Et fantastisk sammenhold i familien var det, der fik 14-årige Rosa og hendes familie igennem et langt sygdomsforløb. Det var en sensommerdag i september 2006, at Rosas tumor på hjernestammen blev opdaget. Rosa var dengang kun 1,5 år gammel. Rosa er i dag kræftfri, og selvom hun skal knokle lidt mere end hendes jævnaldrene, så drømmer hun om en dag at blive skolelærer.
”Der er noget i hjernen, der trykker,” sådan udtrykte motorikkonsulenten sin bekymring efter et kig på Rosa på 1,5 år, der pludselig bevægede sig anderledes, og som ikke ville bevæge sig så meget som sin tvillingbror Sofus. Med motorikkonsulentens bekymring startede det hele. Derfra gik det stærkt. Inden tanken om, at der sad noget i Rosas hjerne, nåede at bundfæste sig, fik Rosas forældre at vide, at Rosa måske ikke ville leve længe.
”Første melding fra lægernes side var, at tumoren sad et sted, der gjorde det umuligt at fjerne den. Derfor ville de hverken operere eller give Rosa strålebehandling,” fortæller Rosas mor Hanne.
Med den besked blev Rosa og familien sendt hjem. En mulighed viste sig dog heldigvis allerede dagen efter, hvor familien blev genindkaldt til samtale på Rigshospitalet.
”De ville gerne tilbyde en operation, men vi skulle vide, at operationen ville kunne gøre Rosa lam i den ene side, hvis hun overlevede. Uden at tøve sagde vi ja, da der ikke var et alternativ. Efter operationen var hun lammet i venstre side, men hun overlevede,” fortæller Hanne.