Forskning skal sikre børn et godt liv efter kræft

Fire ud af fem børnekræftpatienter overlever deres sygdom, men omkring halvdelen af dem får følgesygdomme af behandlingen senere i livet. Det skal ny forskning afdække, så de bedre kan forebygges i fremtiden. Forskning er ét af Kræftens Bekæmpelses tre hovedformål, og med din støtte til Kræft er ikke for børn, støtter du bl.a. dette forskningsprojekt.

Gennem de seneste 50 år har der været en række store medicinske gennembrud i kræftbehandlingen af børn. De gennembrud betyder, at fire ud af fem børn i dag overlever en kræftdiagnose. Men kræft hos børn er ofte meget aggressiv og kræver intensiv behandling med kemoterapi i høje doser og hos nogle børn også operationer og stråleterapi. 

Mens behandlingen redder livet for mange, kan den også medføre en række følgesygdomme senere i livet. Det gælder både for børn og voksne med kræft, men børn er særligt sårbare over for kræftbehandlingen, da den bliver givet på et tidspunkt, hvor barnets krop vokser, hjernen udvikles og organerne modnes.

Hvad er senfølger?

De fleste bivirkninger af kræftbehandlingen opstår enten akut under selve behandlingen eller kort tid efter og går oftest i sig selv. Men enkelte bivirkninger forsvinder ikke, og andre kan opstå flere år efter, at behandlingen er afsluttet. Disse bivirkninger kaldes senfølger og er ofte kroniske. Det kan være senfølger af både fysisk, psykisk og social art, eksempelvis:

  • nedsat fertilitet
  • stofskifteforstyrrelse
  • hjertesygdom
  • nedsat hørelse
  • koncentrationsbesvær
  • indlæringsvanskeligheder

Læs også: Freja er kræftfri, men lider i dag af alvorlige senfølger

Forskning i senfølger

Det er ikke alle børn med kræft, der udvikler senfølger – og langt fra alle senfølgerne er alvorlige. Men når så mange børn i dag overlever en kræftsygdom og har et langt liv foran sig, er det vigtigt at undersøge, hvordan det går børnene på lang sigt. Forskningsgruppen Børnekræft i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning fokuserer i en række forskningsprojekter på at kortlægge senfølger hos tidligere børnekræftpatienter.

- Mere forskning giver os et bedre billede af, hvilke patienter, som har høj risiko for at udvikle senfølger. Men det giver også en ide om, hvilke sygdomme lægerne skal holde øje med, når børnene følges i senfølgeklinikker på hospitalerne efter endt behandling. På den måde kan vi bedre forebygge senfølger eller opspore dem tidligt, inden de udvikler sig til alvorlig sygdom. Det er utrolig vigtigt for os, at børnene får den bedst mulige fremtid og kan leve et liv på lige fod med deres jævnaldrende, siger forskningsleder i gruppen Jeanette Falck Winther.

Et af de projekter, som gruppen arbejder med i øjeblikket fokuserer på, hvordan det går kvindelige kræftoverlevere, når de selv skal have børn.

- Det er en stor bekymring for de kvindelige overlevere, om de kan få børn, og om graviditeten og fødslen forløber normalt. Det undersøger vi nu i et stort nordisk studie, hvor vi har fulgt over 10.000 kvindelige overlevere i den fødedygtige alder, siger forsker og ph.d. Sofie de Fine Licht.

Når du støtter Kræft er ikke for børn, støtter du bl.a dette forskningsprojekt.

Støt via betalingskort

Giv et bidrag og støt de 6.200 børn og unge som hvert år bliver berørt af kræft.

Støt via MobilePay

Støt med et valgfrit beløb til MobilePay 27 60 29 39.

Støt via SMS

SMS BARN til 1422 og støt med 50 kr.

Kræft er ikke for børn Støt nu