Spørgsmål og svar
Her finder du svar og retningslinjer til dig som frivillig. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på knaekcancer@cancer.dk.
Donationer på 10.000 kr. eller mere kan blive vist i et af Knæk Cancer-programmerne i uge 43.
For privatpersoner gælder det, hvis du har:
- Givet en online donation på 10.000 kr. eller mere og har tilkendegivet, at du ønsker en crawler-tekst.
- Oprettet en indsamling på cancer.dk/knaek-cancer, som har nået 10.000 kr. eller mere lørdag den 25. oktober kl. 8.00, og har tilkendegivet, at du ønsker en crawler-tekst.
- Doneret via callcenteret med et beløb på 10.000 kr. eller mere. Crawler-teksten, der vises på TV, aftales med den phoner, du taler med ved donationen.
For virksomheder gælder det, hvis I har:
- Givet en online donation på 12.500 kr. (10.000 kr. + moms) eller mere og har tilkendegivet, at I ønsker en crawler-tekst.
- Oprettet en indsamling på cancer.dk/knaek-cancer, som har nået 10.000 kr. eller mere lørdag den 25. oktober kl. 8.00, og har tilkendegivet, at I ønsker en crawler-tekst.
- Doneret via callcenteret med et beløb på 10.000 kr. eller mere. Crawler-teksten, der vises på TV, aftales med den phoner, I taler med ved donationen.
Bemærk: Enkeltstående donationer på over 10.000 kr. til indsamlinger vises ikke på TV, da det er selve indsamlingen, der vises.
Vi har samlet en række eksempler på, hvordan du kan komme i gang med din egen indsamling.
Når I samler ind til Knæk Cancer og har oprettet en indsamling, er I dækket af Kræftens Bekæmpelses indsamlingstilladelse. Knæk Cancer har kampagneperiode i ugerne 41-43, hvor indsamlingsaktiviteterne som udgangspunkt helst skal ligge. Har I aktiviteter, events og lign, I gerne vil afholde uden for den periode, må I meget gerne give os besked, så vi er orienteret. Hvis I ikke har oprettet en indsamling eller benytter vores kanaler til at samle ind, skal I underskrive en samarbejdsaftale med os, for at være dækket af indsamlingstilladelsen. Aftalen findes og udfyldes her
Ja, du må gerne starte en indsamling, selvom du er under 18 år, idet du ikke direkte får pengene i dine hænder, men i stedet bliver de overført direkte til Knæk Cancer.
På vores hjemmeside kan du starte en indsamling. Her kan du skrive, hvorfor du samler ind og sætte et indsamlingsmål. Du får automatisk en QR-kode, som andre nemt kan scanne for at støtte.
Når du opretter en indsamling, får du en QR-kode og et MobilePay nummer, hvor folk kan donere et valgfrit beløb. Du finder dem begge under din indsamling.
Når du opretter en indsamling, får du adgang til en række gratis materialer. Hvis du ikke har en indsamling, så skriv til os på knaekcancer@cancer.dk og fortæl kort om din aktivitet.
Sådan må du bruge støttelogoet til frivillige
- Må kun bruges af privatpersoner, der laver frivillige aktiviteter
- Det må bruges i forbindelse med din aktivitet eller indsamling
- Sæt det på flyers, plakater eller andet du laver til din aktivitet
Sådan må du ikke bruge støttelogoet til frivillige
- Det må ikke bruges til at markedsføre alkohol eller tobak
- Det må ikke beskæres eller ændres
Du må meget gerne dele din historie med os på knaekcancer@cancer.dk. Vi kan dog ikke garantere, at den bliver brugt på Knæk Cancers platforme.
Vi anbefaler, at du deler din historie med lokalpressen eller på sociale medier, som er en fin måde at skabe opmærksomhed om din historie, indsamling og kræftsagen.
Ja, du må gerne samle ind året rundt. Vi anbefaler dog, at aktiviteter afholdes i uge 41-43, hvor der er mest fokus på Knæk Cancer.
Lotteri med en indtjening på op til 14.999 kr. kan afholdes uden tilladelse fra Spillemyndigheden. Hvis I forventer, at jeres lotteri indbringer over 15.000 kr., skal der ansøges om en spilletilladelse. I finder mere information om reglerne på Spillemyndighedens hjemmeside her
Støt via MobilePay
Støt Knæk Cancer ved at sende et valgfrit beløb til 15 10 65