Herover: Familieportræt fra ca. 1977. Irma og Jørgen fotograferet med deres fem børn. Bagerst fra venstre ses Helle, Lars og Randi. Brian sidder på skødet af sin mor, og Henrik på skødet af sin far. Privatfoto

ASBEST SAD I VASKETØJET

Irma Enevoldsen fik lundehindekræft på grund af asbest, som hendes mand formentlig havde slæbt med hjem i sit arbejdstøj.

Hendes historie var med til at bane vejen for godtgørelsesordning til ’indirekte asbestofre’. 

Dette er en historie om asbest-skandalen, en dødelig kræftsygdom, men også om, hvordan forskning kan skabe forandring.

I januar 2015 døde Irma Enevoldsen, 72 år gammel. Hun begyndte at skrante året før med smerter i ryggen og i lungerne, og i starten af juni 2014 fik hun diagnosen lungehindekræft.  

Næsten alle tilfælde af denne sygdom skyldes, at man har indåndet asbestfibre.

- Lægerne sagde, at hun skulle tænke over, hvordan hun var blevet udsat for asbest, så ville de starte en sag op ved Arbejdsskadestyrelsen. Vi fik indtryk af, at det nærmest var en selvfølge, at hun ville få en erstatning, fortæller Irma Enevoldsens datter, Randi Vistisen. 

Men Irma Enevoldsen fik afslag. For at få en arbejdsskadeerstatning for lungehindekræft skal man kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at man er blevet udsat for asbest på sit arbejde, og det kunne hun ikke. 

- Der var ikke noget i mors arbejdsliv, der havde bragt hende i kontakt med asbest. Bortset fra at hun var hjemmegående hustru for en mand, som i perioder har arbejdet med asbest. I ansøgningen til Arbejdsskadesstyrelsen gjorde vi opmærksom på, at vores far formodentlig havde taget asbest med hjem, siger hun.

Asbest i byggematerialer 

Randi Vistisens far arbejdede op gennem 70’erne som murerarbejdsmand og har på den måde været i kontakt med asbest, som blev brugt i mange forskellige slags byggematerialer. 

Omkring 1980 etablerede han sit eget firma, hvor han blandt andet lavede opskærer- og nedrivningsarbejde. Han stod også hjemme ved familiens hus og skar og forarbejdede nogle materialer, husker Randi Vistisen. 

- Han er kommet hjem i sit beskidte arbejdstøj og har siddet med os børn på skødet. Mor har rystet støvet ud af tøjet og vasket det, fortæller Randi Vistisen. 

Randi Vistisens far blev ikke selv syg på grund af asbest. Han døde en måned efter sin hustru af en anden sygdom og var skamfuld over, at han måske indirekte havde været skyld i hendes død. 

Læs om lungehindekræft (malignt mesoteliom):

Lungehindekræft

"Der var ikke noget i mors arbejdsliv, der havde bragt hende i kontakt med asbest. Bortset fra at hun var hjemmegående hustru for en mand, som i perioder har arbejdet med asbest."

Randi Vistisen

 

Når forskning fører til forandringer 

En række undersøgelser fra Aalborg Universitetshospital, som Kræftens Bekæmpelse har bidraget til, har lagt fundamentet for godtgørelse til personer, der får lungehindekræft på grund af asbest ’på anden hånd’. 

Først var det koner og partnere til asbestarbejdere. Så var det asbestarbejdernes børn. Og i 2021 kom der endelig lovgivning, der giver adgang til en godtgørelse til alle, der har fået kræftsygdommen malignt mesotheliom på grund af asbest, men uden at de selv har arbejdet med asbest. Sygdommen viser sig oftest i form af lungehindekræft. 

Fundamentet for godtgørelsen er lagt i Aalborg, hvor mange er blevet syge med kræft på grund af asbest fra den tidligere Dansk Eternit Fabrik.  

Sygdommen rammer ikke kun asbestarbejderne selv. Igennem de senere år har forskere fra Aalborg Universitetshospital i samarbejde med blandt andre seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen, dokumenteret, at også de pårørende samt kvinder og tidligere skolebørn i nærområdet har en øget risiko for at blive ramt af sygdommen.  

På baggrund af forskningen har Kræftens Bekæmpelse arbejdet for, at resultaterne ikke blot skal samle støv i de videnskabelige tidsskrifter, men føre til, at ofrene kan få en godtgørelse. Det er blevet til en særlig godtgørelsesordning, ’Lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre’, som et blevet udvidet i takt med, at forskerne har fremlagt mere viden. 

Asbestarbejderne selv har i mange år kunnet få en økonomisk erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det nye er, at samfundet giver ret til godtgørelse til personer, der får malignt mesoteliom, fordi de har boet i samme husstand som en asbestarbejder, eller på grund af asbest fra en virksomhed i deres nærområde. 

I 2019 var der 164 mennesker i Danmark, der fik diagnosen lungehindekræft. 

Nordjyske husmødre syge af asbest 

Kort efter at Irma Enevoldsen i 2014 fik afslag på sin ansøgning om arbejdsskadeerstatning, hørte Randi Vistisen om et forskningsresultat fra Aalborg Universitetshospital. Det viste, at omkring halvdelen af de kvinder fra Nordjylland, der i perioden 1996-2012 fik konstateret lungehindekræft, havde en mand eller en søn, som havde arbejdet med asbest på den tidligere Dansk Eternit Fabrik eller på andre arbejdspladser, herunder skibsværftet i Aalborg.  

Den nye viden fik Irma Enevoldsen til at anke afslaget på arbejdsskadeforsikring til Ankestyrelsen. Men hun fik afslag igen – og nogle måneder senere døde hun. 

Randi Vistisen og hendes søskende valgte at fortælle deres mors historie, blandt andet hos Kræftens Bekæmpelse og i flere medier. Senere i 2015 aftalte partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet, at ægtefæller og samlevere til asbestarbejdere, som får lungehindekræft på grund af mandens arbejde, skulle have ret til en kompensation på 170.000 kr. Ordningen trådte i kraft 1. januar 2016 og blev senere til lovgivning. 

Det kom ikke Irma Enevoldsen til gavn, men Randi Vistisen og hendes fire søskende kan i dag glæde sig over, at de ved at fortælle deres mors historie var med til at sætte ansigt på en uretfærdighed – og bane vej for godtgørelsesordningen. 

Heldigvis er der ingen andre i familien, der er blevet syge af asbeststøvet fra faderens arbejdstøj. Men den ligger stadig i baghovedet, siger Randi Vistisen. 

- Sådan en dag, hvor man synes, man har lidt ondt i ryggen, eller der er noget med vejrtrækningen, så kan man ikke lade være med at tænke over det. Bliver jeg også ramt af lungehindekræft?, siger hun. 

Læs mere om godtgørelse til indirekte asbestofre:

Godtførelse til flere ofre for asbest

Artiklen indfår i Kræftens Bekæmpelses forskningsårsrapport for 2021:

Forskningsårsrapport for 2021

 

Fakta om asbest og kræft 

  • Malignt mesoteliom er en meget sjælden kræftsygdom, der kun opstår, hvis man har været udsat for asbeststøv. Sygdommen opstår hovedsageligt i lungehinderne, og derfor taler man oftest om lungehindekræft i forbindelse med asbest. Men sygdommen kan i sjældne tilfælde også opstå andre steder, f.eks. i bughinder, testikelhinder og hjertesæk.
  • Det varer typisk mellem 20 og 60 år, fra man er udsat for asbest, til sygdommen viser sig. 
  • Sygdommen er normalt uhelbredelig. Et år efter diagnosen er stillet, vil kun halvdelen af patienterne være i live. 
  • Kun få pct. er i live, fem år efter at sygdommen konstateres. 
  • Asbest har været et meget populært byggemateriale på grund af dets ildfasthed og isolerende egenskaber. 
  • I 1954 blev asbest forbundet med lungekræft og i 1960 påvist som hovedårsag til malignt mesoteliom –  alligevel blev asbest først gradvist forbudt i Danmark i perioden 1972-1986. Først i 2005 blev anvendelsen af asbest helt forbudt i Danmark. 
  • Asbest findes stadig i mange bygninger i Danmark. Derfor er det vigtigt, at også nutidens håndværkere er klar over, at det kræver særligt beskyttelsesudstyr, når ældre bygninger skal fjernes eller renoveres. 
    Kilder: Seniorforsker Johnni Hansen. Kræftstatistikdatabasen NORDCAN og cancer.dk 

Læs om asbest:

Asbest



 

Et billede fra produktionen af eternitplader på Dansk Eternit Fabrik i Aalborg i 1960, hvor asbest indgik. Først i 1988 stoppede eternitfbrikken med at anvende asbest, samtidig med et forbud mod alle typer eternitprodukter. Arkivoto: J.A.Kirkegaard

 

FRA FORSKNING TIL FORANDRING:

Her kan du læse om de forskellige forskningsresultater - og de politiske konsekvenser


2014 

Forskere fra Aalborg Universitetshospital viser, at 11 ud af 24 nordjyske kvinder, som fik konstateret asbestrelateret lungehindekræft i perioden 1996-2012, havde en mand, søn eller bror, som havde arbejdet på den tidligere Dansk Eternitfabrik i Aalborg. Kvinderne havde ikke selv arbejdet med asbest. 

2015 

Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2016-2019 aftaler, at ægtefæller og samlevere til asbestarbejdere, som får lungehindekræft på grund af mandens arbejde, kan få en kompensation på 170.000 kr. Ordningen træder i kraft 1. januar 2016. 

 2017  

Kompensationsordningen udvides, således at alle personer i asbestarbejderens husstand, herunder børn, kan få kompensation, hvis de udvikler lungehindekræft på grund af asbest. Ordningen bliver udvidet til også at gælde asbestrelateret bughindekræft og testikelhindekræft. De asbestudløste kræftsygdomme har den fælles betegnelse malignt mesoteliom. 

Maj 2018  

Folketinget vedtager ’Lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre’. Satspuljeaftalen fra 2015 bliver dermed ophøjet til lov, der betyder, at personer, der har boet i samme husstand som en asbestarbejder og får malignt mesotheliom, kan få en godtgørelse. Loven træder i kraft 1. juni 2018, og ligesom i satspuljeaftalen er ordningen sat til at udløbe i 2025. 

Juli 2018  

Forskere fra Aalborg Universitetshospital offentliggør en undersøgelse, som viser, at to tredjedele af 91 nordjyske kvinder med asbestrelateret lungehindekræft aldrig selv har arbejdet med asbestholdige materialer. 22 pct. af kvinderne har boet i nærheden af eternitfabrikken, mens 34 pct. har både boet i samme husstand som en asbestarbejder og i nærheden af eternitfabrikken. 

2019 

Undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital viser, at 38 ud af godt 12.000 tidligere elever på fire skoler, der lå i nærheden af den tidligere Dansk Eternit Fabrik i Aalborg, senere i livet har fået malignt mesoteliom. I alt 11 af de 38 tidligere skolebørn med malignt mesoteliom har alene været udsat for asbest, fordi de boede og gik i skole i nærheden af eternitfabrikken. Resten har herudover også enten selv arbejdet med asbest eller haft et familiemedlem, der kan have bragt asbest med hjem via arbejdstøjet. 

 2021 

Folketinget vedtager en udvidelse af ’Lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre’. Nu af kan alle, der får malignt mesotheliom på grund af asbest fra en virksomhed i deres nærområde, få adgang til godtgørelsen. Det gælder for eksempel de mennesker, som boede og gik i skole i nærheden af den tidligere eternitfabrik i Aalborg og mange år senere udvikler malignt mesoteliom. Udløbsdatoen skrives ud af loven. 
 

"Sådan en dag, hvor man synes, man har lidt ondt i ryggen, eller der er noget med vejrtrækningen, så kan man ikke lade være med at tænke over det. Bliver jeg også ramt af lungehindekræft?"

Randi Vistisen

Tekst: Marianne Vestergaard Foto: J.A.Kirkegaard og privat