Gå til sygdomsliste

Kontrol efter brystkræft hos mænd

Efter afsluttet operation og eventuel strålebehandling, bliver man som regel tilbudt at gå til kontrol på hospitalet. Ved disse besøg taler man med en læge og bliver undersøgt.

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Den 1. juni 2015 startede opfølgningsprogrammer for bl.a. brystkræft. Programmerne skal erstatte de nuværende kontroller efter behandling for kræft.

Nye kræftpatienter, der afslutter behandling, vil blive fulgt efter de nye opfølgningsprogrammer i takt med, at de træder i kraft. Patienter, der er i et kontrolforløb, vil overgå til et opfølgningsforløb, første gang de møder til kontrol, efter programmet er trådt i kraft.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.

Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Kontrolbesøgene har flere formål. Hvis man får medicin, er det ofte ved kontrolbesøget, at behandlingen justeres, og skulle der være problemer eller bivirkninger i forbindelse med efterbehandlingen, kan lægen forsøge at løse det.

Det er også ved kontrolbesøget, at lægen har mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Vær opmærksom på arret og gå til lægen, hvis du mærker nye knuder eller andre forandringer i det opererede område eller i det andet bryst. Det samme gælder, hvis der opstår nye symptomer såsom åndenød, hoste eller smerter igennem længere tid af en uforklarlig grund.

Undersøgelser ved kontrolbesøg

Ved kontrolbesøget føler lægen systematisk efter, om alt er i orden, der hvor brystet sad, i lymfeknuderne og i det raske bryst. Det kaldes en klinisk undersøgelse.

Man vil ikke få foretaget andre undersøgelser eller taget blodprøver, med mindre der er symptomer, som kræver nærmere undersøgelse.

Spørgsmål til lægen

Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Behandling af bivirkninger eller gener

Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.

Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og man kan blive henvist til andre fagpersoner, som kan hjælpe.

Læs mere:

Arbejde og pension

Læs alt om brystkræft hos mænd:

Brystkræft hos mænd – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Sjældne kræftformer" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende