overflader som vand, beton,sand og sne, så uv-strålerne rammer dig, selvom du sidder i skyggen. Du får endda også farve på en skyet sommerdag. Skyerne slipper nemlig 30-70% af solstrålingen igennem afhængig af skylagets tykkelse. 

Man kan altså godt sidde i skyggen, men stadig være udsat for uv-stråling. Vær derfor opmærksom på at have let bomuldstøj, hat og solcreme på, når der er risiko for refleksion. Vær derfor særligt opmærksomme på stranden eller ved et svømmebassin, hvor band og sand i reflekrerer solens stråler.

Børn skal være i skyggen

Jo oftere man udsættes for sol og solskoldninger i barndommen, desto større er risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet. Derfor er det særligt vigtigt at:

  • beskytte børn mod den direkte sol i sommerhalvåret mellem kl. 12 og 15
  • holde de mindste i skyggen og gøre det nemt for de større at opsøge den
  • huske, at det ikke behøver at være kedeligt at være i skyggen. Arrangér eksempelvis sjove lege under parasollen.

Gør det sjovt og hyggeligt at være i skyggen. Læs eller download vores guide til leg og hygge i skyggen. Det er et katalog fyldt med inspiration til indretning af solsikre uderum, interviews og tips til at nyde solen med omtanke. 

Faktaark 'Solbeskyttelse for børn' (pdf)

Print folderen "Pas på de små solstråler" (pdf)

Medbring din egen skygge
Om sommeren er der mange situationer, hvor det ikke er muligt at finde skygge. Så er det heldigvis let at medbringe sin egen skygge i form af en solhat, tøj, parasol, skyggetelt, tippi eller ligne. Husk desuden svanemærket solcreme dér, hvor tøjet ikke dækker.

Solbeskyttelse i institutioner og skoler
Solkampagnen opfordrer vuggestuer, børnehaver og skoler til at udarbejde en solpolitik med retningslinjer for en fornuftig adfærd i solen. En solpolitik kan downloades på www.solkampagnen.dk og benyttes direkte - eller bruges som udgangspunkt for at udvikle institutionens eller skolens egen solpolitik. 

Man kan sagtens have det sjovt i skyggen ved fx:

  • at plante træer
  • at sætte overdækninger eller solsejl op på områder, hvor børnene leger mest
  • at flytte de sjove aktiviteter ind i skyggen
  • at lave skyggefulde legehjørner og huler ved hjælp af grene fra træer og buske

Solkampagnen har udarbejdet en guide til planlægning af skygge på udendøresarealer, hvor der bl.a. er inspiration til indretning af en solsikker legeplads. Den kan hentes her.

 

Få nyt fra Solkampagnen

Få Solkampagnens nyhedsmails med gode ideer og de seneste nyheder om solbeskyttelse. Nyhedsbrevene udsendes ca. 4 gange årligt.

Tilmeld dig nyhedsbrevene her


Uv-indeks app

Hent Solkampagnens app til din smartphone. Så kan du se det aktuelle uv-indeks for over 1. mio. lokationer i hele verden og få automatiske påmindelser, når dagens uv-indeks i din favoritby bliver 3 eller derover.

Læs mere om uv-indeks appen