Sorg er kærlighedens pris

    ’Kærlighedens pris’ hedder bloggen, hvor de to søskende Ida og Signe ærligt deler deres tanker og erfaringer som unge efterladte i håbet om, at det kan vise ligesindede, de ikke er alene. De skriver om og til deres mor, som de har mistet for knap et år siden. For på den måde kan de stadig dele deres glæder og frustrationer med hende, som de plejede.

    For de fleste er Nyvej bare en helt almindelig vej i Randers. Men sådan er det ikke for 21-årige Ida og 23-årige Signe. Her boede deres mor som barn.  

    Heidi døde for knap et år siden efter to års intens kræftbehandling. 

    I dag bor de to søskende også – endda side om side - i stuelejlighederne på Nyvej 31. I opgangen ved siden af bor deres mormor stadig i Heidis barndomshjem. Og selvom deres 11-årige søster Smilla til daglig bor hos sin far, kommer hun ofte på besøg på Nyvej. Her er de alle samlet, ligesom Heidi ville ønske det, hvis hun levede. 

    - Hun elskede, når vi var samlet, husker Ida, og Signe tilføjer: 

    - For det var, når vi var samlet, at hun virkelig elskede livet, sagde hun.

    "Det var og er en stor tryghed for os at bo her, hvor alt emmer af hende".

    Signe

    Under samme tag

    Netop derfor var det en helt særlig glædesfølelse midt i sorgen, da muligheden for - bogstaveligt talt - at bo under samme tag bød sig. Det var kort tid efter Heidis død. Ida boede i forvejen i ejendommen på Nyvej med sin kæreste, da nabolejligheden pludselig stod tom. Og inden længe var Signe flyttet ind med sin kæreste. 

    - Det var og er en stor tryghed for os at bo her, hvor alt emmer af hende. Vores mormor er få skridt væk og bor i lejligheden, hvor vi ved, at vores mor har haft nogle af de allerbedste stunder, siger Signe. 

    - Higen efter tryghed var en ny følelse for os efter tabet, hvor intet andet end at være sammen hjalp. For hvordan lærer man at acceptere, at det kun er minderne, man har tilbage, når man så inderligt ønsker et sidste kram, spørger Ida.  

    Hvert år mister over 4.000 børn og unge under 24 år en forælder. Sorgen tackles og bearbejdes forskelligt, og det, der virker for nogen, behøver ikke nødvendigvis at virke for alle. For Ida og Signe hjalp det at starte bloggen ’Kærlighedens pris’, hvor de åbent og ærligt fortæller, hvordan de gennemlever tabet af og sorgen over deres mor ved at holde minderne i live. 

    De kalder det med deres egne ord ’en rejse igennem sorgen og tilbage til livet’. En rejse tilbage til de glade dage, som de tager deres mor med på. For ordene er til hende. Og håbet er, at det kan hjælpe andre unge i samme sorg.

    Kys, din Signe og Ida

    Det tog noget tid at skrive det allerførste indlæg. Ida og Signe havde så mange tanker og følelser, at det var svært at starte et sted. For det var kun to måneder efter, de sammen måtte sige et sidste farvel til deres mor.   

    - Kære mor, det er efterhånden ved at være noget tid siden, vi sidst har snakket, krammet og set hinanden. Sådan indleder de. 

    - Som du altid sagde til os - Vi ses – Kys, din Signe og Ida. 

    Og sådan slutter de. 

    Hvert ord er valgt nøje. Og hvert nedskrevet ord hjælper.  

    - Igennem bloggen får min søster og jeg mulighed for at snakke om tingene og se tilbage på hele forløbet – det er virkelig rart. Sammen graver vi i hinandens hukommelser og fisker også de gode minder op. ’Hvad var det nu mor sagde lige der’ og ’Hvor var det nu vi var, da…’, fortæller Ida. 

    - Bloggen er vores frirum. Et sted hvor vi bare får sat ord på følelserne og får lov til at være i sorgen, hvis det er det, vi har brug for. Nogle gange kan jeg græde uafbrudt, mens jeg skriver. Men så bliver det virkelig en forløsning, når jeg får det ned på skrift, og det er virkelig godt for mig. For sådan finder vi styrke i hinanden, siger Signe og fortsætter:

     - Sorgen er kærlighedens pris. Og vores kærlighed til vores mor vil aldrig høre op. Derfor er formålet med vores sorgproces ikke at ligge sorgen bag os, men lære at leve med den.

    ”Igennem bloggen får min søster og jeg mulighed for at snakke om tingene og se tilbage på hele forløbet – det er virkelig rart.”

    Ida

    Holder minderne i live

    Selvom det er uden Heidi, samles Ida, Signe, Smilla og deres mormor stadig til mandagsspisning på Nyvej. For det er ikke kun gennem bloggen, hvor tankerne og følelserne nedfældes, at de mindes deres mor.  

    - Også forskellige traditioner forsøger vi at holde fast i. Hun elskede og gjorde rigtig meget ud af at pynte og dekorere kager. Især hvis det var til en af vores fødselsdage. Det, forsøger vi at efterleve. Særligt for Smillas skyld, fortæller Ida.

     Især på de dage, hvor hun er mindet og savnet allermest, slår tanken dem nogle gange: 

    - Mon, hun ser med? 

    Hver gang bliver de enige om, at hun gør. For når mørket falder på, og en stjerne lyser lidt stærkere end de andre, så ved de, det er hende. 

    - Og her på Nyvej er der altid en stjerne at finde på himlen, slutter Ida og Signe samstemmende. 

    Når du støtter kampagnen ’Kræft er ikke for børn’, støtter du samtidig vores arbejde med at yde gratis rådgivning og psykologhjælp til efterladte børn og unge som Ida og Signe.

    Læs meget mere og følg med i Ida og Signes hjertevarme og ærlige fortælling.

    Af Senem Aydinoglu

    Kræft er ikke for børn Støt nu