Hormonbehandling og kræftrisiko – hvad siger forskningen i dag?
Hormonbehandling kan lindre gener i overgangsalderen, men vækker også bekymring om kræftrisikoen. I dette afsnit af ‘Eksperten guider – Alt du bør vide om overgangsalder i forhold til kræft’ forklarer seniorforsker Lina Steinrud Mørch, hvad vi ved i dag – og hvorfor svarene ikke altid er så simple.
Hormonbehandling kan være en stor hjælp, når hedeture, søvnløse nætter og andre symptomer presser livskvaliteten helt i bund i overgangsalderen. Men samtidig vækker behandlingen bekymring: Er der en risiko for at udvikle kræft – og hvor stor er den egentlig?
Vi har spurgt seniorforsker Lina Steinrud Mørch fra Kræftens Bekæmpelse, som i årevis har forsket i hormonbehandling og kræftrisiko.
Her forklarer hun, hvad vi ved i dag – og hvad du som kvinde i overgangsalderen skal være særligt opmærksom på.
Hvad ved vi i dag om sammenhængen mellem hormonbehandling i overgangsalderen og risikoen for kræft?
- Vi ved med stor sikkerhed, at hormonbehandling kan øge risikoen for både brystkræft, livmoderkræft og æggestokkræft – men sammenhængen varierer afhængigt af typen af behandling, hvor længe man bruger den, og hvornår man starter.
Men billedet er ikke helt enkelt.
Overordnet kan man skelne mellem kombinationsbehandling (østrogen + gestagen) og østrogen alene:
Kombinationsbehandling: Øger brystkræftrisikoen, og risikoen stiger med behandlingsvarighed. Nogle former for kombinationsbehandling øger også risikoen for livmoderkræft. Denne risiko stiger også med behandlingsvarighed.
Østrogenbehandling: Gives kun til kvinder, der har fået fjernet livmoderen. Det skyldes, at østrogen alene øger risikoen for livmoderkræft. Når det gælder brystkræft, ser vi derimod, at ren østrogenbehandling giver en lavere risiko end kombinationsbehandling.
Derfor afhænger anbefaling af behandling i høj grad af, om kvinden stadig har sin livmoder eller ej.
Forskningen viser også en øget risiko for æggestokkræft, uanset hvilken type hormonbehandling man bruger – men studierne peger dog på, at risikoen varierer mellem forskellige typer af æggestokkræft.
Kort sagt: Der er en klar sammenhæng mellem hormonbehandling og kræftrisiko. Men hvor stor risikoen er – og hvilken behandling der passer – afhænger af både typen af præparat og den enkelte kvindes situation.
Kan du sige lidt mere om, hvad der kan have betydning for den enkelte kvindes situation?
- Flere faktorer påvirker en kvindes risiko for kræft og bør indgå i beslutningen om hormonbehandling – f.eks. alder, tid siden menopausen, vægt, rygning, alkoholforbrug og om der er kræft i familien.
Disse faktorer påvirker både din grundlæggende risiko for kræft og hvor meget hormonbehandling eventuelt kan ændre den.
Spiller det en rolle i forhold til risiko, hvornår man starter hormonbehandling i overgangsalderen, og hvor længe man bruger det?
- Flere studier peger på, at både tidspunktet for opstart og hvor længe du bruger hormonbehandling, har betydning for risikoen.
I dag anbefales det, at man starter behandling tidligt i forbindelse med overgangsalderen – gerne inden for de første 10 år efter menopausen eller før man fylder 60 år, fordi det ser ud til at give den bedste balance mellem effekt og risiko.
Når det gælder varigheden, er der ikke én fast grænse, der gælder for alle. Risikoen for blandt andet brystkræft stiger gradvist med den tid, man er i behandling – især ved kombinationsbehandling med østrogen og gestagen.
Derfor handler det i dag om at tilpasse behandlingen til den enkelte kvinde. Man anbefaler, at man bruger den lavest mulige dosis, der virker, og at man løbende – typisk én gang om året – sammen med sin læge vurderer, om der fortsat er behov for behandlingen.
For nogle kvinder vil det give mening at stoppe efter nogle år, mens andre kan have behov for behandling i længere tid. Det afhænger blandt andet af, hvor generende symptomerne er, og hvilken samlet risikoprofil man har.
Hvad siger forskningen om dosis i forhold til kræftrisikoen?
- De nuværende guidelines (fra 2026, red.) anbefaler, at man altid behandler med den lavest mulige dosis, der har effekt for den enkelte kvinde.
Når det er sagt, er det faktisk ret få studier, der har solide data til at vurdere dosis og kræftrisiko. For at kunne undersøge det præcist, skulle man nærmest have daglige oplysninger om, hvorvidt kvinden ændrer præparat og hvilken dosis, hun tager – og det er svært at registrere. I studier, hvor kvinder selv rapporterer, er det heller ikke sikkert, at de kender den præcise dosis.
Studier baseret på receptregistre giver mere præcise data, fordi dosis er registreret automatisk. Men selv her har vi fortsat bedre viden om varighed af hormonbehandling end om selve dosis, når det kommer til kræftrisiko.
Risikoen for brystkræft for den enkelte kvinde afhænger af f.eks. helbred, risikofaktorer, hvor lang tid man bruger behandlingen, hvilken type af hormonbehandling man får, om man har kræft i familien og hvilken alder man har.
Er det muligt at sætte nogle mere konkrete tal på den her risiko for kræft – man taler f.eks. ofte om risikoen for brystkræft i forbindelse med hormonbehandling?
- Brystkræftrisikoen ved brug af hormonbehandling er størst for behandlinger, der også indeholder gestagen. Ved fem års brug af hormonbehandling, startet omkring 50-årsalderen, ses forskellige niveauer af absolut risiko for brystkræft afhængigt af behandlingstypen.
Med absolut risiko mener vi det konkrete antal ekstra tilfælde blandt kvinder i en given gruppe – altså hvor mange der faktisk bliver ramt.
Kombinationen af østrogen og dagligt gestagen giver den højeste risiko: her stiger risikoen for brystkræft i alderen 50–69 år med omkring 2 ekstra tilfælde pr. 100 kvinder – altså omtrent 1 ekstra kvinde ud af 50.
Ved brug af østrogen kombineret med periodisk gestagen er risikoen lidt lavere svarende til ca. 1,4 ekstra kvinde med brystkræft pr. 100 kvinder, eller omkring 1 ekstra kvinde ud af 70.
For kvinder, der anvender østrogen alene – typisk dem uden livmoder – er risikoen lavest. Her ligger risikoen på omkring 0,5 ekstra tilfælde pr. 100 kvinder, eller cirka 1 ekstra kvinde ud af 200.
Men disse tal er en slags gennemsnitsrisiko for en gruppe kvinder over en bestemt tidsperiode. Det vil sige, at det ikke er din personlige risiko.
Risikoen for brystkræft for den enkelte kvinde afhænger af f.eks. helbred, risikofaktorer, hvor lang tid man bruger behandlingen, hvilken type af hormonbehandling man får, om man har kræft i familien og hvilken alder man har.
Brystkræft er f.eks. mere hyppigt forekommende blandt kvinder efter overgangsalderen, så ud over at risikoen stiger med stigende varighed af brug, så har kvindens alder således også betydning for den individuelle risiko.
Er der grupper af kvinder, der skal være særligt forsigtige med hormonbehandling?
- Kvinder med tidligere brystkræft bør undgå systemisk østrogen – dvs. den form for østrogenbehandling, der virker i hele kroppen.
Livsstilsfaktorer har betydning for den individuelle risiko for både kræft men også hjerte-kar-sygdom, når man bruger hormonbehandling. Her kan nævnes overvægt, højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og rygning.
Hvis man har øget risiko for blodpropper, så frarådes hormonbehandling også.
Hvorfor er det, at kvinder efter hormonfølsom kræft ikke må få østrogen?
- Kvinder, der har haft hormonfølsom brystkræft, bør undgå østrogen, da østrogen kan stimulere væksten af kræftceller, som allerede er hormonfølsomme. Hvis østrogen tilføres, kan det potentielt få kræften til at vokse igen.
Du har stået i spidsen for et stort dansk studie, der viste, at vaginal østrogenbehandling ikke er forbundet med en øget risiko for brystkræft – gælder det også for kvinder med brystkræft i bagagen?
- Vores undersøgelser om vaginal østrogen inkluderer kun kvinder, der ikke tidligere har haft brystkræft. Det betyder, at vi har undersøgt, om vaginal østrogen påvirker risikoen for at udvikle brystkræft hos ellers raske kvinder – og studiet kan derfor ikke sige noget om risikoen for tilbagefald hos kvinder, der har haft brystkræft.
For kvinder uden tidligere brystkræft viser studiet, at vaginal østrogen generelt kan bruges uden øget risiko for at udvikle brystkræft. Men det er stadig vigtigt at tale med sin læge, da risikoprofilen kan variere fra kvinde til kvinde, og nogle vil vælge et forsigtighedsprincip.
Der findes studier, som peger på, at vaginal østrogen i sjældne tilfælde kan være forbundet med øget risiko for livmoder- eller æggestokkræft. Det er ikke sikkert, men værd at være opmærksom på.
Kvinder, der har haft brystkræft, og som har udtalte vaginale gener, kan drøfte behandlingsmuligheder med egen læge. Lokal vaginalbehandling kan i nogle tilfælde overvejes, men forskningen giver endnu ikke et entydigt svar på risikoen for tilbagefald. Derfor bør beslutningen træffes med stor forsigtighed – og altid sammen med en onkolog eller gynækolog.
Hvad mangler forskningen stadig at give os klare svar på, når det gælder hormonbehandling og kræftrisiko – og hvad håber du, at vi ved mere om i fremtiden?
- Selv om vi ved meget, mangler vi stadig robust viden, der er vigtig for både kvinder og læger. Vi mangler f.eks. mere præcise tal på den langsigtede risiko for brystkræft, livmoderkræft og æggestokkræft – helt konkrete tal per 1.000 kvinder – når man sammenligner:
- forskellige typer kombinationsbehandling
- piller vs. gel eller plaster
- lave vs. høje doser
Kort sagt mangler vi bedre svar på: ‘Hvad betyder det her i tal for mig?’ – afhængigt af præparat, dosis og måde at få hormonerne på.
Vi mangler også mere viden om gestagener. Ikke alle gestagener er ens, og nogle typer ser ud til at have særlige risici, f.eks. øget risiko for meningeom (en som regel godartet hjernetumor). Derfor har europæiske myndigheder indført ekstra forholdsregler for visse gestagener. Vi har brug for bedre data på, hvilke gestagener der er mest sikre – og for hvem.
Målet er at kunne give kvinder enkle, personlige risikotal – for eksempel ‘x ekstra tilfælde pr. 1.000 kvinder’ for netop det præparat og den behandlingsform, de overvejer. Det vil gøre det langt lettere at vælge den behandling, der passer bedst til ens symptomer og risikoprofil – i samarbejde med sin læge.
Hvilke fordele skal man veje op imod risikoen – og hvordan finder man den rette balance for sig selv?
- Fordelene ved systemisk hormonbehandling inkluderer lindring af gener såsom hedeture, søvnproblemer og nattesved samt forebyggelse af knogleskørhed.
Men fordi risikoen for kræft stiger (især ved kombinationsbehandling), hvis du bruger hormoner i længere tid, er det vigtigt at afveje dine behov mod de mulige risici. Hvor meget fylder symptomerne i din hverdag – og hvor meget risiko er du selv villig til at acceptere?
Din personlige risikoprofil spiller også ind: Er du overvægtig? Får du rørt dig nok i hverdagen? Og hvordan ser det ud med dine ryge- og alkoholvaner? Det er faktorer, der kan øge kræftrisikoen, ligesom familiær disposition for kræft og hjerte-kar-sygdomme øger den absolutte risiko for kræft og hertekarsygdomme og dermed risikoen ved hormonbehandling.
I sidste ende handler det om, at du sammen med din læge træffer et bevidst valg på et oplyst grundlag. Hvis hormonbehandling ender med at være det rigtige valg for dig, bør dette valg baseres på en grundig samtale med egen læge, og man bør altid vælge laveste effektive dosis, kortest nødvendige tid, med årlig revurdering af om behandlingen kan stoppes.