Gå til sygdomsliste

Overvægt

Overvægt øger risikoen for at udvikle nogle af de hyppigste kræftformer, blandt andet tyktarmskræft og brystkræft.

Nyeste forskning viser, at der er en overbevisende sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af visse kræftformer, mens der for andre kræftformer er en svagere, men sandsynlig sammenhæng.

Overbevisende sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af kræft:

Mænd

Kvinder

  • Tyk- og endetarmskræft
  • Spiserørskræft (af typen adenokarcinom)
  • Nyrekræft
  • Bugspytkirtelkræft
  • Leverkræft
  • Skjoldbruskkirtelkræft
  • Tyk- og endetarmskræft
  • Spiserørskræft (af typen adenokarcinom)
  • Nyrekræft
  • Bugspytkirtelkræft
  • Livmoderkræft
  • Brystkræft (efter overgangsalderen)
  • Leverkræft
  • Skjoldbruskkirtelkræft
Der er ikke fundet lige så stærke sammenhænge for endetarmskræft som for tyktarmskræft, og sammenhængene er formentlig også svagere for kvinder end mænd.
Sandsynlig sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af kræft:

Mænd

Kvinder

  • Brystkræft
  • Galdeblærekræft
  • Prostatakræft (aggressiv form)
  • Mavekræft (cardia)       
  • Æggestokkræft
  • Galdeblærekræft
  • Mavekræft (cardia)

Hjælper det på risikoen for at udvikle kræft at tabe sig, hvis man er overvægtig?

Der findes ikke meget viden på området, men den nyeste forskning viser, at et planlagt og blivende vægttab hos overvægtige synes at reducere den efterfølgende risiko for at udvikle kræft. Dette ses tydeligst hos kvinder efter overgangsalderen, hvor et vægttab kan reducere risikoen for at udvikle især livmoder- og brystkræft.

For mænds vedkommende er der kun vist mindre klare sammenhænge. Det behøver dog ikke at betyde, at der ikke er en sammenhæng, derimod kan det skyldes, at der kun er få studier om emnet af varierende kvalitet.

Der er stadig mange detaljer, som skal undersøges mere i dybden, før man kan udtale sig om, hvor meget et vægttab vil sænke kræftrisikoen, og om nogle vægttabsmetoder er bedre end andre for at opnå et blivende vægttab. Den bedste anbefaling er at bevare en sund normalvægt og undgå store vægtstigninger op gennem voksenlivet.

Overvægtige kræftpatienter klarer sig muligvis dårligere for en række kræftformer

Hvis man får kræft, tyder forskning på, at overvægt kan påvirke sygdomsforløbet negativt. Imidlertid er forskningen begrænset, og indtil nu er det hovedsageligt brystkræft, der er undersøgt.

Overvægtige kvinder, der får konstateret brystkræft, har større risiko for at få tilbagefald og dø af deres brystkræft, end kvinder, der ikke er overvægtige. Det gælder både hos ældre og yngre kvinder med brystkræft, og dermed adskiller det sig fra tidligere undersøgelser, der viste, at overvægt kun øger risikoen for at udvikle brystkræft efter overgangsalderen og ikke før.

Forskningen tyder også på, at overvægt giver en større sandsynlighed for at få tilbagefald og dø ved kræft i tyk- og endetarm, æggestokke og prostata.

Derfor kan overvægt medføre kræft

Det er svært at undersøge de præcise følger af overvægt. Man bliver typisk overvægtig eller svært overvægtig på grund af dårlige kostvaner og for lidt motion. Men er det så selve fedmen, manglen på motion eller den usunde mad, som er årsag til kræften? Det kan være svært at skille ad, og formentlig er der tale om en kombination af flere faktorer.

Meget tyder på, at nogle af de mekanismer, som gør kroppen ekstra følsom over for kræft som følge af overvægt, er de samme, der gør sig gældende for hjerte-karsygdomme og type 2-sukkersyge. Det drejer sig om biologiske mekanismer, som f.eks. at kroppen får et øget niveau af nogle hormoner og vækstfaktorer.

Fedtvæv giver forhøjet insulinniveau og insulinresistens

Hvis man har meget fedtvæv – og især hvis det sidder på maven – har man en øget mængde af de såkaldte 'frie fede syrer' i blodet. Når koncentrationen af frie fede syrer er forhøjet, bliver leveren, musklerne og andre organer tvunget til at bruge fedtet som brændstof i stedet for det druesukker (glukose), som organerne foretrækker.

Samtidig bliver kroppen dårligere til at optage det glukose, som er i kroppen. Kroppen producerer mere og mere insulin, hvilket resulterer i, at man har kronisk høje niveauer af insulin. Dette fænomen kaldes 'insulinresistens'.

Forhøjede niveauer af insulin er måske i sig selv en risikofaktor for at udvikle kræft.

Det øgede insulinniveau påvirker også niveauet af andre hormoner og vækstfaktorer, der sættes i forbindelse med øget risiko for celledeling og dermed for at udvikle kræft.

Væksthormonet IGF1 øger formentlig risikoen for at udvikle kræft

Når der er et øget niveau af insulin i kroppen, medfører det blandt andet en tilsvarende stigning i væksthormonet Insuline like Growth Factor (IGF1). Et forhøjet niveau i kroppen af dette hormon er også sat i forbindelse med udvikling af kræft.

Væksthormonet IGF1 øger celledelingen i kroppen. Celleforandringer, som kan føre til kræft, opstår blandt andet ved celledelinger. Derfor vil et øget niveau af IGF1 medføre en højere risiko for at udvikle kræft.

Overvægtige har mere østrogen

En overvægtig ældre kvinde har betydeligt højere niveauer af østrogen i kroppen end en normalvægtig ældre kvinde.

Østrogen øger risikoen for kræft i brystet og livmoderen hos overvægtige kvinder

Overvægt påvirker niveauet og den indbyrdes balance af kønshormoner i kroppen. Det er især forhøjede niveauer af det kvindelige kønshormon østrogen, som, forskere mener, kan øge risikoen for at udvikle kræft. Østrogen er specielt aktivt i brystet og i livmoderen. Det er derfor også i disse organer, at man mener, at østrogen kan øge risikoen for at udvikle kræft.

Østrogen produceres også i fedtvævet

Østrogen dannes hovedsageligt i æggestokkene, men også fedtvævet producerer østrogen. Hormonet spiller en vigtig rolle for kroppen i forbindelse med en graviditet og dannes derfor som en naturlig del af kvindens månedlige cyklus. Desværre påvirker østrogen også kræftrisikoen.

Efter overgangsalderen – højere risiko, hvis man er overvægtig

Efter overgangsalderen, hvor kvinden ikke længere kan blive gravid, holder æggestokkene op med at producere østrogen, mens fedtvævet fortsætter produktionen.

Østrogen øger celledelingen i brystet og i livmoderen. Derfor vil et øget niveau af østrogen medføre en højere risiko for at udvikle kræft de steder i kroppen, hvor hormonet virker. Dette er en af de biologiske forklaringer på, at overvægt øger risikoen for at udvikle kræft i brystet og livmoderen blandt kvinder efter overgangsalderen.

Sådan udvikles kræft

Kræft kan opstå, hvis en celle et sted i kroppen begynder at dele sig ukontrolleret.

Udvikling af kræft

Før overgangsalderen er forholdet mellem overvægt og kræft mere uklart

Sammenhængene mellem overvægt og udviklingen af kræft hos kvinder før overgangsalderen er mere kompleks, idet kvinderne naturligt har en langt højere produktion af forskellige kønshormoner.

Overvægt og fedme forstyrrer produktion af og balancen mellem de forskellige kønshormoner, men da disse ubalancer både kan øge og nedsætte risikoen for at udvikle kræft, er det vanskeligt at give et klart billede.

Kvinde går tur rundt om en sø

At være fysisk aktiv og undgå overvægt er noget af det vigtigste, man kan gøre for at forebygge kræft.

BMI, taljemål, talje-hofte ratio

Hvis man vil vide, om man har en forhøjet kræftrisiko som følge af overvægt, skal man både kende sin vægt i forhold til højden (BMI), og hvordan fedtet er placeret på kroppen (taljemålet, talje-hofte ratio).

BMI: Sådan kan du måle, om du vejer for meget

Overvægt og fedme har man hidtil oftest målt ved hjælp af Body Mass Index (BMI), der er baseret på ens vægt og højde. Men BMI siger ikke noget om, hvordan fedtet er fordelt på kroppen.

Udregn dit Body Mass Index – BMI

BMI = vægt i kg
(højden i m)2

Det betyder, at en person på 1,78 m, som vejer 75 kg, har et BMI på 23,7

75
1,78x1,78 = 23,7

BMI:

  • Lavere end 18,5: Undervægtig
  • Mellem 18,5 og 25: Normalvægtig
  • Mellem 25 og 30: Overvægtig
  • Højere end 30: Svært overvægtig

47 pct. af den danske voksne befolkning er overvægtige (BMI over 25). Omkring 14 pct. af befolkningen er svært overvægtige (BMI over 30).

Taljemål

En simpel måde at måle, hvor meget fedt man har på maven, er taljemålet. Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet.

Man har ikke for meget fedt på maven, hvis man har et:

  • Taljemål under 80 cm for kvinder
  • Taljemål under 94 cm for mænd
Lægen kan hjælpe med råd om kost og motion

Har man brug for hjælp til at tabe sig, kan lægen hjælpe med gode råd om kost og motion.

Første risikoniveau – Man bør ikke øge sit taljemål yderligere:

  • Taljemål mellem 80 og 88 cm for kvinder
  • Taljemål mellem 94 og 102 cm for mænd

Andet risikoniveau – Man bør reducere vægt og taljemål:

  • Taljemål 88 cm eller større for kvinder
  • Taljemål 102 cm eller større for mænd

Talje-hofte ratio

En anden måde at måle fedtfordelingen på er talje-hofte ratioen, hvor taljemålet deles med hoftemålet.

Taljemålet skal måles det smalleste sted mellem nederste ribben og hoftebenet. Hoftemålet skal måles, hvor hofteomkredsen er størst.

Hvis man måler 84 cm omkring taljen og 103 cm omkring hoften, så bliver det:

84
103 = 0,82

Talje-hofte ratioen bør som tommelfingerregel ikke overstige:

  • 0,95 for mænd
  • 0,85 for kvinder
Vidste du?

... at næsten 70 pct. af den amerikanske befolkning i år 2010 havde et BMI på over 25 og således var i kategorierne overvægtig eller svært overvægtig

... at 36 pct. af amerikanerne havde et BMI på over 30 og således var i kategorien svært overvægtig

For amerikanerne er det altså mere normalt at være overvægtig eller svært overvægtig end normalvægtig. Udviklingen går i samme retning i Danmark.

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Symptomer på kræft

Mand ved tablet

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud