Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Huden beskytter mod omverden. Det er vores største organ og vejer cirka 3 kilo.
Huden beskytter os mod omverdenen. Det er vores største organ og består af tre lag:
Overhuden (epidermis) er cirka 1 millimeter tyk og består af et hornlag og hudceller. Størstedelen af cellerne i overhuden er de almindelige hudceller. Derudover findes der et mindre antal celler[LS1] (pigmentceller eller melanocytter), som danner farvestoffet melanin. Melanin er en vigtig del af kroppens beskyttelse mod solens skadelige stråler.
Læderhuden (dermis) består af bindevæv, som giver huden sin styrke. Bindevævet består af celler og fibre. Desuden er der nerver, hårsække med talgkirtler, svedkirtler, en masse blod- og lymfekar.
Underhuden (subcutis) består først og fremmest af fedtvæv, som holder på kroppens varme.
Huden består blandt andet af talgkirtler, som danner og udskiller talg, der virker som beskyttende fedtlag på hud og hår. I huden findes desuden nerver, der er specialiseret i at føle tryk, smerte, varme og kulde.
Huden afkøles, når sveden fordamper fra hudens overflade.
Desuden findes der forstadier til pladecellekræft. Disse kaldes solkeratoser og Bowens sygdom.
De to første typer af kræft i huden - basalcellekræft og pladecellekræft - er de mest almindelige. Modermærkekræft er en anden type af kræft i huden. Du kan læse mere om symptomer, og hvordan man behandler modermærkekræft her:
Hudlymfomer er en sjælden form for lymfeknudekræft (Non-Hodgkin lymfom). Læs mere om symptomerne og behandlingen af hudlymfomer:
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Sidst ændret:08.11.2022
Professor, overlæge, dr.med. Lone Skov og overlæge Grethe Schmidt (plastikkirurg)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17