4-årige Millads er en krudtugle, og i dag er det hans fødselsdag

Det er kun sonden i næsen, der afslører, at Millads er alvorligt syg. Trods dropstativet og kemobehandlingerne tager han gerne en svingom med sygeplejerskerne eller tonser op og ned ad hospitalsgangene på børnekræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Han er med mors egne ord ’en rigtig krudtugle’, og i dag er det hans 4 års fødselsdag.

Solen skinner højt på himlen. Fødselsdagsflagene på havebordet flagrer i den lette sommervind. Det er en særlig morgen. For i dag er det Millads’ fødselsdag.  

Som mange andre dage starter Millads morgenen ved havebordet på terrassen. På den ene side står en masse gennemsigtige krus fyldt med vand på rad og række. Og på den anden side en masse tuber i alle regnbuens farver. I tuberne er der pastafarver. Et slags naturligt farvemiddel. 

Blå, gul og rød. Sammen med mor, Carina, drypper han lidt af hver farve i hvert krus. Meningen er, at han skal ramme yndlingsfarven. Orange. Flere gange må han starte forfra. For som mange 4-årige vil han selv. 

- Du skal bruge den røde og den gule. Dét giver orange, smiler Carina. 

Millads kigger undrende op på sin mor. Spørgsmålet kommer som et lyn fra en klar himmel: 

- Mor, i dag bliver jeg fire år. Hvornår skal jeg starte i børnehave?

"Mor, i dag bliver jeg fire år. Hvornår skal jeg starte i børnehave"?

Millads

Træt og afkræftet

Det var sidste år, få dage inden børnehavestart sammen med legekammeraterne fra dagplejen, at tiden pludselig gik i stå for Millads og hans familie. 

- Tirsdag den 20. maj. En dag, jeg aldrig glemmer, fortæller Carina 

Udover Carina og Millads består familien af far, Mathias, og de to storebrødre Milliam på 5 år og Mason på 8 år. De bor i en lille by, der hedder Storevorde, lidt uden for Aalborg. 

Egentlig startede det helt tilbage i 2018, fortsætter Carina: 

- Dét år i december var vi på Gran Canaria. Vores børn får normalt ret meget farve af solen. Også Millads. Men den sommer var det bare anderledes. Trods mange dage ved strandkanten, var han stadig lige så bleg, som han var, da vi først ankom. Jeg tænkte ikke videre over det. 

Få uger efter familien kommer hjem, begynder bensmerterne og feberen at komme snigende. Nogle måneder er det faktisk sådan, hvor Carina og Mathias over flere gange går til lægen med Millads. Først tror de, at det er mellemørebetændelse. Og så lungebetændelse. Men det er det ikke. 

Smerterne i benene tog til i takt med, at Millads bliver mere og mere bleg. Træt og afkræftet.   

99 pct. leukæmi

Carina er til daglig dagplejemor for en håndfuld børn. I den periode holdte hun ham i en længere periode hjemme. Nogle dage kunne Millads – ugeneret af larm og støj fra legende dagplejebørn – gå omkuld midt på stuegulvet. Og dér kunne han sove, indtil han blev båret i seng. 

Den 16. maj sidste år beslutter Mathias og Carina endnu engang at opsøge læge. Denne gang går lægen med til at tage en blodprøve. Få dage efter bliver familien indkaldt på Aalborg Universitetshospital. Noget er galt. 

’99 pct. leukæmi’ siger lægen. 

Samme aften begynder behandlingen allerede. Familien er rystede og forvirrede. Men også lettede. 

- Uvisheden var hård. Vi kunne jo godt se, at Millads ikke havde det godt. Men vi kunne intet gøre. For vi vidste ikke, hvad han fejlede. Beskeden væltede vores verden, men den gav os også klar besked, som vi kunne handle på, fortæller Carina.   

Støt børn og unge som Millads

Køb lodder i Bamselotteriet

’Pastafarvelegen’

Siden er der gået et år, hvor familien har været indlagt lige så meget, som de har været hjemme. De første måneder holdt både Mathias og Carina orlov fra deres arbejde. 

Det har været et hårdt forløb for familien. Millads havde både gode og dårlige dage. Heldigvis flest gode dage, hvor han trods kemomedicinen i blodet og dropstativet, løb op og ned ad gangene på afdelingen. 

- Ja, han blev hurtig kendt på afdelingen, griner Carina. 

Når Millads ikke var påvirket af behandlingerne, var han bare en glad lille dreng, som skulle brænde noget energi af. Carina måtte derfor være kreativ. Især når brødrene engang imellem kom på besøg. Det skete ikke så tit. For egentlig brød de sig ikke om at være på afdelingen. 

Men så fandt Carina på en leg, som siden er blevet ting, drengene ofte bruger tid på sammen. 

- ’Pastafarvelegen’ viste sig at være en kæmpe succes. Drengene glemte et øjeblik alt om sygdommen og kunne bare hygge sig, når de var forbi. Så var det lidt nemmere at besøge lillebror, når han var indlagt, husker Carina.

"Millads har meget energi. Og han fortæller dagligt, at han gerne vil i børnehave, som han egentlig skulle i sidste år". 

Carina, Millads' mor

Klar til børnehave

I dag behøver Mason og Milliam ikke at besøge Millads på sygehuset længere. For heldigvis går det den rigtig vej, og Millads kan derfor - det resterende år af behandlingen - få kemomedicinen i pilleform derhjemme. Han skal kun tilbage på afdelingen, når han skal have taget blodprøver hver 14. dag, eller hvis han får feber. 

Ud over kemomedicinen får Millads smertestillende to til tre gange om dagen. Han har nemlig stadig smerter i benene, som nogle nætter udfordrer ham. 

- Men det holder ham ikke tilbage, smiler Carina og fortsætter: 

- Han har som sagt meget energi. Og han fortæller dagligt, at han gerne vil i børnehave, som han egentlig skulle i sidste år. Det var en stor skuffelse for ham, at han ikke kunne starte. Derfor glæder han sig til, at han – hvis alt fortsætter fint – kan starte efter sommerferien. 

Lige nu, mens du læser artiklen, er Millads muligvis på vej i Fårup Sommerland. For i dag er det hans 4-års fødselsdag, og dér har han ønsket, at dagen skal starte sammen med Carina, inden han senere skal fejres med far, Mason og Milliam, når de kommer hjem fra arbejde og skole.

Kræft er ikke for børn Støt nu