Et alt for tidligt farvel til en fantastisk far

Nogle aftener, inden Asger og Magne slukker natlampen, læser de brevene fra deres far. De er det dyrebareste, de har. For deri er hans sidste ord til dem. 

Lars sov stille ind for et år siden efter halvandet års kræftforløb med uhelbredelig kræft i hjernen. 

”Vores far er død, og vi har mistet et af de vigtigste livsvidner, vi har. Han vil altid mangle i vores liv, og der vil for altid være en tom plads efter ham. Hverken Asger eller jeg har nogensinde tvivlet på hans kærlighed til os, og vi vil nu sammen sørge for, at mindet om ham og historien om os aldrig dør”, fortæller Magne.

 ”Han gav os en masse kærlighed og tro på os selv, og vi vil ære ham ved at lade ham leve videre i os. Han vil fortsat være en stor del af vores liv, for kærligheden kan kræften aldrig vinde over”, fortsætter Asger.

Far fik en udløbsdato

Beskeden om sygdommen kom som et lyn fra en klar himmel en forårsdag i 2017, og slog bunden ud af de to livsglade brødres rolige og ubekymrede teenageliv. Asger var 11 år og Magne var 13 år. 

”Det var et par uger efter min konfirmation. Far fortalte os det sammen med mor, og vi brød helt sammen. Det var så uvirkeligt, at far havde kræft i hjernen”, fortæller Magne. 

Selvom der blev sagt, at Lars måske kunne leve længe med sygdommen, fornemmede de to brødre godt alvoren. Magne havde allerede pløjet internettet igennem for viden om fremtidsudsigterne for sygdommen og fandt ud af, at fem år var det længste, nogen havde overlevet samme sygdom, og at gennemsnittet kun overlevede i 14 måneder. ’Og med den viden fik far en udløbsdato’, fortæller han. 

Kontrasten mellem liv og død stod pludselig lysende klar og havde nu indtaget en fast plads i hverdagen og i tankerne. Midt i alt det meningsløse forsøgte de to brødre at omfavne nuet sammen. Det havde de lovet hinanden og far. For tiden var der ikke uanede mængder af.

Du var der engang, og derfor vil du altid være

Snart skal Asger konfirmeres. Selvom han kun har levet en brøkdel af et normalt teenageliv, er han ved at tage et skridt på vejen mod at blive voksen. Et skridt, som han tager med Magne ved sin side på fars faste plads. 

”Ingen anden end Magne kan tage den plads, og sådan vil det nok blive resten af vores liv - at vi altid vil have hinanden. For sammen har vi lovet far at passe på minderne, så historien om os tre aldrig dør”, fortæller Asger.   

”Den er endnu uåbnet, men den er der. Vi har lavet en mindekasse, hvor vi har gemt alle fars personlige ting fra hans liv. Det er rart at have noget, som har været fars. Så føler vi os tættere på ham”, fortsætter Magne.

Sorg er en uhåndgribelig størrelse. For selvom den farver en resten af livet, er det også den, der evigt forbinder kærligheden og minderne og åbner op for alt det, der er at sige tak for. 

”Vi har en masse fantastiske minder med far, som aldrig nogensinde kan blive taget fra os. Det er dem, der gør ondt, men det er også dem, der får os til at mærke kærligheden. For du var der engang, og derfor vil du altid være, far. Og derfor må selv døden leve med, at størst af alt er kærlighed”, afslutter Asger og Magne.