Når Kristine og Dorte husker tilbage på forløbet, er der særligt én læge, der får smilet frem. Lægen fra Rigshospitalet, der unægtelig blev ved med at undersøge og holde skarpt øje med Kristine gennem alle månederne, selv om der fortsat ikke var nogen god forklaring eller nogen diagnose på Kristines tilstand. Det var også hende, der i samarbejde med en anden af Rigets meget dygtige læger og kirurger, mirakuløst fandt sammenhængen mellem Kristines symptomer. 

”Vores læge i USA fortalte senere hen, at vi skulle betragte det som at have vundet i Lotto, at Kristines kræftsvulst overhovedet blev fundet. Det er en uhyre sjælden tilstand og aldrig før set hos en teenager. Det er så stort et held, at lægerne i Danmark fandt årsagen, og Kristine er den 17. i verdenshistorien med denne lidelse. Det var et spørgsmål om tid, før det havde udviklet sig til noget meget mere alvorligt og livstruende. Lægen i USA vurderede, at Kristine har haft kræft i omkring fire år,” fortæller Dorte. 

Tingene kørte stærkt efter diagnosen blev stillet. Sådan rigtig stærkt. Kristine trådte nu ind i en ny og uvirkelig verden, som den første teenager i verden med den sjældne diagnose: kræft i lugtenerve, tårekanal, kæbe- og bihuler. Det var en mærkelig følelse, der overgik Kristine og familien. På en og samme tid følte de sig hårdt tacklet af virkeligheden og samtidig lettet. 

”Da der endelig blev stillet en diagnose efter operationen den 3. januar, var det fuldstændig uventet, og det slog benene væk under os. Ingen af os havde forestillet os, at der var tale om cancer. Men mærkeligt nok gik vi fra en tid i frygt og uvished til noget håndgribeligt, og det var lettende. Vi hørte nu til en ny afdeling på Riget, og vi blev omringet af dygtige læger,” fortæller Dorte.

Kristine og Dorte er netop vendt hjem fra USA efter 10 ugers behandling. Dage, hvor smilet modvilligt blev trukket frem, er heldigvis fortid. Nu skal både Kristine, Dorte og resten af familien finde både sig selv og hinanden igen. Familien bruger meget tid på snakke, hvor følelser omkring Kristines sygdomsforløb bliver italesat, hørt og placeret. 

”Nu, hvor vi er kommet hjem, taler vi stadig meget om behandlingen og vores tid i Baltimore. Det bliver en tid, vi aldrig kommer til at glemme. På godt og ondt. Det er en fælles rejse, som vi altid vil have med os og som hver dag skal minde os om det værdifulde, vi har i at have hinanden,” fortæller Dorte. 

Alt det forsømte skal indhentes. Fester, venner og rejser. Især Kristines særlige hang til at rejse og opleve er en af milepælene på vej tilbage til teenagelivet.

”Kristine er kommet lige tilbage i det vigtige sociale og er meget sammen med vennerne, og hun taler gerne med dem om sin sygdom og sin behandling. Hun elsker at danse, hun elsker dyr, og hun elsker at rejse. Hun ser virkelig frem til at skulle på efterskole og derefter på handelsgymnasiet. Helst linjen med et længerevarende udlandsophold, hvor hun kan komme ud og opleve verden,” fortæller Dorte. 

De næste fem år skal Kristine følges som andre kræftpatienter, og i den første tid efter protonstrålebehandlingen er der en del lægebesøg og kontrol. Men livet mærkes og nydes på en helt anden måde i dag. Det lærte Kristine og familien på den hårde måde. Et nyt liv med flere muligheder end begrænsninger venter familien forude. Og det skal leves nu.