
Althea Reinhardts indsamling for Kræft Er Ikke For Børn

Kræft rammer ikke kun den, der bliver syg. Det rammer hele familien – og når det går ud over børn, enten fordi de selv bliver syge, eller fordi mor eller far gør, så er det hjerteskærende.Børn skal have lov til at være børn. De skal ikke bekymre sig om hospitalsbesøg, behandlinger og om deres forældre bliver raske igen. Derfor er jeg med i indsamlingen Kræft er ikke for børn – for at støtte de børn, der alt for tidligt bliver konfronteret med en virkelighed, de aldrig burde kende til. Din støtte går til et meningsfuldt formål, som kan gøre en forskel – både gennem forskning, støtte og omsorg til de familier, der bliver eller er ramt. Tak fordi du vil være med til at hjælpe. ❤️