24-09-2021

Forskning for nye skridt mod personlig behandling af brystkræft

Kræftceller med en bestemt genetisk ændring er særligt følsomme over for visse former for kemoterapi – mens det hos andre er uden effekt. Det viser de indledende resultater fra forskning fra blandt andre Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Forskerne håber, at resultaterne på længere sigt kan sikre mere effektiv behandling til en særlig gruppe af patienter med brystkræft.

Den nye viden er et eksempel på det arbejde, som foregår hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, hvor forskerne arbejder for at kunne tilbyde patienterne endnu mere personlige behandling. Personlig behandling – også kaldet skræddersyet behandling – er behandling, som vælges på baggrund af viden om kræftens særlige biologisk kendetegn hos den enkelte patient. 

Den nye forskning handler om de fem til ti pct. af brystkræftpatienter, som har en bestemt genetisk ændring, som ifølge forskningen gør, at deres kræftceller er særligt følsomme over for kemoterapi af typen platin. Derimod viser forskningen, at andre former for kemoterapi eksempelvis antracykliner eller taxaner, er uden effekt. 

Forsøgene er indtil videre udført i laboratoriet og ved at analysere prøver fra brystkræftsvulster, og forskningen er endnu ikke offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. Men forskerne arbejder på at få den nye viden ud til patienterne, i første omgang som forsøgsbehandling. Det forklarer professor Zoltan Szallasi. Han står i spidsen for den nye forskning og er gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og ved Harvard Medical School i USA: 

– Det at vælge den rette kemoterapi kan have afgørende betydning hele vejen igennem patientens forløb. Effektiv kemoterapi tidligt i sygdommen kan være med til at helbrede patienterne, både før og efter operation. Og for patienter med spredning af sygdommen kan det være med til at give patienterne et længere og bedre liv, siger han og giver et eksempel: 

– Patienter med hormon-receptor negativ brystkræft får ofte tilbudt kemoterapi inden operation. Der findes forskellige typer af kemoterapi, og valget er kun sjældent baseret på kræftcellernes biologi, men i højere grad på andre faktorer så som hvilke bivirkninger patienten risikerer. I dag er kemoterapien effektiv hos omkring halvdelen af disse patienter og kan reelt være med til at kurere dem. Den anden halvdel, hvor den valgte kemoterapi er uden effekt, har derimod en øget risiko for, at kræften spreder sig. Vores forskning tyder på, at man måske kan øge andelen af patienter, der har gavn af kemoterapien, ved at basere valget på en genetisk analyse, siger Zoltan Szallasi.

Zoltan Szallasi som står i spidsen for den nye forskning og er gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og ved Harvard Medical School i USA
Hos omkring 5-10 pct. af brystkræftpatienterne skyldes sygdommen en fejl i et af de systemer, der reparerer de fejl på vores gener. Systemet hedder ’nucleotide excision repair’ (NER) og kræftceller som mangler dette system, kan ifølge den igangværende for

Håber på forsøgsbehandling

Den gruppe af patienter, som Zoltan Szallasi taler om, er de omkring 5-10 pct. af brystkræftpatienterne, som har en genetisk ændring i en del af det DNA-reparationssystem, som normalt er med til at forhindre, at vi får kræft. Det specifikke system forkortes NER, og ændringer i NER kan føre til, at vi får kræft, men det gør altså ifølge den nye forskning samtidig kræftcellerne særligt følsomme over for kemoterapi af typen platin. 

Det er i dag muligt at teste for, om kræftceller har fejl i NER. Der er dog ikke teknikker, der er egnet til rutinemæssig brug på hospitalet, ligesom analyser af NER ikke indgår i baggrunden for valg af behandling. Men det håber Zoltan Szallasi vil ændre sig:

– Vores håb er, at kommende forsøg viser så gode resultater, at analyser af NER kan blive et standardtilbud til patienter med brystkræft. Det er muligt at udvikle teknikken, så den kan bruges på sygehuset til at diagnosticere, om en patient har fejl i NER eller ej. Jeg selv og mine kolleger har tidligere udviklet lignende diagnostiske værktøjer til brug for patienter med æggestokkræft. Disse er godkendt og bruges i dag, og de kunne muligvis danne grundlag for lignende teknologi til analyser for NER hos brystkræftpatienter, siger Zoltan Szallasi. 

Fejl i andre dele af DNA-reparationssystemet er allerede i forskernes søgelys som behandling mod kræft. Blandt andet i form af de såkaldte PARP-hæmmere, der er godkendt til behandling af æggestokkræft, ligesom der er forsøg i gang med andre typer af medicin til behandling af brystkræft. Forskerne bag den nye undersøgelse har ligeledes vist, at patienter med blærekræft, kan have fejl i NER, hvilket også her kan have betydning for hvilken behandling, der er den mest effektive.

Læs mere om brystkræft

Se hvordan du kan støtte brystkræftsagen

Ny forskningsprofil på Instagram

Kræftens Bekæmpelse har fået en ny profil på Instagram. Profilen er til alle dem, der gerne vil følge med i, hvad der rører sig inden for kræftforskningens verden, høre om de sidste nye forskningsresultater og blive klogere på kræft og kræftforskning generelt. 

Vi håber, at rigtig mange af jer vil følge profilen: @science_kraeftensbekaempelse

Af Mette Vinter Weber Sidst ændret 24.09.2021