Overgangsalder og kræft: Er der en sammenhæng?

Selvom overgangsalderen hverken er en sygdom eller direkte relateret til kræft, falder den ofte sammen med den alder, hvor risikoen for at udvikle kræft stiger. Derfor kan det give god mening at fokusere på sunde vaner – og at forstå, hvordan valg i forhold til kost, fysisk aktivitet og eventuel hormonbehandling kan have betydning for din risiko for kræft og andre sygdomme senere i livet.

Når produktionen af kønshormoner falder, oplever mange kvinder desuden, at kroppen føles anderledes: Vægten bliver sværere at holde stabil, hedeture melder sig, og søvn, humør og energi kan svinge gevaldigt.

Alt dette er endnu en grund til, at overgangsalderen er en oplagt anledning til at investere i din sundhed – på en måde, der både gavner livskvaliteten her og nu og samtidig kan have langsigtede fordele og reducere risikoen for en række sygdomme, herunder kræft.

Men hvor skal du starte?

Slå tre fluer med ét smæk 

Forskning viser, at hvis du vil understøtte en sund aldring, mindske gener i overgangsalderen og reducere din risiko for kræft, bør du først og fremmest: 

• Holde dig fysisk aktiv og undgå overvægt
• Følge de gængse kostråd og skære ned på alkohol og undgå rygning

Hvis gener som hedeture, humørsvingninger og tørre slimhinder er så voldsomme, at livskvaliteten i overgangsalderen er under hårdt pres, kan hormonbehandling hjælpe. Her er det dog vigtigt at vide, at behandling med kvindelige kønshormoner giver en øget risiko for at udvikle visse kræftformer. Men mere om det i afsnittet ‘Hormonbehandling – hvad skal du være opmærksom på?’, som du finder længere nede.    

Regelmæssig fysisk aktivitet spiller en afgørende rolle:

• Styrketræning og vægtbærende øvelser hjælper med at bevare muskelmasse og knoglestyrke, hvilket er vigtigt for at forebygge knogleskørhed.
• Konditionstræning som gang, løb eller cykling understøtter hjerte-kar-sundheden, øger insulinfølsomheden og hjælper med at regulere vægten.
• Derudover frigiver motion generelt endorfiner, som kan lindre humørsvingninger, reducere stress og forbedre søvnkvaliteten – alt sammen faktorer, der sikrer mere overskud og gør det nemmere at træffe sunde valg i hverdagen.
• Hvis symptomer som træthed, hedeture eller ledsmerter gør det svært for dig at være aktiv, kan små ændringer som korte gåture, blid yoga eller svømning være en god start.

Husk! Hver bevægelse tæller – og gør en forskel for både din sundhed, livskvalitet og kræftforebyggelse.

Kost og alkohol – hvad, vi spiser og drikker, gør en forskel  

For at tackle den vægtøgning og tab af muskelmasse, som mange kvinder oplever i overgangsalderen, er det vigtigt, at fysisk aktivitet går hånd i hånd med en sund og varieret kost. 

Der findes ikke specifikke kostanbefalinger for kvinder i overgangsalderen, men de officielle kostråd er stadig den bedste rettesnor og det bedste redskab til at holde en sund og stabil vægt.

Spiser du efter de officielle kostråd, får du en kost, der bidrager med vitaminer, mineraler og kostfibre, og som holder dig mæt. 

Når du er mæt, er du mindre tilbøjelig til at vælge snacks, sodavand og fastfood – ultraforarbejdede fødevarer med mange kalorier, men få næringsstoffer. Disse fødevarer er derimod spækket med sukker, salt og mættet fedt og designet til at smage godt, men de øger risikoen for vægtøgning og visse livsstilssygdomme, herunder kræft.

Alkohol og dit helbred i overgangsalderen

Ligesom snacks, sodavand og fastfood bidrager alkohol også med tomme kalorier, der kan føre til vægtøgning og påvirke dit helbred negativt i overgangsalderen.

Det er videnskabeligt bevist, at alkohol giver flere og værre hedeture, og et for stort forbrug kan desuden give kraftigere og uregelmæssige menstruationer.

På den alvorlige side er det veldokumenteret, at alkohol øger risikoen for kræft – særligt tarmkræft og brystkræft. Risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, du indtager. Forskning viser, at risikoen for brystkræft stiger allerede ved cirka én genstand om dagen. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år drikker maksimalt 10 genstande om ugen og højst fire genstande på én dag. Hvis du vil begrænse din risiko for kræft mest muligt, er det dog bedst at drikke så lidt alkohol som muligt.     

Rygning og kræftrisiko - endnu en grund til at kvitte smøgerne

Uanset tidspunkt i livet er rygning skadeligt – og overgangsalderen er ingen undtagelse.

Rygning øger risikoen for flere kræftformer, herunder lunge-, livmoderhals- og brystkræft. Derudover har rygere en større risiko for hjerte-kar-sygdomme.  

Kvinder, der ryger, oplever desuden ofte flere og kraftigere symptomer i overgangsalderen og har derfor oftere behov for behandling. De mere udtalte symptomer, som f.eks. hedeture og knogletab, skyldes at rygere – særligt storrygere – har mindre fedt på kroppen og dermed færre fedtceller til at producere hormoner.

Selvom rygestop kan være svært – både fysisk, psykisk og socialt – er overgangsalderen et oplagt tidspunkt at tage beslutningen. Et rygestop kan ikke kun forbedre din generelle sundhed, men også mindske symptomer i overgangsalderen og reducere risikoen for alvorlige sygdomme. 

Har du brug for hjælp til at kvitte smøgerne? Så find råd og vejledning til et succesfuldt rygestop i artiklen Rygestop og nikotinstop.

Hormonbehandling – hvad skal du være opmærksom på? 

Hormonbehandling kan være en effektiv lindring af overgangsalderens symptomer som hedeture, humørsvingninger og tørre slimhinder. Men behandlingen er ikke uden risici – særligt i forhold til brystkræft.

Forskning viser, at hormonbehandling med østrogen og progesteron øger risikoen for brystkræft, og at risikoen stiger, jo længere tid man er i behandling. Kvinder, der kun tager østrogen, har en lavere risiko for brystkræft, men til gengæld en øget risiko for livmoderkræft. Risikoen falder dog gradvist igen, når behandlingen stoppes – allerede efter et år kan man se en reduktion, og efter fem år nærmer risikoen sig niveauet for kvinder, der aldrig har været i hormonbehandling.

Sundhedsmyndighederne anbefaler alligevel, at hormonbehandling kun anvendes til raske kvinder tidligt i overgangsalderen for at lindre meget generende symptomer. Og du bør derudover tage hormoner i den laveste dosis, der dæmper generne tilstrækkeligt, og i kortest mulige tid.

Det er vigtigt at understrege, at beslutningen om hormonbehandling er individuel. Sammen med din læge kan du finde den bedste løsning for dig, baseret på dine symptomer, helbred og præferencer.

Her frarådes hormonbehandling

Hormonbehandling frarådes til kvinder, som har haft brystkræft, er i behandling for det eller som bærer BRCA-genet og dermed har arvelig risiko for brystkræft. 

Derudover frarådes hormonbehandling også til kvinder, som har en historik med blodpropper eller som har forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, er rygere eller har et BMI over 30.  

Tilhører du gruppen af kvinder, som frarådes hormonbehandling på grund af en væsentlig sundhedsrisiko, eller vil du gerne undgå hormoner af andre grunde, kan du overveje disse muligheder:

• Livsstil: Du kan med fordel kigge på livsstilsændringer og f.eks. sørge for at få regelmæssig motion, spise en sund og varieret kost og skære ned på alkohol, da det som bonus kan have en positiv effekt på mange gener i overgangsalderen.
• Ikke-hormonelle lægemidler: Er du hårdt plaget af symptomer i overgangsalderen, kan du snakke med din læge om muligheden for ikke-hormonel medicinsk behandling.

Overgangsalder eller kræft? Disse tegn skal du reagere på

Mange faktorer kan få kroppen til at føles anderledes i overgangsalderen. Og der er nogle enkelte tegn på kræft, som godt kan mistolkes som symptomer på overgangsalderen:

• Blødning: Oplever du for eksempel blødning fra skeden, når der er gået et år eller mere siden den sidste menstruation, er det klogt at blive undersøgt af egen læge eller en gynækolog. Blødning efter overgangsalderen kan hænge sammen med en række kræftsygdomme, og kontaktblødning skal du altid reagere på – uanset alder.
• Svedeture: Hvis du endnu ikke er gået i overgangsalderen, eller hvis du fem-seks år efter din sidste menstruation begynder at få nyopståede svedeture, så er det klogt at søge læge, da svedeture uden for selve overgangsalderen kan være tegn på andre tilstande – i sjældne tilfælde lymfekræft. Men fordi hedeture er noget, som også forbindes med overgangsalderen, kan sygdom indimellem fejltolkes som denne.

Tal i det hele taget med din læge, hvis du er bekymret over smerter, gener eller andre tegn på, at noget ikke er, som det plejer.

Overgangsalderen – en mulighed for at styrke din sundhed

At kigge på sammenhængen mellem overgangsalder og kræft handler på ingen måde om frygt, men om at give sig selv de bedste forudsætninger for et sundt og energifyldt liv i mange år frem.

Overgangsalderen er en chance for at tage kontrol over din sundhed for ved at være opmærksom på kost, alkohol, fysisk aktivitet, rygning og hormonbehandling kan du træffe informerede valg, der både styrker dit velvære og mindsker din kræftrisiko.