Gå til sygdomsliste

Kontrol efter kræft i binyremarven

Når du har afsluttet behandlingen for kræft i binyremarven, bliver du tilbudt at gå til kontrol i minimum 5 år. Ved den regelmæssige kontrol bliver du CT-scannet og får målt hormoner i blod og urin. Opfølgningen efter operation for kræft i binyremarven foregår på Rigshospitalet.

Regelmæssige kontrolundersøgelser

Ved kontrolbesøgene kan du tale med lægen eller sygeplejersken om eventuelle symptomer og blive undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Kontrollen foregår ambulant, det vil sige, at du ikke skal indlægges.

Ved operation for kræft i binyremarven går du til kontrol 1, 3, 6 og 12 måneder efter operationen - derefter hvert halve år i 5 år.

Ved kontrolbesøgene kan man få nogle af de undersøgelser, som også blev brugt til at stille diagnosen, f.eks. CT-scanning, måling af blodtryk, måling af koncentrationen af metanefriner i blodet og evt. af udskillelsen af adrenalin og noradrenalin (katekolaminer) i urinen.

Prøvesvarene skal vise, om kræften er kommet igen. Forhøjet koncentration af metanefrin i blodet og af katekolaminer i urinen kan være et tegn på, at kræften er vendt tilbage.

Ekstra tests ved arvelig kræft i binyrerne

Hvis man har arvelig kræft i binyrerne, bliver indholdet af binyremarvhormon i blodet og urinen kontrolleret regelmæssigt sammen med screeningstests for andre knuder, der kan ses ved arvelig kræft i binyrerne. Ved arvelig kræft bliver man tilbudt kontrol resten af livet.

Undersøgelse for tilbagefald (recidiv)

Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver man undersøgt med MIBG eller DOTATATE-scanning. Hvis scanningen ikke viser tegn på kræft i binyremarven, betyder det, at der ikke er celler, der producerer hormon (adrenalin og noradrenalin).

Nogle inaktive celler kan imidlertid være tilstede i måneder eller år, før de begynder at producere hormon igen. Derfor vil man i nogle tilfælde blive kontrolleret med gentagne scanninger. Ved mistanke om tilbagefald af sygdommen bliver man undersøgt med blod- og urinprøver for indholdet af binyremarvhormon.

Hvis man har fået kemoterapi, bliver man fulgt regelmæssigt, mens man får kemoterapi. For at vurdere effekten af behandlingen bliver man CT-scannet med regelmæssige mellemrum. Efterfølgende vil man blive scannet, hvis det har betydning for valget af behandling.

I forbindelse med kontrollerne får du også taget blodprøver, hvis lægen skønner det er nødvendigt. Læs mere om de forskellige undersøgelser her:

Undersøgelser ved kræft i binyremarven

Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: ventetid på kontrol. Jeg tror altid, det vil være svært. Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.

En kvinde fortæller

Vurdering af behandling

Ved kontrolbesøget har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis der har været tale om en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det også vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.

Symptomer på tilbagefald af kræft i binyremarven kan være:

  • Forhøjet  blodtryk
  • Træthed
  • Manglende appetit
  • Smerter

Spørgsmål til lægen

Kontrolbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og eventuelt behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Behandling af bivirkninger eller gener

Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Læs også:

At gå til kontrol eller opfølgning

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd om motion, kost, mentale redskaber og senfølger efter kræft. Læs mere:

Hvad kan du selv gøre


Alt om kræft i binyremarven:

Binyremarvkræft - forsiden

 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende