Det tager lang tid at komme tilbage til en normal hverdag
Det var rart, da familien endelig kunne tage hjem til Randers – og være sammen ALLE fire. Men selvom man er hjemme, så har man stadig en masse at kæmpe med.
- Mads skulle stadig være i isolation og tog medicin alle tider af døgnet. Efterfølgende har han skulle lære at være sammen med andre børn, da hans tid i dagsinstitutioner var meget begrænset. Og så har han skulle acceptere, at han ikke altid kunne det samme som de andre børn. Fx bliver han ofte hurtigere træt end dem – en senfølge på grund af de hårde behandlingsforløb. Og så har han skulle finde sig i, at når vi ikke rendte til kontrol hos lægerne, så rendte vi til specialister for at udrede, hvor han var i sin udvikling.
I dag er Mads heldigvis faldet rigtig godt til i skolen, hvor han nu går i 1. klasse. Fodbold er blevet den store passion, som dyrkes sammen med far. Og sporten gør ham godt fysisk, men også mentalt – for han er virkelig god ude på banen. Maria og Nicolaj er også ved at komme sig oven på det, familien gik igennem.
- Jeg bliver forsat bange, når det er tid til kontrol, men jeg er overrasket over, at man faktisk kan leve med det og kan være glad igen. Du kan ikke tage noget medicin for den angst, du oplever som forældre til et kræftsygt barn. Tiden er det eneste, der kan vise dig, at tingene godt kan blive gode igen. Det var for eksempel lærerigt for mig at opleve, at Mads blev ”almindelig” syg første gang efter transplantationen. Jeg blev straks bange, da han havde høj feber og medicinen ikke virkede. Men det var ikke kræften, der var tilbage. Det var en almindelig mellemørebetændelse, og Mads klarede det flot. Man skal igennem sådan nogle ting for at tro på det. Så andre skal vide, at det kan godt blive godt igen!
Den 17. december 2020 kan Mads fejre sin 5. knoglemarvsdag.