Stråleterapi: Balance mellem effektiv behandling og bivirkninger

Strålebehandling er en vigtig behandling af patienter med hoved-halskræftpatienter og har hævet overlevelsen markant. Men mange af patienterne får ubehagelige bivirkninger og senfølger. Her fortæller vi historien om, hvordan strålebehandling mod hoved-halskræft er udviklet gennem mange års forskning og med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

Halvdelen af alle kræftpatienter får på et tidspunkt under deres sygdom brug for strålebehandling. Og stråleterapi er også en vigtig del af behandlingen af hoved-halskræft, fordi man både kan helbrede kræften, mens vigtige organer bevares. I stedet for f.eks. at operere en kræftramt strube ud, kan man benytte strålebehandling, så patienten både kureres og bevarer stemmen.

Mange års forskning har ført til den behandling, som patienterne får i Danmark og mange andre steder i verden, og som har ført til en markant bedre overlevelse. En af frontpersonerne i den udvikling er overlæge og professor Jens Overgaard, Aarhus Universitetshospital.

- Da jeg startede som læge, kunne vi kurere 40 pct. af patienterne med hoved-halskræft. I dag er det over 80 pct. Det er sket ved, at vi giver patienterne piller mod hypoxi (lav ilt i kræftcellerne), tilføjer kemoterapi og skærer en uge af behandlingstiden, siger den 77-årige Jens Overgaard, der har været professor ved Aarhus Universitet siden 1992 og stadig forsker på fuld tid:

- Samtidig er der sket det, at vi de senere år har fået flere patienter med hoved-halskræft, der skyldes infektion med virusset HPV, og de er lidt nemmere at behandle, tilføjer han.

Læs om hoved-halskræft:

Hoved-halskræft

Smørhullet Danmark

Det er den korte version. Forud for den strålebehandling, som hovedhalskræftpatienterne får, og som har været standardbehandling siden 2007, ligger mange års forskning og en anerkendelse af den særlige situation, vi har i Danmark og de øvrige skandinaviske lande, og som giver gode forudsætninger for kræftforskning og bedre behandling.

- Skandinavien har i mange år været et smørhul for udvikling af strålebehandling. Vi er priviligerede og rige og har de største teknologiske investeringer pr. indbygger. Det betyder, at vi har virkelig godt udstyr. Og så har vi gode sundhedsregistre, herunder det danske cancerregister, som gør, at vi kan lave god forskning, siger Jens Overgaard.

Han var i 1976 med til at etablere DAHANCA, en af de første såkaldte multidisciplinære cancergrupper, som er en gruppe af tværfaglige specialister inden for behandling af hoved-halskræft i Danmark. DAHANCA står i spidsen for forskning og udvikling af kliniske retningslinjer, som skal sørge for, at patienterne får den bedst mulige – og ensartede – behandling i hele landet.

Billedet herover: Jens Overgaard var med til at samle alle de specialister, der behandler patienter med hoved-halskræft, i DAHANCA-samarbejdet. Foto: Tomas Bertelsen

Computerkraft og scanninger

Men tilbage til teknologien, som selvsagt spiller en enorm rolle i strålebehandling. I 1960’erne blev indført såkaldt højvoltsstrålebehandling, som er kræftbehandling med røntgenstråler med høj energi, og hvor lægerne bedre kunne styre strålerne hen imod det mål, de ønskede at ramme. Næste skridt var computerteknologi og de billeddannende scanningsteknikker, som betød, at lægerne kunne lave scanninger af patienterne, så de tydeligt kunne se kræftens placering og patientens organer.

- Vi har haft meget stor glæde af computerkraft, som gør, at vi kan styre teknologien. De billeddannende teknikker giver os tredimensionelle billeder, så vi kan se og ramme kræftknuden rigtigt. Begge dele har været helt afgørende for udviklingen af strålebehandlingen, siger Jens Overgaard.

Sideløbende med at teknologien blev bedre, undersøgte forskerne kræftcellernes biologi og deres evne til at blive modstandsdygtige over for strålebehandlingen. For at strålerne skal virke optimalt, skal der være ilt til stede i vævet, fordi ilt er med til at fiksere den skade, som strålerne laver. Men kræftknuder er ofte hypoxiske. Det vil sige, de er iltfattige, og det kan gøre dem modstandsdygtige over for strålebehandling.

Derfor ledte forskerne efter et stof med en iltlignende virkning, som kunne forbedre strålernes ødelæggelse af de hypoxiske celler. Svaret var stoffet nimorazol, som i dag gives til hoved-halskræftpatienterne inden strålebehandlingen.

- Det virkede, og patienterne kunne tåle stoffet uden for mange bivirkninger, forklarer Jens Overgaard.

Billedet herover: Scanningsfoto af patient med kræft i halsen. Kræften er markeret med rødt. De øvrige farver markerer forskellige niveauer af stråledoser. Foto. Aarhus Universitetshospital

"Da jeg startede som læge, kunne vi kurere 40 pct. af patienterne med hoved-halskræft. I dag er det over 80 pct."

Overlæge, professor Jens Overgaard

 

FAKTA: Hoved-halskræft

Hoved-halskræft er en samlet betegnelse for de kræftformer, der opstår i de øvre luft- og spiseveje og i kirtlerne i samme område.

Det er for eksempel strubekræft, tungekræft og kræft i svælg og spytkirtler.

Et stærkt stigende antal patienter får hoved-halskræft på grund af virusset HPV, særligt kræft i mandlerne. 

I dag er vaccination mod HPV-virus en del af børnevaccinationsprogrammet for både drenge og piger i Danmark.


 

Accelereret strålebehandling

Næste skridt var såkaldt acceleret strålebehandling. Det handler om at give den samme mængde stråler på kortere tid, så patienterne får seks strålebehandlinger på en uge i stedet for fem. Det lyder måske som praktik, men det har også med cellebiologi at gøre, nærmere betegnet egenskaberne i det væv, vi har i munden, forklarer Jens Overgaard.

Vævet i mundhule, svælg og et stykke ned i spiserøret kaldes pladecelle epitel. Hvis der opstår skader i det, vil det hurtigt prøve at reparere sig selv, og særligt i det nederste lag sidder der nogle hurtigtvoksende celler. Dette gælder også, hvis der sidder en kræftsvulst i epitelet. Når den rammes af stråler, vil den hurtigt begynde at reparere sig selv.

Med andre ord: strålebehandlingen skal være hurtigere end kroppen selv, ellers risikerer man, at strålerne stimulerer kræften til at vokse i stedet for at slå den ihjel.

- Vores svar på det var at prøve at lave vores kræftbehandling meget hurtig – at accelerere den, så vi kunne slå flere kræftceller ihjel. I stedet for kun fem strålebehandlinger på en uge, satte vi det op til seks. Metoden skulle selvfølgelig afbalanceres, så vi ikke laver mere skade på det raske væv, fortæller Jens Overgaard.

Læs interview med Henrik, der fik strålebehandling mod hoved-halskræft:

'Til sidst kunne jeg hverken spise eller tale'

Kemoterapi

Nu havde man altså et stof, nimorazol, der kunne gøre kræftcellerne mere modtagelige over for strålebehandling og acceleret strålebehandling, hvor man forkortede strålebehandlingstiden. Sidste element i behandlingen var tilføjelsen af kemoterapi, der også forbedrer strålebehandlingen og kan ramme kræftceller, der har spredt sig til andre steder i kroppen, for eksempel lymfeknuderne på halsen.

- Det er de tre elementer i strålebehandlingen, som har været standard mod hoved-halskræft siden 2007. Det tog os over 20 år at finde frem til det gennem en række forskningsprojekter. Behandlingen har effektivt nedsat tilbagefald af kræft, og overlevelsen er steget, fortæller Jens Overgaard.

Bivirkninger

Men så er der bivirkningerne. De akutte bivirkninger ved strålebehandling i mundhulen kan været meget voldsomme med smerter og forbrændinger. Mange må have sondemad undervejs i behandlingen, fordi de ikke kan få mad og drikke ned gennem svælget.

Efter behandlingen er der mange patienter, der fortsætter med at døje med mundtørhed, fordi spytkirtlerne ofte tager skade af strålebehandlingen.

Derfor handler meget forskning i stråleterapi om at finde den rette balance mellem at give stråler nok til, at kræftcellerne dør, og samtidig skåne det raske væv for at undgå bivirkninger og senfølger.

- De sidste mange år har vores forskning især handlet om at reducere bivirkningerne efter strålebehandling. Vi skal ramme kræftcellerne, men undgå bivirkninger. Det er den balancegang, vi hele tiden forsøger at finde. Alt det forskning, vi laver i partikelterapi, handler jo om at undgå at ramme det raske væv, siger Jens Overgaard.

Partikelterapi er en moderne form for strålebehandling, hvor man kan ramme kræften meget præcist og uden at ramme det raske væv. Danske patienter har kunnet få partikelterapi i Danmark siden 2019, da Dansk Center for Partikelterapi åbnede i en bygning på Aarhus Universitetshospital.

Billedet herover: I 2019 åbnede Dansk Center for Partikelterapi, som tilbyder kræftpatienter en særlig skånsom form for strålebehandling. 

Læs om partikelterapi:

Flere patienter får adgang til strålebehandling med protoner

 

FAKTA: Strålebehandling mod hoved-halskræft

Strålebehandling er en effektiv metode til at slå kræftceller ihjel, og det er en vigtig behandling mod hoved-halskræft. 

Strålebehandling bliver som regel anvendt, hvis tumoren er stor, eller hvis der er spredning til lymfeknuder på halsen. Det er desuden muligt at give strålebehandling efter en operation, hvis der er tvivl om, hvorvidt hele tumoren er fjernet. Der anvendes også stråler, hvis det ikke er muligt at operere.

Ved strålebehandling kan man helbrede kræften, mens man bevarer vigtige organer, I stedet for f.eks. at operere en strube ud, med tab af stemmen som følge, kan man benytte strålebehandling som et alternativ, og måske oftest også en bedre mulighed, når man har kræft i struben. 

Strålebehandling mod hoved-halskræft består af tre elementer:

  1. 33-34 strålebehandlinger i et accelereret forløb, dvs. seks strålebehandlinger om ugen.
  2. Stoffet nimorazol, der forbedrer strålebehandlingen
  3.  Kemoterapi en gang om ugen, der også medvirker til at gøre kræftcellerne følsomme over for strålebehandling.


Denne behandling har været standard i Danmark siden 2007 og har været med til at forbedre overlevelsen, da den effektivt forhindrer tilbagefald af kræft.

De akutte bivirkninger ved strålebehandling mod hoved-halskræft kan være voldsomme, og mange patienter må i en periode have sondemad, fordi de er forbrændte og ikke kan få mad og drikke ned gennem halsen. 

Der er også risiko for længerevarende senfølger. Røntgenstrålerne kan beskadige spytkirtelvævet, så spytproduktionen nedsættes eller helt hører op. Det kan gøre det svært at spise og kan give problemer med tænderne. 

Kilder: Jens Overgaard og Jesper Grau Eriksen

Fokus tilbage på biologi

Ifølge Jens Overgaard er forskerne i øjeblikket i gang med at rette fokus tilbage på kræftcellernes biologi.

- Mange nye projekter undersøger, om vi kan forbedre behandlingen ved at se på kræftsvulsternes egenskaber. Der er fokus på gener og personlig medicin, hvor vi undersøger, om forskellige patientgrupper skal have forskellig strålebehandling – eller om nogle patienter måske helt kan undgå strålebehandling.

- De seneste år har immunterapien vundet indpas, og der er i stigende grad forskning, der undersøger, hvordan vi kan kombinere strålebehandling med immunterapi, siger han.

HPV er en stigende årsag til kræft

De senere år har patientgruppen med hovedhalskræft ændret sig. Hoved-halskræft skyldes først og fremmest tobak, men et stigende antal patienter får hoved-halskræft på grund af virusset HPV, særligt kræft i mandlerne.

Undersøgelser fra bl.a. DAHANCA viser, at HPV-relateret hoved-halskræft er den hurtigst voksende kræftform i Danmark.

- Dels har vi en gruppe af ældre kræftpatienter, der måske også har andre sygdomme end kræft at slås med. Og så har vi en helt anden gruppe af yngre patienter, der har hovedhalskræft på grund af HPV. Hos disse to grupper af hoved-halskræftpatienter er der både forskel på det raske væv, men også på kræftcellerne, og hvordan de reagerer på strålebehandling.

Mange kender til, at livmoderhalskræft kan skyldes virusset HPV. HPV-relateret kræft kan altså opstå forskellige steder i kroppen. Fælles for sygdommene er det væv, de opstår i.

- HPV-relateret kræft opstår i en bestemt type væv, det såkaldte pladecelle epitel, som findes flere steder på kroppen. Man kan sige, at ’familieskabet er vigtigere end boligen’, når det gælder denne type kræft, og vores fokus er derfor ved at flytte sig fra kræftens placering i kroppen til kræftens molekylære egenskaber. Det er en udvikling, som HPV har været med til at skubbe til, og som får meget stor betydning for kræftbehandlingen i fremtiden, siger Jens Overgaard.

Læs om HPV:

HPV-relateret kræft hos kvinder

HPV-relateret kræft hos mænd

 

Kræftens Bekæmpelse støtter forskning i stråleterapi

  • Kræftens Bekæmpelses historie er tæt knyttet til strålebehandling, da foreningen oprindeligt blev stiftet med det formål at samle penge ind til køb af radium og drive tre radiumstationer i København, Aarhus og Odense.
  • Kræftens Bekæmpelse har støttet forskning i strålebehandling gennem mange år, både strålebehandling af hoved-halskræft og andre kræftsygdomme.
  • I dag benyttes ioniserende stråling til strålebehandling, som regel i form af kraftige røntgenstråler (fotoner) eller elektronstråler.
  • I 2017 støttede Kræftens Bekæmpelse etableringen af Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi med 25 mio. kr. i støtte fra Knæk Cancer-indsamlingen.
  • I 2019 åbnede Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital. Kræftens Bekæmpelse har støttet forskning i partikelterapi med over 50 mio. kr. 

 
Kom med til konference
om stråleterapi i København

6.-10. maj 2022 er der konference om stråleterapi i Bella Center i København for patienter, pårørende og andre interesserede. Det er gratis. Mød op eller deltag online. Der vil være også være online oplæg før og efter.

Læs mere om konferencen her:

Åben invitation til konference

 

 
Netværk for hals- og mundhulekræft

Netværk for hals- og mundhulekræft er for patienter, som alle har været igennem behandling med stråler, nogle også operation og/eller kemoterapi.

Netværket mødes en gang om måneden i København og Århus, hvor de udveksler erfaringer samt får viden og gode råd fra bl.a. diætister og læger.

Læs om netværket her:

Netværk for hals- og mundhulekræft

 

Tekst: Marianne Vestergaard foo: Adobe Stock og Tomas Bertelsen