Viden kan betyde ændret kræftbehandling eller skærpet indsats mod senfølger
- Den viden, som vi opnår med projektet, skal gerne føre til, at en stor andel af de af kroniske senfølger kan undgås. Enten fordi de helt kan forebygges ved at modificere leukæmibehandlingen, eller fordi vi bliver bedre til at diagnosticere og dermed behandle senfølgerne på et tidligt tidspunkt. Tidlig diagnose og behandling af senfølger hos disse patienter kan være med til at mindske senfølgernes omfang og alvorsgrad og dermed sikre, at børnekræftoverleveren får et langt liv med samme muligheder som alle andre børn og unge, forklarer Liv Andrés-Jensen.
Projektet, der har været i gang siden 2019, er meget omkostningstungt på grund af de mange undersøgelser og de mange data, der skal indsamles. Samtidig er gennemførelsen af projektet afhængigt af, at en lang række læger, sygeplejersker og forskere samarbejder og koordinerer under de mange undersøgelser.
Vigtig viden allerede sikret
Inden for medicinens verden skelner man også mellem børn og voksne, når de unge fylder 18 år. Derefter hører de unge kræftpatienter ikke længere til pædiatrien, men i stedet hæmatologien – og her kan der være forskel på, hvordan man behandler ALL. Samarbejdet i ALL-STAR projektet, på tværs af landets fire børnekræftafdelinger, har allerede resulteret i nye hypoteser for behandlingen af børn og unge voksne med ALL.
- I de senere år er det blevet tydeligt, at denne aldersopdeling ikke afspejler ALL sygdommen. Det har vist sig, at man ved at behandle de unge voksne med behandlingsprotokollerne for børn, har man kunne øge overlevelsen markant. Tidligere forskning har desuden peget på, at unge i kræftbehandling, f.eks. dem i alderen 10 til 17 år, minder mere om de unge voksne i deres risikoprofiler for senfølger, end de yngre børn. Vi ser nogle af de samme mønstre i ALL-STAR projektet. Samarbejdet på tværs af pædiatrien og hæmatologien er derfor helt essentielt og forhåbentligt kommet for at blive, fortæller Liv Andrés-Jensen.