Kemoterapi

Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der standser cellers deling. Kemoterapi kan hæmme eller dræbe kræftcellerne på forskellige måder. På den måde forhindrer man, at en kræftknude vokser.

Forskellige typer kemoterapi virker forskelligt på kræftcellerne, så de bliver skadet på forskellige måder. Derfor kombinerer lægen ofte flere typer kemoterapi for at opnå det bedste resultat af en behandling. Kemoterapi gives ofte gennem et drop. Det er en slange, der føres ind i en blodåre.

Kemoterapi

Raske celler og kemo

Kemoterapi påvirker også kroppens normale celler. De raske celler har dog i modsætning til kræftcellerne evnen til at reparere sig selv, men det tager tid. Derfor kan lægen ikke bare give en meget stor dosis kemoterapi på en gang for at få bugt med kræftcellerne. For at de raske celler kan følge med, er man nødt til at holde pauser mellem behandlingerne.

Kemoterapi angriber især celler, der deler sig hurtigt, sådan som kræftceller gør. De fleste normale celler deler sig ikke ret ofte og er desuden mere robuste end kræftcellerne. Men normale celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler i kroppen, og er derfor mere udsatte.

Bivirkninger ved kemoterapi
Hvis man bliver behandlet med kemoterapi, får man tit en række ubehagelige bivirkninger. Det er ikke ualmindeligt at få kvalme og opkastninger, tabe håret og få blodmangel. Nogle føler sig udmattede og generelt utilpasse. Grunden til at man taber håret er, at cellerne i hårrødderne bliver påvirkede af kemoterapien. Som regel begynder håret at vokse ud igen et par måneder efter behandlingen er slut. De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder igen lidt efter lidt, når behandlingen er slut.

Kemoterapi blev opdaget ved et tilfælde 

Vi skal helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet for at finde svaret på, hvordan man fandt ud af, at kræft kan behandles med medicin.

I Første Verdenskrig brugte man nemlig sennepsgas som kemisk våben. Senere opdagede lægerne, at ofrene havde et usædvanligt lavt antal hvide blodceller. 

Det amerikanske forsvarsministerium fik omkring år 1940 to farmaceuter til at undersøge om sennepsgas kunne bruges som behandling af kræft. Efter en række museforsøg, der gik godt, prøvede de to herrer at behandle en kræftpatient. Også denne behandling gik godt. Mange forsøg senere kunne man konkludere, at kræft også kunne behandles medicinsk.

Nogle år senere - i 1965 - fik kemoterapien endnu et gennembrud. Man fandt ud af, at kræftceller kan ændre sig og blive modstandsdygtige overfor kemoterapi. Men hvis man blandede flere forskellige stoffer, var der mulighed for at mindske cellernes modstandskraft.


Læs om andre former for behandling af kræft:

Hvordan behandles kræft?

 
Skal du skrive projektopgave?

Find inspiration og viden om emnet kræft under forskellige temaer.

 

Se temaer


Børn, unge og kræft

Besøg siderne om børn, unge og kræft på cancer.dk.

Læs om børn, unge og kræft


Kontakt skoleredaktionen

Vi kan desværre ikke hjælpe med at arrangere interviews. Men du er velkommen til at sende en mail til os:

skolemail@cancer.dk