Seksualitet
Seksualiteten er et basalt behov for os alle, og er med til at styrke vores kvindelighed og mandlighed. Seksualiteten er noget der er med os i alle kontekster, derfor også når vi bliver syge. Af samme grund er det vigtigt at se seksualiteten som en del af hele den person der rammes af kræft og dennes sygdomsforløb. Hvis du er syg, skal du derfor sætte ord på de tanker, bekymringer og spørgsmål du har til seksualitet og parliv, når du taler med sundhedsprofessionelle i løbet af din behandling.
Når man får konstateret kræft får man rigtig mange ting at tænke på, og der foregår mange ting i ens hoved som man ikke selv forstår og heller ikke kan forklare. Derudover sker der en masse fysiske ting med ens krop pga. den skrappe behandling mange får. Det kan derfor være svært at have overskuddet til fx at være kæreste eller at gå ud på en date. Derfor er det vigtigt, at seksualitet ikke bliver et tabu - og at seksualitet ikke kun kommer til at handle om sex. For seksualitet handler også om nærhed, kærlighed, tryghed, kropsopfattelse, selvbevidsthed og intimitet.
Hvis man er i et forhold, er det vigtigt at tale om seksualiteten - for begge parter. Begge skal sætte ord på deres behov. Det kan være svært at sætte ord på, men så gælder det om at finde et fælles sprog, for et fælles sprog gør det nemmere at afstemme forventninger og finde en fælles forståelse af seksualiteten og behovet under sygdommen. Det er også vigtigt for den partner der ikke er syg at komme ud med hans eller hendes tanker og bekymringer, som for eksempel “kan jeg skade kæresten ved sex?” eller “hvordan undgår jeg at såre min kæreste?”. For det er heller ikke sundt hvis den raske kæreste begrænser sin lyst på grund af et misforstået hensyn. Så kan det resultere i at den der er syg, begynder at tænke hvorfor kæresten trækker sig. Det handler om at snakke om forventningerne, så man som par ikke trækker sig væk fra hinanden for at undgå konflikter.
Barometerundersøgelse i 2015: 83% havde behov for at tale med en fagperson om problemstillinger i forhold til kærligheds- og sexliv. Heraf havde 58% i mindre grad eller slet ikke talt med en fagperson som de emner.
47% svarede at de havde et behov for hjælp til at håndtere problemer i forhold til forelskelse, kærester eller sex efter deres behandling. Af dem er der 84% der i mindre grad eller slet ikke har fået hjælp.
For 31% havde deres kræftsygdom haft en negativ eller meget negativ påvirkning på deres lyst til at dyrke sex.
Citat fra ungeguiden ‘Fuck. Jeg har kræft. Hvad nu?’: “Jeg har egentlig ikke selv haft brug for selve sexakten. Men jeg har brug for at give min kæreste den.”
Fertilitet
At få kræft er ikke kun en omvæltning nu og her, men kan have konsekvenser for livet efter man er erklæret kræftfri. Blandt andet kan ens fertilitet - muligheden for at få børn - tage skade eller blive helt ødelagt af kræften og/eller behandlingen. For unge der får kræft, kan det have en særlig stor betydning, da mange slet ikke er nået dertil i deres liv hvor de tænker på børn. Derfor er det så vigtigt at få talt om mulige fertilitetsbehandlinger tidligt i forløbet, så konsekvenserne af en manglende snak ikke kommer til at følge én længe efter kræften. For der er heldigvis flere muligheder for at få børn senere - enten naturligt eller med lidt hjælp.
Men vi skal også have brudt den tabuisering mange oplever hvis de mister fertiliteten. Det kan godt være man har overlevet kræft (“og derfor bare burde være glad”), men tabet af fertiliteten kan også være en hård proces og et tab/afsavn, uanset om man havde tænkt sig at få børn eller ej, er det stadig et valg man ikke længere selv kan tage hvis kræften har skadet ens fertilitet.
Barometerundersøgelse i 2015: 23% af de unge oplevede at at der i mindre grad eller slet ikke var en sundhedsprofessionel, der talte med dem om muligheden for at få børn i fremtiden. 22% svarede kun “i nogen grad” på samme spørgsmål og 31% svarede “i højeste grad”.
26% af de unge oplyser at de ikke blev tilbudt at få nedfrosset sæd/æggestokke inden behandlingen, med henblik på at kunne få børn i fremtiden.
Citat fra ungeguiden ‘Fuck. Jeg har kræft. Hvad nu?’: “Da vi fik at vide, at jeg ikke ville være i stand til at få børn efter operationen, sagde jeg til min kæreste, at jeg syntes, han skulle gå, så han kunne få familie med en anden. Men han er blevet, og hvis man skal sige noget som helst godt om det her sygdomsforløb, er det, at det har bragt os tættere sammen som par.”
Læs Ung Kræfts tema om fertilitet.
Forfængelighed
Selvom man har kræft og er syg, er man stadig lige så meget menneske som før, og man går derfor stadig op i en masse andre ting end dem der kun handler om ens sygdom. Hvorfor skulle ens forfængelighed forsvinde bare fordi man er syg? Måske bliver den endda forstærket når man bliver syg, fordi så meget andet pludselig bliver anderledes pga. sygdommen.
Så du kan sagtens være forfængelig når du er syg, og det er også okay at være det. Du behøver ikke forsvare at du stadig går op i dit udseende selvom du har eller har haft kræft.
Som ung er mange i forvejen sårbare i forhold til at skille sig ud fra mængden. Derfor kan det være grænseoverskridende hvis sygdommen tvinger en til at skille sig ud, uden at det er et valg man selv har taget.
Som følge af kemobehandling oplever mange at tabe håret. Flere har oplevet at få kommentarer a la “ Du overlevede kræft, så hvorfor går du op i at du mister håret. Det er jo bare hår”. Men det er ikke “bare” hår. Det er ikke “kun” noget af ens personlighed der kan blive taget fra en, men det manglende hår gør også sygdommen ekstra synlig for omgivelserne.
Der kan også være smerter forbundet med de forandringer kroppen gennemgår efter kræft, fx. med lymfødem og arvæv, og derfor tilføres det ændrede udseende et lag som ikke kan ses af omgivelserne.
At få fjernet en del af kroppen som en del af kræftbehandlingen kan ændre ved den måde man opfatter sin egen krop, nogle kan ligefrem opleve en fremmedgjorthed ved deres egen krop. Fx. kan et manglende bryst eller en manglende testikel ramme en på ens kvindelighed eller mandighed. Derfor er det helt okay at gå op i rekonstruktion efter en kræftsygdom for at finde tilbage det til fysiske jeg man havde inden sygdommen. Ligesom det er okay ikke at ønske en rekonstruktion. Det vigtigste er at gøre hvad der gør en selv glad, og gør at man føler sig tilpas i egen krop.
Barometerundersøgelse fra 2015: For 54% af de adspurgte unge havde deres kræftsygdom en negativ eller meget negativ påvirkning på deres syn på egen krop.
Citat fra ungeguiden ‘Fuck. Jeg har kræft. Hvad nu?’: “Vi skal ikke skamme os over vores ar. De er vores tigerstriber og tegn på overlevelse.”