Mød vores ambassadører

Peter ”dupreeh” Rothmann Rasmussen

Peter - bedre kendt som dupreeh - er en af verdens bedste Counter-Strike spillere nogensinde. Nu han er også fast ambassadør for børn og unge berørt af kræft.

Peter har selv oplevet, hvordan det er som ung at blive berørt af kræft. Hans far fik konstateret tarmkræft, og kræftforløbet strakte sig over 9 år. Det var et hårdt forløb. Faren gik bort til sidst, men kæmpede hele vejen og tog aldrig øjnene fra sin familie.

'At være der for andre. Det var sådan min far var. Det tager jeg med i min nye rolle som fast ambassadør'.

Det, at hans far ikke mistede håbet, er noget af det, der hjalp Peter og hans søskende mest med at finde deres vej i kræftforløbet.