Hvad betyder en kræftsygdom for børns relationer og fysiske formåen senere i livet? Forskningsprojektet skal løse de sociale konsekvenser, som mange børn oplever efter kræft.
I dag overlever 4 ud af 5 børnekræftpatienter, men mange af dem lider desværre af senfølger efter deres kræftbehandling. I øjeblikket forskes der i fysiske senfølger efter børnekræft.
Det er heldigvis sjældent at børn får kræft. Men sygdommen er stadig årsag til hvert femte dødsfald blandt børn ældre end et år. Ny forskning skal kaste lys over de genetiske fejl, der er skyld i kræft hos børn.
Ung kræft arbejder for, at unge mellem 15 og 39 år, som har eller har haft kræft, får den rette og nødvendige hjælp og støtte. Der er 11 lokale grupper landet over, hvor unge kræftramte mødes og deler erfaringer.
HPV-vaccination er godkendt til at forebygge bl.a. livmoderhalskræft og analkræft. I Danmark er vaccinen gratis for piger og drenge, fra de fylder 12 år.
OmSorg arbejder for at hjælpe børn i sorg. Det gælder både børn, der selv har kræft, og børn, der oplever, at en i deres familie bliver alvorligt syge eller dør.
Sorggrupper i skoler er et af indsatsområderne.
Røgfri skoletid arbejder for mindre røg i skoletiden - både ved at forebygge rygestart, hjælpe unge rygere til at ryge mindre samt skabe et fællesskab uden røg.
Forskning har vist, at jo strammere rygereglerne er, jo færre elever er der, som ryger.
