HVORFOR SKAL MAN PASSE PÅ I SOLEN?

Modermærkekræft skyldes primært uv-stråling

Risikoen for at udvikle modermærkekræft stiger med antallet af solskoldninger og mængden af uv-stråling, man udsættes for gennem livet - fra både den naturlige sol og solarium.

Derfor kan 9 ud af 10 tilfælde af modermærkekræft forebygges, hvis vi tænker os om, når vi er i solen og benytter de 3 solråd: Skygge, Solhat og Solcreme.

I Danmark er der ca. 2300 nye tilfælde af modermærkekræft hvert år - og kun ca. 10 % skyldes arvelige forhold. Du kan altså gøre rigtig meget for at reducere din risiko ved at undgå solskoldninger og beskytte dig i solen, når uv-indekset er 3 eller derover. 

Læs mere om modermærkekræft på Cancer.dk

DE 3 SOLRÅD

SKYGGE

Solens uv-stråling er stærkest mellem kl. 12 og 15. Næsten halvdelen af uv-strålingen falder i dette tidsrum. Derfor kan du undgå rigtig meget uv-stråling ved at finde skygge midt på dagen.

Du får også uv-stråling i skyggen
Du behøver ikke at være direkte i solen for at få farve. Solens stråler bliver reflekteret i overflader som vand, beton, sand og sne, så uv-strålerne rammer dig, selvom du sidder i skyggen. Du får endda også farve på en skyet sommerdag. Skyerne slipper nemlig 30-70 % af solstrålingen igennem afhængig af skylagets tykkelse.

Medbring din egen skygge
Om sommeren er der mange situationer, hvor det ikke er muligt at finde skygge. Så er det heldigvis let at medbringe sin egen skygge i form af en parasol eller lign. Du kan også få skygge til kroppen ved at bruge solhat og en let men tætvævet langærmet bluse. Brug også trekvart eller helt lange bukser. Husk solcreme, hvor tøjet ikke dækker.

SOLHAT (OG TØJ)

Hvis du ikke har mulighed for at være i skyggen er en solhat med bred skygge og en langærmet t-shirt den bedste beskyttelse mod solens uv-stråling.

Solhat med bred skygge
Hvis du er ude mellem kl. 12 og 15 og ikke har mulighed for at være i skyggen, så er en solhat med bred skygge bedste måde at beskytte hoved, ører, nakke og ansigt på. Solkampagnen anbefaler ikke kasketter, da de ikke beskytter ører, nakke og hals tilstrækkeligt.

Solbriller
Solbriller giver god beskyttelse mod uv-strålingens irritation af øjnene og eventuelle langvarige skader. Store og tætsiddende solbriller med sidebeskyttelse, der er mærket EPF (øjenbeskyttelsesfaktor) 10, beskytter bedst. Jo større solbriller, jo bedre beskyttelse.

Tøj er god solbeskyttelse
Det er en rigtig god ide at bruge tøj som beskyttelse i solen. Løstsiddende og tætvævet tøj af bomuld beskytter bedst. Du kan få en ide om, hvor godt tøjet beskytter ved at se, hvor meget lys, der slipper igennem, når du trækker i det og holder det op mod lyset. Vådt og slidt tøj beskytter mindre.

Hvilket tøj beskytter bedst?
Der findes særligt uv-sikkert tøj med garanteret solbeskyttelse - også når det bliver vådt. Almindeligt tøj vil dog i langt de fleste tilfælde give en tilstrækkelig beskyttelse. Der er flere faktorer, som har betydning for, hvor godt tøjet beskytter mod uv-strålingen:

Vævning: Jo tættere stoffet er vævet eller strikket og jo tykkere stoffet er, des mindre uv-stråling kan slippe igennem

Materiale: Forskellige materialer, f.eks. bomuld, polyester og nylon har forskellige uv-absorberende egenskaber. Tætvævet bomuldsstof giver den bedste beskyttelse mod uv-stråling

Farve: Normalt vil mørke stoffer stoppe mere uv-stråling end lyse stoffer.

Stræk: Når man trækker i tekstiler, bliver beskyttelsen normalt dårligere. Derfor beskytter løst tøj bedre end stramt.

Fugtighed: Mange stoffer giver dårligere beskyttelse mod uv-stråling, når de er våde

Vask: Mange bomuldsstoffer beskytter bedre, når de er blevet vasket nogle gange. Når fibrene i stoffet krymper lidt, lukkes mange af de små åbninger i stoffet, hvor uv-strålerne ellers kan slippe igennem

SOLCREME

Solkampagnen anbefaler svanemærket solcreme på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj. Brug faktor 15 i Danmark og faktor 30 i lande hvor solen er stærkere.

Én krop - én håndfuld
Danskerne smører sig generelt med for lidt solcreme. Det betyder, at solcremens faktortal og dermed også beskyttende virkning nedsættes. Smører man sig eksempelvis med faktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor 2. For at solcremen beskytter din hud optimalt, skal du smøre dig med 20 gram solcreme pr. m2 hud. En god tommelfingerregel er 1 krop = 1 håndfuld.


Hvor ofte skal jeg smøre mig?
Smør solcremen på ca. 20 min. før du går ud i solen. Du skal altid smøre dig ind i solcreme igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med et håndklæde.

TIP!
Smør dig ind i solcreme to gange! Du bliver bedre beskyttet, hvis du smører dig ind to gange med ca. 20 minutters mellemrum, før du går ud i solen. Det øger mængden af solcreme og giver færre ”helligdage” (steder, der ikke er dækket af solcreme). Få hjælp til indsmøring af ryggen.

Valg af solcreme
Når du køber solcreme, er det vigtigt, at den:

- Har faktor 15 eller mere i Danmark og faktor 30 eller mere, når du er ude og rejse i lande, der har et varmere klima end i Danmark.

- Er bredspektret, dvs. beskytter mod både UVA- og UVB-stråling.

- Ikke indeholder stoffet 4 -MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Stoffet er taget ud af solcremer solgt i Danmark, men forekommer i cremer købt i udlandet.

Læs vores vores faktaark om solcreme

VALG AF SOLCREME

Hvordan finder man den rigtige solcreme?

Hvilken faktor er bedst? Skal det være tube eller sprayflaske? Og hvad med børnene? I denne lille film, skærer vi de gode råd ud i pap, og guider dig sikkert gennem solcreme-junglen på 2 minutter.

Du kan også læse mere om solcreme i sektionen om de 3 solråd

UV & SOLSKOLDNINGER

Hvis du kender uv-indekset og din hudtype, er du godt hjulpet

Det er ikke godt at blive solskoldet - det ved de fleste. Men hvor usundt er det egentlig? Hvad kan man bruge uv-indekset til? Og hvorfor er det smart at kende sin hudtype? Vi har skåret de videnskabelige forklaringer ud i pap i denne korte film.

Læs mere om uv-indekset og hudtyper her

GRATIS UV-APP

UV-INDEKS gør det nemt for dig at holde øje med uv-indekset og undgå solskoldninger.

UV-INDEKS giver dig det forventede uv-indeks for både ind- og udland, og du kan se, hvilken indvirkning skydækket har på indekset. Få en advarsel ved højt uv-indeks, og brug Hudtypeguiden til at blive klogere på solbeskyttelse af netop din hud. UV-INDEKS er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

GODE RÅD VED SOLSKOLDNING


Har du været for længe ude i solen og er blevet forbrændt, kan du desværre ikke få skaden til at forsvinde. Men du kan sørge for, at lindre ubehaget.

Følg disse råd ved solskoldning:

  • Hold dig væk fra solen indtil rødme, ømhed og afskallet hud er væk
  • Drik rigelige mængder vand
  • Køl det solskoldede område med lunkent vand (cirka 25 grader) i en halv til en hel time for at lindre smerter. Vær forsigtig med børn, som kan blive meget afkølede
  • Smør jævnligt med fugtighedscreme
  • Hvis du er blevet så forbrændt, at huden er helt mørkerød, anbefaler vi, at du søger læge
  • Forbrændte børn skal altid til læge

Det er dernæst vigtigt, at du holder øje med forandringer i din hud på hele kroppen i lang tid efter en forbrænding. Du kan ikke fjerne den skade, huden har fået, men du kan undgå at få flere ved fremover altid at følge solrådene: Skygge, solhat og solcreme.

Når solen skinner i Danmark, er det især de 15-19-årige, der solbader og solskoldes. Risikoen for hud- og modermærkekræft stiger med mængden af uv-stråling, man udsættes for, og unge er særligt udsatte, fordi kroppen er under udvikling.