Operation

De fleste kræftpatienter bliver opereret. Når operationen er overstået, kan det ske, at patienten også får en anden behandling, f.eks. stråler. Det er for at være sikker på, at alle kræftceller bliver fjernet.

Kræft opstår i én celle, der bliver til flere celler. Tilsammen danner cellerne en knude. Lægen fjerner knuden ved operation og fjerner samtidig lidt af det væv, der er omkring knuden. Det er for at være helt sikker på, at hele kræftknuden er fjernet.

Operation

Lægen kan fjerne et helt organ

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne et helt organ, for at være sikker på, at al kræft er væk. Det kan lægen gøre ved f.eks. bryst- eller testikelkræft.

Hvis man får fjernet f.eks. en lunge, kan kroppen godt fungere alligevel. Man kan stadigvæk gå og cykle. Men man kan sjældent gøre det lige så længe, som man kunne med to lunger.

Bivirkninger

Uanset hvilken operation man gennemgår, kan der være nogle bivirkninger. Hvilke bivirkninger der er tale om, afhænger af hvilket væv eller organ, der bliver fjernet.

Immunforsvaret er en vigtig medhjælper

En patient med kræft har en vigtig medhjælper i kroppen: Immunforsvaret. Det er immunforsvaret, der beskytter og hjælper kroppen mod kræftceller, der vil brede sig.

Og selv om det teknisk set er muligt at få en ny lunge - det kaldes for en lungetransplantation - kan det ikke altid lade sig gøre, når der er tale om en kræftsygdom. Hvis man får transplanteret en ny lunge, skal man nemlig have svække immunforsvaret med medicin. Det er nødvendigt for at undgå, at kroppen afstøder - altså siger nej tak! - til den nye lunge. Men hvis man får svækket immunforsvaret, vil kræftsygdommen bedre kunne vokse, uden immunsystemet griber ind.

Læs om andre former for behandling af kræft:

Hvordan behandles kræft?

 
Skal du skrive projektopgave?

Find inspiration og viden om emnet kræft under forskellige temaer.

 

Se temaer


Børn, unge og kræft

Besøg siderne om børn, unge og kræft på cancer.dk.

Læs om børn, unge og kræft


Kontakt skoleredaktionen

Vi kan desværre ikke hjælpe med at arrangere interviews. Men du er velkommen til at sende en mail til os:

skolemail@cancer.dk