Forskning skal sikre børn et godt liv efter kræft
Seks ud af syv børnekræftpatienter overlever deres sygdom, men omkring halvdelen af dem får følgesygdomme af behandlingen senere i livet. I Kræftens Bekæmpelse arbejder forskere derfor med at afdække, hvordan disse senfølger bedre kan forebygges i fremtiden. Når du støtter Kræft er ikke for børn, støtter bl.a. dette vigtige forskningsområde.
Behandlingen af børnekræft er blevet bedre og bedre de sidste 50 år, og i dag overlever fire ud af fem børn deres kræftdiagnose. Men kræft hos børn er ofte meget aggressiv og kræver intensiv behandling med kemoterapi i høje doser og hos nogle børn også operationer og stråleterapi. Behandling som kan medføre en række følgesygdomme - også kaldet senfølger - senere i livet. Mange voksne får også senfølger af deres kræftbehandling, men børn er særligt sårbare over for kræftbehandlingen, da den bliver givet på et tidspunkt, hvor barnets krop vokser, hjernen udvikles og organerne modnes.
Hvad er senfølger?
De fleste bivirkninger af kræftbehandlingen opstår enten akut under selve behandlingen eller kort tid efter. Oftest går de i sig selv, men enkelte bivirkninger forsvinder ikke, og andre kan opstå flere år efter, at behandlingen er afsluttet. Disse bivirkninger kaldes senfølger og er ofte kroniske. Det kan være senfølger af både fysisk, psykisk og social art, eksempelvis:
- Nedsat fertilitet
- Stofskifteforstyrrelse
- Hjertesygdom
- Nedsat hørelse
- Koncentrationsbesvær
- Indlæringsvanskeligheder
Mere forskning giver os et bedre billede af, hvilke patienter, som har høj risiko for at udvikle senfølger
Forskning i senfølger
Det er ikke alle børn med kræft, der udvikler senfølger – og langt fra alle senfølgerne er alvorlige. Men når så mange børn i dag overlever en kræftsygdom og har et langt liv foran sig, er det vigtigt at undersøge, hvordan det går børnene på lang sigt.
- Mere forskning giver os et bedre billede af, hvilke patienter, som har høj risiko for at udvikle senfølger. Men det giver også en ide om, hvilke sygdomme lægerne skal holde øje med, når børnene følges i senfølgeklinikker på hospitalerne efter endt behandling. På den måde kan vi bedre forebygge senfølger eller opspore dem tidligt, inden de udvikler sig til alvorlig sygdom. Det er utrolig vigtigt for os, at børnene får den bedst mulige fremtid og kan leve et liv på lige fod med deres jævnaldrende, siger professor og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses Børnekræftgruppe Jeanette Falck Winther.
Unikt samarbejde i Norden
Forskningsgruppen har i en række forskningsprojekter fokuseret på at kortlægge senfølger hos tidligere børnekræftpatienter. Det har de blandt andet gjort via et samarbejde mellem de nordiske cancerregistre, ledende forskningsinstitutioner og afdelinger, der behandler kræftbørn i Norden. Her har forskningsgruppen fået indsigt i data på over 43.000 nordiske børnekræft overlevere, diagnosticeret med kræft før 20-års alderen.
Alle informationer fra journalerne samt beregningerne fra USA er nu blevet samlet i en database og vi er godt i gang med at se nærmere på, hvilke dele af kræftbehandlingen, der øger risikoen for at få udvalgte senfølger
Detaljeret gennemgang af journaler
I de brugte registre findes der dog ingen information om selve kræftbehandlingen - hvilket er vigtig for den næste del af arbejdet, hvor forskerne vil undersøge, hvorfor nogle af overleverne udvikler bestemte senfølger, og hvilken del af behandlingen der potentielt har ført til disse komplikationer.
Derfor har forskningsgruppen indhentet information om behandlingen af 1.500 børnekræftpatienter, herunder oplysninger om kemoterapi, operationer, knoglemarvstransplantation og stråling. Informationen om strålebehandlingen er delt med M.D. Anderson Cancer Center i Houston, Texas, USA – verdens største kræfthospital og førende eksperter, når det gælder at beregne mængder af stråling og dens virkning på mennesker. De har gennemgået journalerne og har beregnet den præcise stråledosis til de enkelte organer, for hver af de patienter, der har modtaget stråling.
- Alle informationer fra journalerne samt beregningerne fra USA er nu blevet samlet i en database og vi er godt i gang med at se nærmere på, hvilke dele af kræftbehandlingen, der øger risikoen for at få udvalgte senfølger, heriblandt diabetes, epilepsi og nyresvigt. Vi er meget forventningsfulde, da den omfattende information – heriblandt den, som vi er i besiddelse af takket være samarbejdet med M. D. Anderson Cancer Center - giver os mulighed for at lave nogle af de bedste studier på området, forklarer Line Kenborg, Seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse.
Hvad er senfølger?
Senfølger kan opstå i næsten alle organer. Langt fra alle senfølger er lige alvorlige, men det afhænger af kræftformen, behandlingen og de fysiske faktorer, som alder, køn, generelle helbred, livsstil og genetik.
Læs mere om senfølger og bivirkninger