Afhold soltema i jeres institution
Giv børnene en sjov og lærerig dag om solbeskyttelse med Kræftens Bekæmpelses Solkampagne.
Sæt solbeskyttelse på dagsordenen i jeres institution på en sjov og anderledes måde. Solkampagnen har udviklet en række materialer, der gør det nemt at lave aktiviteter med børnene, som en del af et soltema i institutionen.
Soltemapakke
Soltemapakken for 2024 er desværre udsolgt. Men du kan finde en masse gratis sol-materialer længere nede på siden.
Om Soltemapakken:
Materialerne understøtter leg og læring om solbeskyttelse i børnehøjde. I pakken indgår en opfordring til at indføre en solpolitik. Med en solpolitik tager I som institution ansvar for, at både børn og voksne er solbeskyttede, og er på denne måde med til at forebygge kræft i huden.
Download Solkampagnens soltema-katalog, med råd til solbeskyttelse og afholdelse af soltemaHar I en solpolitik?
Tag ansvar for børn og voksne i institutionen med en solpolitik
Statistikken taler sit klare sprog: Alt for mange danskere rammes af kræft i huden. Så der er al mulig grund til, at vi må blive bedre til at beskytte os mod solens uv-stråler. Her kan en solpolitik bane vejen for nye solvaner for børn og voksne i institutioner. En god og brugbar solpolitik udvikles og vedtages i fællesskab mellem institutionens medarbejdere, forældre og bestyrelse. Mange institutioner opfylder allerede kravene til en solpolitik. Ved at lave en officiel solpolitik, gør I det synligt for forældre, at I gør en indsats for at passe på børnenes hud i de timer de er hos jer.
Tips til at blive en solsikker institution
Nogle dage er solen stærkere end andre. Derfor er det en god ide at planlægge dagens udendørsaktiviteter ud fra vejrforholdene. I kan gøre jeres institution solsikker på mange forskellige måder.
Her får du nogle tips fra Solkampagnen:
SKYGGE: Indret institutionen så børn kan søge skygge, når uv- indekset er 3 eller derover. Laves der aktiviteter midt på dagen, bør de planlægges så de foregår i skyggen. Udover at plante træer, kan I spørge forældre, om de har gamle tæpper eller lagener eller andet, som kan skabe skygge.
SOLHAT: Bed alle forældre om, at der altid er en solhat tilgængelig i barnets garderobe. Optimalt skal hatten have skygge hele vejen rundt (fx. en bøllehat). Informér gerne forældrene om, at det herudover anbefales at klæde børnene i tøj, der dækker albuer og knæ.
SOLCREME: Solcremen skal dække de steder af kroppen, som ikke dækkes af tøj og hat. Solkampagnen anbefaler, at børnene smøres med solcreme af forældrene inden de møder i dagtilbud. Institutionen sikrer sig, at børnene er smurt, inden de går ud. Børn, der har svedt meget eller badet, må smøres igen af personalet. Herudover anbefales det at bruge en solcreme med mindst faktor 30, som helst er både parfume-fri og miljømærket. I forhold til mængde er "én krop - én håndfuld" en god huskeregel. Genindsmøring bør ske, hvis barnet har svedt meget eller har badet.
UV-APP: Hent vores gratis app 'uv-indeks' i App Store eller Google Play - så er I altid opdateret i forhold til dagens uv-indeks.
SOLPOLITIK: Sæt solbeskyttelse på dagsordenen og lav en solpolitik.
Download gratis materialer
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du få svar på typisk stillede spørgsmål af andre daginstitutioner.
Man kan sagtens være ude midt på dagen, hvis man bare er i skygge eller er beskyttet af tøj, solhat og en solcreme, der er parfume-fri og miljømærket, dér, hvor tøjet ikke dækker.
Solkampagnen anbefaler, at børnene smøres med solcreme af forældrene inden de møder i institutionen. Pædagogerne sikrer sig, at børnene er smurt, inden de går ud. Børn, der har svedt meget eller badet, bør smøres igen af personalet.
Det er forældrenes ansvar at sørge for, at deres barn har en solhat og dækkende tøj tilgængelig i garderoben. Når forårssolen begynder at titte frem, kan I opfordre forældre til at huske både at smøre barnet med solcreme og at give barnet en solhat med. Solkampagnen anbefaler, at I sikrer at alle børn er smurt hjemmefra inden I går ud og smører de, som evt. ikke er blevet smurt. Gerne 20 minutter inden I går ud. Hvis børnene har svedt eller badet bør de genindsmøres.
Sollys er vigtig, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin. Solkampagnen anbefaler derfor, at vi skruer ned for solen, men ikke, at vi slukker for den helt.
De fleste af os - både børn og voksne - får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når vi til hverdag opholder os udendørs med solbeskyttelse midt på dagen, hvor uv-indekset er højst.
Solkampagnen anbefaler, at børnene smøres med solcreme af forældrene inden de møder i dagtilbud. Pædagogerne skal sikre sig, at børnene er smurt, inden de går ud. Børn, der har svedt meget eller badet, må smøres igen af personalet.
Én krop - én håndfuld
Danskerne smører sig generelt med for små mængder solcreme. Det betyder, at solcremens faktortal, og dermed også den beskyttende virkning, nedsættes. Smører man sig eksempelvis med faktor 15 i et tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor 2. For at solcremen beskytter din hud optimalt, skal du smøre dig med 20 gram solcreme pr. m2 hud. En god tommelfingerregel er: Én krop - én håndfuld.