Nyt projekt skal føre til bedre behandling af børnekræft
Det er heldigvis sjældent, at børn får kræft. Men sygdommen er stadig årsag til hvert femte dødsfald blandt børn ældre end et år. Ny forskning skal kaste lys over de genetiske fejl, der er skyld i kræft hos børn. Resultaterne kan bane vejen for bedre og mere skræddersyede behandlinger og færre bivirkninger. Forskning er ét af Kræftens Bekæmpelses tre hovedformål, og med dit bidrag til Kræft er ikke for børn, støtter du bl.a. dette forskningsprojekt.
På Rigshospitalet arbejder en af landets førende eksperter i kræft hos børn – professor Kjeld Schmiegelow. Og for ham er det umiddelbart påfaldende, hvorfor børn får kræft:
– I bund og grund er det besynderligt, at børn får kræft, for disse børn har sjældent fejlet noget andet alvorligt, og i modsætning til voksne, har de ikke nået at være udsat for skadelige faktorer i miljøet, siger han.
Derfor vil Kjeld Schmiegelow sammen med en række kolleger i et nyt stort forskningsprojekt forsøge at finde svaret på, hvorfor børn rammes af kræft. Det gør de ved at stille skarpt på nogle af de mindste dele i vores krop: Vores arvemateriale – DNAet.
Biologiske prøver skal pege på risici og bedste behandling
Kræft er nemlig en sygdom i generne – i det arvemateriale, der ligger inde i cellens kerne, og som fungerer som en opskrift på, hvordan vores celler, og i sidste ende vores krop, fungerer.
Ved hjælp af en stor biobank, med biologiske prøver fra næsten 800 familier, hvor børnene har haft kræft, skal man, i tre delprojekter, foretage en række analyser, der skal give større forståelse for hvilke konsekvenser genetiske fejl kan have – herunder om de eksempelvis betyder en øget risiko for kræft i barnealderen samt de forskellige kendetegn ved det enkelte barns sygdom, som man i fremtiden forhåbentlig kan tilpasse behandlingen til det enkelte barn yderligere.
– Vi skal for eksempel undersøge, om bestemte mønstre i genetiske fejl gør, at patienterne reagerer særlig godt eller dårligt på bestemte behandlinger eksempelvis kemoterapi eller strålebehandling. Og om det eventuelt har betydning for, om de får bivirkninger, forklarer Kjeld Schmiegelow.
Bedre behandling med færre bivirkninger
Kjeld Schmiegelow regner med, at de første vigtige resultater vil være i hus inden for de næste tre til fem år. Og ser man lidt længere ud i tiden, kan det lægge kimen til markant bedre behandling af de børn, som får kræft:
– Resultaterne kan hjælpe os til at blive bedre til at give en individuel behandling. For hvis en genetisk analyse kan fortælle os, hvordan en patient vil reagere på en bestemt behandling eller forudsige deres risiko for at få bivirkninger, kan vi tilpasse behandlingen. Eksempelvis kan nogle patienter måske godt tåle højere dosis af kemoterapi, end vi giver i dag, uden at de får alvorlige bivirkninger. Mens vi måske kan behandle andre med lavere doser for at reducere deres risiko for bivirkninger, uden at det har betydning for deres sandsynlighed for at overleve sygdommen, siger Kjeld Schmiegelow.
Forskerne håber også at kunne sige noget om, hvordan genetiske skader eventuelt påvirker risikoen for andre sygdomme eller risikoen for, at andre familiemedlemmer, eksempelvis forældre, søskende eller fremtidige børn, også udvikler kræft. Viden, der kan betyde, at vi i fremtiden vil kunne opdage sygdom på et tidligt tidspunkt, hvor mulighederne for behandling er bedre.
Vi skal for eksempel undersøge, om bestemte mønstre i genetiske fejl gør, at patienterne reagerer særlig godt eller dårligt på bestemte behandlinger eksempelvis kemoterapi eller strålebehandling. Og om det eventuelt har betydning for, om de får bivirkninger.
Kjeld Schmiegelow har arbejdet med kræft hos børn i over 30 år og har i årenes løb set mange børn dø af sygdommen. Dette har gjort indtryk og er den stærkeste motivation for, at han forsker:
– Det er frygteligt, hver gang et barn dør af kræft. Men det er endnu værre, hvis vi ikke lærer af det. Det gør døden endnu mere meningsløs. Vi skylder både børnene og deres forældre at lære af hvert tilfælde, så vi bliver bedre til at behandle fremtidige patienter. Og forskningen nytter – i dag overlever 85 pct. af de børn, der får kræft. Jeg tror på, at det tal engang bliver 100 pct., siger Kjeld Schmiegelow.
Gør en forskel for børn og unge ramt af kræft
Når du støtter Kræft er ikke for børn, støtter du bl.a. dette forskningsprojekt for bedre behandling af børnekræft. Du kan støtte på flere måder - f.eks. støtte en indsamling, starte din egen Musik For Livet-indsamling eller, som virksomhed, indgå et samarbejde.
Kontakt os om et samarbejde