Når en elev oplever sygdom eller dødsfald i familien, får sorgen konsekvenser for gymnasielivet.
Sorg i gymnasiet sætter fokus på, hvordan gymnasiale uddannelser kan forbedre deres støtte til sorgramte elever og sikre gode rammer for personalet i støttearbejdet.
På baggrund af en national spørgeskemaundersøgelse og interviews med 61 rektorer, studievejledere, undervisere
og elever præsenterer rapporten vigtige indsigter i de udfordringer og støttebehov, der opstår, når elever oplever
kritisk sygdom og/eller dødsfald i deres nærmeste familie.
Rapporten forholder sig til gymnasiets rolle, kontakten mellem elever og personale, identificering af sorgramte elever, udfordringer blandt personale, samt elevernes egne ønsker til støtte.
Sorg i gymnasiet henvender sig til dig, der arbejder med eller på en gymnasial uddannelse, uanset om du er rektor, studievejleder, underviser eller arbejder i regionalt regi