Skip navigation

Bamselotteriet giver håb – og penge til jeres egne ønsker

Bestil Bamselodder i dag og vær klar til salgsstart 27. april. Når I sælger skrabelodder fra Bamselotteriet, hjælper I børn og unge i en svær tid – og tjener samtidig penge til jeres egne aktiviteter og drømme. Overskuddet støtter livsvigtig forskning, forebyggelse og omsorg for børn og unge ramt af kræft.

Bamselotteriet udbydes af Fællesfonden til støtte for Kræftens Bekæmpelse, og overskuddet fra lotteriet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte i relation til børn og unge.

""

Årets Bamselotteri er skudt i gang

I år skal 0.V fra Vinderød Privatskole sælge Kræftens Bekæmpelses Bamselodder til fordel for kræftramte børn – og det er der en helt særlig grund til! For udover at klassen tjener 20 kr. pr. solgte lod, og dermed styrker både klassekassen og fællesskabet, er drengen på forsiden af årets Bamselotteri deres egen klassekammerat, Vitus.

Læs Vitus og 0.V's historie
Pige fra 3. klasse samler ind til Bamselotteriet

3. klasse samlede ind til drømmerejsen – og hjalp børn med kræft på vejen

På Kildeskolens traditionsrige markedsdag solgte 3. klasse bamselodder for at samle ind til deres skolerejse i 6. klasse – en fast og glædet tradition, der markerer afslutningen på indskolingen. Eleverne var både stolte og glade over at bidrage til deres egen rejse og samtidig støtte børn ramt af kræft. Med fællesskab og gåpåmod fik de solgt masser af lodder og er nu godt på vej mod drømmerejsen.

Ung dreng fra 8.A sælger lodder til Bamselotteriet

8.A solgte Bamselodder – og fik en lejrskole fuld af oplevelser

8.A på Hillerødholmskolen greb chancen for at samle ind til deres lejrskole ved at sælge Bamselodder – en indsats, der både gav penge i kassen og styrkede fællesskabet. Lodsalget blev en lærerig oplevelse, hvor eleverne fik ansvar, samarbejdede og arbejdede målrettet mod noget, de glædede sig til. Turen, som de selv var med til at finansiere, bød på alt fra museumsbesøg og undervisning hos AQUA Akvarium til teambuilding og tømmerflådebygning – en oplevelse de sent vil glemme.

4.A klassebillede

4.A solgte bamselodder og tjente penge til klassekassen

4.A i Frederiksværk solgte bamselodder til fordel for kræftramte børn – og tjente samtidig penge til klassekassen. Bamselotteriet egner sig til alle klassetrin og giver mulighed for både at støtte et godt formål og styrke klassens fællesskab og kasse.

Læs 4.A's historie