udForsk: Forskning og behandling af kræft
Baggrundstekster og opgaver, der kan bruges til forberedelse før et besøg i udForsk
Celledeling - en celle bliver til to
Når vores celler bliver gamle og slidte, skal de erstattes. Og hvis vi får et sår, skal der dannes nye celler, som kan vokse ind over såret og lukke det.
Dette er eksempler på tidspunkter, hvor kroppen sætter gang i celledelingen. Det er en proces, hvor en celle deler sig i to. Kroppens celler deler sig nemlig for at udvikle kroppen og holde den ved lige og danne nye, sunde celler.
Celledeling går amok
I den raske krop deler cellerne sig en gang i mellem, og cellerne skal kun dele sig, når de får besked på det. Forskere i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning undersøger, hvordan celledelingen styres i kroppen hos raske celler. Forskerne kigger derefter på kræftceller for at finde ud af, hvorfor de deler sig uhæmmet. Hvad er gået galt?
Den uhæmmede deling kan skyldes to ting: Fejl i bremse-gener eller fejl i speeder-gener. Så enten får cellen ikke besked om at bremse/stoppe celledeling. Eller også får cellen konstant besked om at dele sig.
Fejlene i et genet er via celledelingen overført til de nye celler, som derfor også deler sig konstant. Kræftcellerne bliver flere og flere.
STOP kræft - STOP celledelingen med kemoterapi
Kan vi få stoppet kræftcellerne i at dele sig, har vi en effektiv måde at behandle kræft på. Det vil nemlig betyde, at kræftknuden holder op med at vokse, og at kræften ikke spredes i kroppen længere.
Forskerne i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning søger efter stoffer, der kan ødelægge celler, der deler sig. Det er sådanne stoffer man bruger i kemoterapi. Desværre har vi ikke endnu fundet et stof, der effektiv stopper alle former for kræftceller i at dele sig, da der findes mange forskellige fejl i styringen af cellernes deling.
Opgave: Brug billederne til at lave en skitse over faser i celledeling - mitose
Lungekræft
Lungekræft er den kræftform flest danskere får. Lungekræft rammer sjældent personer under 45 år - og er mest almindelig hos personer mellem 75 og 84 år.
For 90 % af de mennesker, der får lungekræft, skyldes det rygning. Hvis man holder op med at ryge, falder risikoen for at få lungekræft år for år.
Strålebehandling bruges også mod lungekræft
Man bruger typisk røntgenstråling, når man giver strålebehandling. Røntgenstråler kan nemlig trænge helt ind i cellekernen og ødelægge DNA’et, som ligger derinde. Skaderne medfører typisk, at kræftcellerne ikke overlever. Kræftceller er dårligere end raske celler til at reparere strålingsskaderne på DNA´et. Men raske celler ødelægges også. Strålebehandling giver man ofte i kombination med kemoterapi, så man er mere sikker på at få ødelagt alle kræftcellerne.
1970 var det år, hvor flest danske kvinder røg, men siden er antallet af kvinder, der ryger, mere end halveret.
Overlevelsen efter diagnosen lungekræft er forbedret væsentligt gennem de seneste 10 år.
Beskriv det kurverne viser med hensyn til lungekræft?
Hvorfor stiger antallet af kvinder med lungekræft frem til 2010?
Antallet af kvinder, der ryger aftog allerede fra 1970.
Hvordan tror I, at kurverne vil se ud i fremtiden?
Begrund svaret.
Hvorfor er det vigtigt at rette tallene i forhold til, hvor gammel befolkningen er?
Livmoderhalskræft
Kræftens Bekæmpelses bygninger på Strandboulevarden var kræfthospital fra 1920´erne indtil 1980´erne. Her forsøgte man at behandle livmoderhalskræft ligesom mange andre steder i verdenen. Man lagde en lille æske med det radioaktive radium op i de danske kvinders livmoderhals. Her skulle de meget energirige gammastråler og alfastråler fra radium ødelægge kræftcellerne i kvindens livmoderhals. Strålingen skulle slå dem ihjel eller få dem til at holde op med at dele sig.
I dag behandler man livmoderhalskræft med operation, strålebehandling eller kemoterapi – nogle gange i kombination.
Mennesker med særlige typer kræft f.eks. i skjoldbruskkirtlen bliver stadig behandlet ved at radioaktive stoffer kommer ind i deres kræftknude, hvor de udsender ioniserende stråling såsom alfapartikler eller gammastråling.
Celleprøver
Allerede fra 1960‘erne begyndte man at blive i stand til at tage celleprøver fra livmoderhalsen. Cellerne undersøgte man for forandringer. Dette kalder man at screene for kræft. Med screening begyndte man at kunne opdage potentielle kræftceller så tidligt, at det var nemt skære/skrabe dem væk inden det blev til livmoderhalskræft. De følgende årtier indtil nu er det blevet mere og mere almindeligt, at kvinder får taget disse celleprøver. Det har resulteret i at færre kvinder udvikler livmoderhalskræft.
Den første kræftvaccine
Vi har nu en vaccine mod livmoderhalskræft – takket være, forskning der har vist, at virussen kaldet Human Papillomavirus, HPV, der i næsten 100% af tilfældene forårsager livmoderhalskræft. Det var et gennembrud med en vaccine mod i det mindste en type kræft.
HPV-vaccinen viste sig også at beskytte imod andre typer kræft såsom analkræft, hoved-hals-kræft, peniskræft og kræft i skeden. Det viste sig nemlig, at disse kræfttyper også skyldes virussen - HPV.
I 2009 startede vi i Danmark med at tilbyde gratis 12-års vaccine (HPV-vaccine) til piger. Først i 2019 begyndte drenge i Danmark også at blive tilbudt vaccinen som del af det danske program for børnevaccination.
Fremtiden ser lys ud! På grund vaccinen vil færre og færre blive ramt af livmoderhalskræft, analkræft, hoved-halskræft, penis kræft og kræft i skeden. Forskerne forventer, at disse kræftformer næsten vil udryddes i fremtiden. Da virussen kan smitte, kunne den have spredt sig mere og mere via seksuel kontakt.
Sådan har livmoderhalskræft udviklet sig fra 1945 til 2023
Hvis I gerne vil aflæse præcise tal, så tryk på dette link NORDCAN2.0 . Det fører direkte til grafen nedenunder i Nordens Cancer Register.
I 60´erne blev det mere almindeligt at være seksuelt sammen med flere forskellige mennesker i løbet af sit liv.
Hvornår fik flest livmoderhalskræft i Danmark og hvor mange personer var det?
Hvor mange får livmoderhalskræft i dag?
Undersøg grafen og giv bud på, hvad årsagerne til at grafen stiger kan være?
Hvordan kan det være, at grafen falder?