Line er psykisk syg kræftpatient - det kunne systemet ikke håndtere

Seks sorte stænger er svejset sammen i midten, der mest af alt ligner et metallisk skibsror. Herfra styrer Line trykmaskinen. For hvert vrid til højre i roret tromler den tunge rulle i sneglefart hen over det nubrede lærred og farvelægger underlaget i et væld af kombinationer og mønstre.

Jo mere hun bruger den tunge maskine, desto lettere bliver åndedrættet og vægten på skuldrene.

- Det er et frirum for mig, hvor jeg kan få ro på mine tanker. Det er næsten terapeutisk, fortæller Line, imens hun stolt viser sine værker frem.

- Det har været meget hårdt at kæmpe med psykiske udfordringer og så pludselig være syg med brystkræft. Kunsten er min måde at overleve på.

Noget var galt

Line Korreborg har to psykiatriske diagnoser: ADHD og depression. Hun bemærkede første gang sine udfordringer, da hun var i 20’erne. I dag er hun 51 år. Hun har fået at vide, at hendes ubehandlede ADHD dengang kan være det, der har udløst depressionen, der vender tilbage i perioder.

Det er i de mørke og kolde måneder, vi nu går i møde, at Line får det ekstra svært. Når hun har det godt, kan hun klare alting. Hun behøver ikke meget søvn og har det vildeste drive og gåpåmod. Når det går skidt, er det lige omvendt.

Psykisk syg og kræftpatient

Line er en af de ca. 2200 kræftpatienter i Danmark, der også har en psykisk sygdom som depression, skizofreni eller bipolar sygdom. Klinikere og forskere bredt er enige om, at behandlings- og udredningstilbud i sundhedsvæsenet ikke er gode nok til at rumme og hjælpe særligt udsatte borgere som Line og svært psykisk syge.

- Mit indtryk fra begyndelsen var, at slet ingen forstod mig eller min situation, siger Line.

Hvad skal der nu ske?

Det er egentlig bare et kryds i kalenderen. Et tilbud om brystkræftscreening som tusindvis af kvinder hvert år får, når de fylder 50 år.

I oktober 2021 flytter Line fra Ry til Aarhus, og ugen forinden er hun begyndt i sin udredning for ADHD på byens Universitetshospital. Line har aldrig skænket det, der nu sker, en tanke. En knude har gemt sig i hendes bryst i 2-3 år, uden hun har mærket noget til det. Beskeden er overvældende.

- Én tanke blev ved med at vende tilbage: Hvordan skulle jeg klare at gå igennem et akut kræftforløb med min skrøbelige psyke? Jeg kunne slet ikke rumme det, forklarer hun. 

Derfor beslutter hun sig for at udskyde den psykiatriske udredning. Tankerne buldrer i hendes hoved. Hvordan skal jeg klare det her forløb? Har kræften spredt sig? Lige nu er hendes fokus at overleve.

Sårbar situation

Hurtigt!

Sådan beskriver Line sin oplevelse af forløbet, da hun kommer i kræftpakke. Hun bliver opereret to gange i brystet, og det hele går så stærkt, at hverken indtryk eller informationer når at bundfælle sig.

- Jeg er i en ekstra sårbar situation, men det bliver der ikke taget hensyn til. Lægerne, der behandler mig for kræft, ved ikke, at jeg også er psykiatrisk patient.

Det bliver hun nødt til selv at gøre opmærksom på, og hun oplever, at der ikke er forståelse for hendes situation. Der er ingen ekstra støtte, som hun har brug for.

Ulighed slår hårdt

Undervejs i kræftforløbet får Line antidepressiv medicin for sine tilbagevendende periodiske depressioner.

Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse Niels Kroman nikker genkendende til Lines beskrivelse af sit kræftforløb. Hun er desværre ikke den eneste, der har haft den slags oplevelser, er Niels Kromans erfaring. Han mener, at man i sundhedsvæsenet er for dårlige til tage sig godt af patienter med såkaldte dobbeltdiagnoser som i Lines tilfælde.

Tal viser da også, at uligheden slår helt urimeligt hårdt igennem. Eksempelvis deltager psykisk sårbare generelt mindre i screeninger for kræft end andre. De venter for længe på at reagere på symptomer, og dødeligheden blandt dem er større end blandt kræftpatienter uden en psykiatrisk diagnose.

- Psykisk sygdom er ikke en faktor i behandlingen, og det skal vi i fremtiden være bedre til at håndtere, for det er nødvendigt at tage ekstra hånd om de mest sårbare patienter. Når man har psykiske udfordringer, så er der mange andre ting, der fylder meget mere end at gå til kræftscreeninger og sundhed generelt, siger Niels Kroman.

Takker nej til kemo

I februar i år bliver Line kaldt ind til orientering om den kommende kemo- og hormonbehandling, som lægerne anbefaler hende at gennemgå.

Der får hun at vide, at behandlingen kan påvirke psyken. Det skyldes, at det er en mental belastning at gå igennem et sygdomsforløb, hvor man mister håret, har smerter og er meget træt, når man oveni er deprimeret.

- På grund af min situation er jeg jo utroligt opmærksom på det. Men der er ingen andre, der er med til mødet, som reagerer på beskeden.

Line finder efterfølgende ud af, at der findes et avanceret computerprogram, Predict, som kan udregne, hvordan ens såkaldte 10 års overlevelse bliver påvirket af kemobehandlingen. Derfor beder hun lægerne om at få kørt sine data igennem regnemaskinen, og på baggrund af resultatet vurderer hun, at konsekvenserne er for store for hendes psyke sammenholdt med den mulige gevinst ved kemobehandlingen.

Der mangler information

Line understreger, at hun ikke er ude i et ideologisk korstog imod kemo- og hormonbehandling. Men hun forstår ikke, hvorfor lægerne ikke informerer hende og alle andre kræftpatienter om de muligheder, der findes.

- Jeg ville gerne have vidst det, så jeg kunne træffe min beslutning på et oplyst grundlag. Jeg synes ikke, det er okay, at jeg selv skal finde frem til den mulighed, forklarer Line og uddyber:

- Sundhedsvæsenet skal være bedre til at lytte og informere om, hvad risikoen ved behandlingen er. Ikke kun det fysiske, men også det psykiske. Jeg har overskud til at spørge ind og afkræve svar, men det er langt fra alle, der har samme ressourcer som mig. Dem skal vi huske.

Niels Kroman har indsigt i Line Korreborgs lægejournal og vurderer, at lægerne har handlet korrekt i forhold tilbyde hende behandlingen, men han erkender, at det er et dilemma.

- Lines historie fortæller mig, at der mangler information, og at det er et problem, at kun de stærkeste kan enten sige fra eller til i forhold til behandling. Som kræftlæge insisterer jeg på, at psykiatriske patienter skal have samme behandling som alle andre patienter, men det er et dilemma, for i nogle tilfælde – eksempelvis Lines – giver behandlingen måske ikke mening i forhold til bivirkningerne. De patienter skal vores system også kunne håndtere, fastslår han.

Systemet taler ikke sammen

Da kræftforløbet er afsluttet i februar, bliver Line henvist til psykiatrisk afdeling igen.

Det paradoksale er, at systemerne slet ikke taler sammen, da hun skal fra psykiatrisk afdeling til onkologisk. Men da hun er afsluttet på onkologisk, kan de godt henvise hende til psykiatrisk. Det illustrerer, hvor opdelt sundhedsvæsenet er, mener Niels Kroman.

- Et bedre samarbejde imellem somatikken og psykiatrien er nødvendig, så den enkelte patient ikke tabes på gulvet. For mange oplever, at et forløb skal afsluttes, før et andet kan begynde. Der er rigtig mange kræftpatienter enten med psykiske udfordringer eller livsstilssygdomme, som har behov for, at deres forløb kan køre i to parallelle spor, for det kræver behandlingen af deres sygdomme. Konsekvenserne er ultimativt, at patienter dør tidligere, end de burde.

Vil bryde tabuet

Det er på værkstedet gennem kunsten, at hun finder styrken og overskuddet til at stå frem og fortælle sin historie, for der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Line er stadig i udredning for sin ADHD, og hun ved ikke, hvordan tilstanden er efter hendes kræftoperationer, da hun ikke har været til opfølgning på hospitalet endnu.

 - Tankerne og usikkerheden fylder enormt meget. Derfor håber jeg, at min historie betyder, at der i fremtiden bliver sat fokus på, at systemet skal kunne rumme patienter som mig. Jeg er en af de ressourcestærke - jeg tænker meget på dem, der ikke har overskuddet eller muligheden for at råbe vagt i gevær, siger Line.

Læs Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til 10-årsplan for psykiatrien:

Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser