Spørgsmål og svar om overgangsalderen

Overgangsalderen (også kaldet klimakteriet) er årene omkring den sidste menstruation (menopausen). Overgangsalderen starter typisk nogle år før den sidste blødning, og indtil der er gået et år fra den sidste blødning. Mange kvinder oplever de første tegn på overgangsalderen, når de er omkring midten af 40'erne. 

Overgangsalderen skyldes en naturlig aldringsproces, hvor kroppen forbereder sig på ikke længere at kunne blive gravid, og æggestokkene derfor laver færre af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Det kan resultere i en række symptomer og gener, såsom hedestigninger og svedeture, blødningsforstyrrelser og tørre slimhinder. 

Østrogen dannes i cellerne omkring æggene i æggestokkene, og omkring det tidspunkt, hvor de begynder at slippe op, stopper også produktionen af østrogen. Allerede 5-10 år før sidste menstruation kan de første forandringer begynde. 

De fleste går i overgangsalderen, når de er omkring 45-55 år, men for nogle sker det tidligere og for andre senere. Hos danske kvinder er gennemsnitsalderen for den sidste menstruation 51 år.

Nogle kvinder går desuden meget pludseligt i overgangsalder, fordi de tager medicin, eller hvis de for eksempel får fjernet æggestokkene på grund af sygdom.

Der er også en mindre procentdel af befolkningen, som oplever tegn på overgangsalder endnu tidligere (under 40 år). Her er det en god idé at få undersøgt, om underliggende sundhedsproblemer er årsagen. 

Læs mere om tidlig overgangsalder hos kvinder på grund af kræftbehandling:
Tidlig overgangsalder hos kvinder

For de fleste varer overgangsalderen mellem to og syv år, men perioden kan variere fra få måneder til mange år. 

Er du 45 år eller ældre, og oplever du hedestigninger, og der går længere tid mellem menstruationerne? Så vil en læge formentlig antage, at årsagen er overgangsalderen. Symptomer som svedeture, ledsmerter, træthed og tørhed i slimhinderne er også kendte tegn, der forbindes med overgangsalderen.  

En af de første forandringer er, at de månedlige blødninger kan ændre sig og bliver uregelmæssige. Din cyklus kan enten blive kortere eller længere, ligesom blødningerne kan blive kraftigere. Desuden vil en del kvinder opleve, at den indre termostat bliver ustabil, så de indimellem oplever meget varme i kroppen, der bruser op, og nogle kvinder begynder at svede. Har du smerter i muskler og led, kan du bekymre dig om, at du måske har fået gigt, men smerterne kan også skyldes overgangsalderen på grund af det bratte fald i østrogen, som er med til at vedligeholde led og muskler. 

Det er langt fra alle, som mærker noget til overgangsalderen, og nogle kvinder har nogle forbigående symptomer, mens det for andre kan være invaliderende, fordi de døjer med for eksempel svedeture, søvnløshed, træthed og trykket humør.

Den lavere produktion af østrogen i æggestokkene får kroppen til at blive mere følsom over for temperatursvingninger. Derfor forsøger kroppen af komme af med varmen, når temperaturen stiger bare en lille smule, og det sker ved at producere sved. Derfor kan du pludseligt få det meget varmt og opleve, at sveden hagler af kroppen. Nogle kvinder får hedestigninger engang imellem, mens andre har rigtig mange dagligt, ikke mindst om aftenen og natten. 

Hvis du har smerter eller andre gener, som nedsætter din livskvalitet, eller gør det svært at få din nattesøvn eller have sex, er der hjælp at hente. Selvom overgangsalderen er en naturlig livsfase, kan det sagtens give mening at få behandling, så tal med din læge eller gynækolog om, hvad der passer til dit helbred og dine symptomer. 

Når det er et år siden sidste menstruation, plejer man at sige, at man er i postmenopausen. Afhængigt af din alder, og det øvrige forløb, vil det være mere eller mindre sikkert at fastslå. Det betyder dog ikke, at symptomerne på overgangsalderen forsvinder fra den ene dag til den anden.

Overgangsalderen kan være meget forskelligt fra kvinde til kvinde, og mens nogle kun mærker lidt til forandringerne, der sker i denne fase af livet, er andre ude for at deres symptomer varer ved med varierende kraft i årevis. 

Har du det godt og føler dig sund og rask, er der formentlig ingen specifik anledning til at gå til lægen.

Har du til gengæld gener, som nedsætter din livskvalitet, eller gør det svært for eksempel at få din nattesøvn, er det altid klogt at tale med din læge om mulighederne for at få hjælp til at komme igennem denne fase. 

Ja og nej.

Overgangsalderen i sig selv giver ikke en øget risiko for kræft. Men den indtræder i en livsfase, hvor man i forvejen i højere grad bør være opmærksom på at leve sundt for at forebygge livsstilssygdomme såsom kræft. Knogletæthed og muskelmasse falder, og det bliver lettere at tage på i vægt. Da overvægt øger risikoen for kræft og andre sygdomme, er det godt at være opmærksom på at leve sundt og for eksempel ikke drikke for meget alkohol. Tager man hormontilskud for at behandle sine gener, kan det også give en let øget risiko for senere at udvikle kræft.

Læs mere om sammenhængen mellem overgangsalder og kræft

Det kommer an på, hvilken type hormonbehandling du får, og hvor længe du bruger den. Kombinationen af østrogen og gestagen kan øge risikoen for brystkræft, særligt hvis gestagen gives i længere perioder.

Vælger du en symptomlindrende hormonbehandling i op til fem år, vil din risiko for brystkræft typisk stige med omkring 1-2 procentpoint. Det vil sige, at hvis den gennemsnitlige livstidsrisiko for brystkræft blandt danske kvinder ligger på cirka 10 procent, kan den stige til 11-12 procent med denne behandling.

Det er derfor vigtigt, at du som kvinde overvejer, hvordan du selv vægter en sådan risiko i forhold til den lindring, hormonbehandling kan give. For nogle er det en acceptabel risiko – for andre er det ikke.

Vigtigt: Kvinder, der tidligere har haft brystkræft, eller som bærer en arvelig genetisk disposition for sygdommen, frarådes at bruge hormonbehandling.

Læs mere om hormonbehandling og risikoen for kræft: 
Eksperten guider: Hormoner og kræftrisiko – hvad siger forskningen i dag?

Kosttilskud med rødkløver indeholder planteøstrogener, som nogle mener kan lindre hedeture og andre gener i overgangsalderen. Men forskningen på området er ikke entydig – nogle studier viser effekt, andre gør ikke.

Hos Kræftens Bekæmpelse anbefaler vi, at du undgår rødkløver og andre tilskud med planteøstrogener, hvis du har eller har haft brystkræft. Vi mangler stadig klare videnskabelige svar, og derfor bør man være forsigtig.

Har du brug for behandling, anbefaler vi, at du taler med din læge om mulighederne for en dokumenteret hormonbehandling frem for kosttilskud.