Mød børnene og de unge

”Jeg tvinger mig selv til at se alt det positive”

14-årige Catharina har haft kræft det meste af sin barndom. Det er en barsk omgang – men alligevel skriver hun hver aften en liste med alt det gode, der sker i hendes liv. Og den er heldigvis lang.

Sorgen over Lærkes død er blevet en del af livet

Lærke var kun 8 år, da hun selv var med til at beslutte, hvem der skulle bære hendes kiste. Hun vidste, hvad der skulle ske den dag, hun døde af en kræftsvulst i hjernen og efterlod et dybt savn hos alle omkring sig. Hendes søster, der kun er et år ældre. Hendes bror, selv om han først blev født et år efter hendes død. Hendes forældre, Thomas og Line, der på én gang skal sørge og være stærke. Og hendes veninde, der har sit eget hjørne til blomster på Lærkes grav. Både sorgen og kærligheden lever, men med mange forskellige udtryk.

Om det sjældne hepatoblastom og den modige Vitus

På forhånd lignede den obligatoriske 2-års lægeundersøgelse ren rutine. Lille Vitus havde lidt mere mave end de fleste og svedte, når han sov, men virkede ellers glad og frisk. Få dage efter var han i kemoterapi og på vej mod en operation, der fjernede 65 % af hans lever. Hepatoblastom er en kræftsygdom hos børn, der kun rammer ganske få. Derfor var det ikke uden grund, at Vitus og hans forældre følte sig næsten alene i verden, da de fik diagnosen.

Jeg accepterer, at jeg skal dø fra min søn

38-årige Camilla Rothmann ved, at hun inden for få år skal forlade lille Villum. Men hvordan får man det bedste ud af den tid, der er tilbage? Det forsøger Camilla hver dag at finde svaret på.

To år efter kræften så alt godt ud. Men så ringede hans mors mobil

Som 3-årig fik August konstateret akut leukæmi. Hans infektionstal var uden for skala, og der var ingen tid at spilde. Behandlingen var intensiv kemoterapi, der gjorde ham sårbar over for infektioner og vira. Det blev en mørk tid, men efter et halvt år med angst og kemoposer så alt lyst ud igen. Lige indtil den dag, hvor August og hans mor havde været til den regelmæssige kontrol på Skejby Sygehus. De var næsten hjemme i Herning, da mobilen ringede. Det var fra hospitalet. Noget var helt galt.

En dag var Bedstefar Fisk væk

Kræft er ikke for børn. Alligevel var Maya Paysen kun 8 år gammel, da hun begyndte at samle penge ind til kampen mod den sygdom, der tog Bedstefar Fisk fra hende. Tabet satte dybe spor. Så dybe, at hun i dag, hvor hun går i 8. klasse, bruger mange timer hver uge på at samle penge ind i stedet for at have det sjovt med vennerne. Hvorfor betød hendes bedstefar så meget for Maya? Og hvorfor havde han sådan et mærkeligt navn?

My var kun tre måneder gammel, da hun fik leukæmi: ’Vi havde så svært ved at forstå, hvordan en så uskyldig lille krop kunne nå at blive så syg’

Mange kalder hende for ’Super My’, og det er der en grund til: 6-årige My var kun tre måneder gammel, da hun fik konstateret en sjælden spædbarnsleukæmi. Lægerne gav hende 50 pct. chance for at overleve, fordi Mys lille krop både skulle igennem kemobehandlinger og en kompliceret knoglemarvstransplantation. Det var et voldsomt forløb, men My klarede den

Simone har mistet sin lillesøster: ’Jeg savner hende hele tiden’

Da 25-årige Simone Brøns Juhl fik at vide, at hendes kræftsyge lillesøster kun havde få måneder tilbage at leve i, satte hun sig et mål. Hun ville sørge for, at søsteren, Sophie, fik sat hak ved flest punkter på listen over ting, hun ville nå, inden hun gik bort. Simone satte derfor sit studie på pause og flyttede ind til forældrene i barndomshjemmet, hvor Sophie ville tilbringe den sidste tid. Det var en hård, men uforglemmelig smuk tid, de fik sammen.

Da kræften forsvandt, var vennerne væk

Lige færdig med skolen og sulten efter eventyr tog Cecilia til Italien for at arbejde. Præcis som alle vennerne var hun klar til at gribe livet, men kræften ødelagde den plan. Et år efter sad hun igen hjemme i Næstved. Syg, trist og meget alene. Vennerne var væk, og ensomheden føltes overvældende. Dengang blev hun vred på dem, men i dag forstår hun godt, hvorfor det kan være svært at håndtere kontakten til en 20-årig, der kæmper for livet.

Betaler ærlighed sig også, når både far og mor får kræft?

Da Viola var 6 år, blev hendes mor ramt af en sjælden nyrekræft. Da hun var ved at få det bedre, fik hendes far tarmkræft. I to et halvt år levede hun i skyggen af sine forældres diagnoser. Men hvor meget skal du fortælle og involvere et barn, der er bange for, at hendes forældre skal dø? Har du egentlig et valg, når du som Violas mor bor alene med dit barn det meste af tiden? Dette er en historie om at finde balancen mellem ærlighed og kærlighed i en svær tid.

Hvem passer på Ben, når Ben passer på sin bror?

På den ene side gør det mig stolt, at mit raske barn tager ansvar for sin kræftramte bror. På den anden side er jeg bekymret for, at han gør det, fordi han føler sig overset. Det dilemma har Nadine og Jan stået i, siden deres yngste søn kom hjem efter næsten 3 måneder på hospitalet.

Kræft er ikke for børn Støt nu