Om Knæk Cancer
Et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft
Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig. Ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats. Vi kan ikke udrette mirakler – men vi vil prøve.
Derfor handler Knæk Cancer om to ting: Oplysning og indsamling. Oplysning om sygdom og helbredelse, om forskning og patienter, om død og ikke mindst om liv.
I tv-programmer vil TV 2 sætte fokus på kræft via personskildringer, oplysning og underholdning. Det er programmer, der vil gøre os klogere, få os til at grine og græde, og forhåbentlig også give os håb for fremtiden.
Knæk Cancer er helhjertet handling og håb om nye veje til at komme kræften til livs.
En folkesag
Knæk Cancer er en fælles indsats mod kræft, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab samler befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Knæk Cancer regnskab 2024
’Indsamlings- og lotteriregnskab Knæk Cancer 2024’ viser det samlede resultat af kampagnen i 2024.
Fakta om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse arbejder for et liv uden kræft, og vi er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Kræftens Bekæmpelse er en privat forening, som er helt afhængig af støtte fra danskerne.
Fakta om Kræftens BekæmpelseFakta om kræft
Kræft rammer hver tredje dansker og gør mange til pårørende. Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 44 danskere livet.
Fakta om kræft i DanmarkKræftens Bekæmpelse - et overblik
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Her får du et kort overblik over, hvem vi er, hvad vi arbejder for, og hvordan vi gør det.