”I disse dage bliver øjeblikke som dette værdsat utroligt højt.” Sådan indleder Mia teksten på Instagram under billedet, som hun har delt tilbage i februar. Billedet viser en lille dreng i armene på sin far. Han smiler og peger ud af det store vindue, som de står ved. Og at dømme efter størrelsen på de parkerede biler, de modsatkørende busser og menneskerne - der ligner små myrer - kigger de et sted højt oppefra.
De er på Rigshospitalet. Få timer forinden tog lægerne en masse blodprøver. Ingen forventede, at det var noget. Men det var det.
”Liam har fået konstateret leukæmi,” afslutter Liams mor, Mia, teksten med.
Liams livglæde bærer ham meget af vejen
”Hvor er det flot,” lyder det begejstret fra den hvidkitlede mand, der træder ind i stuen. Han smiler til Liam, som sidder i sengen iført sine egne mørkeblå bukser og matchende blåstribet bluse. I den ene hånd har han sæbeboblevandet, og i den anden har han sæbeboblepinden. Han forsøger at puste, selvom han egentlig ikke helt kan endnu. Sygeplejersken og Mia hjælper ham. Stuen er næsten fyldt med svævende sæbebobler i forskellige størrelser. Liam betragter dem stolt, mens de stiger til vejrs. I baggrunden spiller Bamse og Kylling, som både lægen og Liam synger med på.
Heldigvis ser mange dage sådan ud for Liam.
”Jeg husker tydeligt den dag. Det var få timer efter, at Liam vågnede fra en meget hård dag. Han havde både fastet, været i narkose og fået kemobehandling. Og alligevel vågnede han bare og var vildt glad, som han plejer,” fortæller Mia og fortsætter:
”Liams livsglæde bærer ham meget af vejen. Vi anede ikke, at et barn på hans alder kunne have så meget livsvilje.”