Silas og hans mor var blevet væk fra hinanden, da kræften ramte

    Silas er tretten og træt af sin mor, Heidi. Hun arbejder for meget og er ikke nok til stede. Heidi har for kort tid siden overtaget jobbet som skoleleder på en friskole, der er i økonomisk krise. Kombinationen af teenagedreng og fortravlet alenemor slår gnister. Skænderierne fylder mere og mere i det lille hus på landet, hvor heste, høns og fri natur egentlig burde danne de perfekte rammer for det gode liv. Pludselig bliver Silas ramt af kræft - en aggressiv form for leukæmi, der ikke alene sidder i blodet, men også i hans bryst. Det er mere end kritisk, men hvor svært bliver det for mor og søn at finde hinanden igen?

    Af Carsten Risgaard Foto: Privatfotos

    Silas, hans lillesøster Alma på 9 og Heidi bor uden for landsbyen Hylke i Midtjylland. Kort før Silas bliver syg, kommer han hjem og fortæller om et hus, der er til salg inde i landsbyen. Alle hans bedste venner bor derinde, og han vil gerne tættere på dem. Den ejendom, de bor på nu, ligger utroligt naturskønt, men der er langt til naboer og kammerater.

    - Det sted betyder meget for mig, så min umiddelbare tanke var: Aldrig i livet. Men når jeg tænkte over det, var det jo min drøm. Ikke mine børns. Og måske var det ikke fair at bo så ensomt, når jeg havde så travlt, som jeg havde? Måske var det derfor, at vi skændtes? Jeg endte med at købe huset, og den 1. oktober 2021 overtog vi det. Planen var at få det malet, så vi kunne flytte ind den 1. december og holde jul i det nye hus.

    Kræft er ikke for børn - Mød Silas

    EN MÆRKELIG BULE VISER SIG

    De var gået i gang med at male, da Silas en søndag morgen vågner med en stor bule på halsen. Han havde hostet i et stykke tid, men det virkede ikke alvorligt. Bare en forkølelse eller en virus, tænkte Heidi. Men bulen på halsen virker mærkelig, selv om den ikke gør ondt. Hos lægen er der lukket pga. flytning, så det bliver fredag, inden Silas kommer til en øre, næse og hals-specialist.

    - Jeg havde et stort arrangement på skolen, så hans moster tog med ham. Midt i arrangementet ringer hun og fortæller, at Silas er sendt akut til sygehuset ved Skejby. Jeg smider, hvad jeg har i hænderne, samler Alma op undervejs og kører direkte derned. Da vi skal finde en parkeringsplads, brager en anden bil ud fra en bås og ind i vores bil, lige hvor Alma sidder. Hun er i forvejen bange for P-huse og elevatorer, så det her er virkelig et dårligt tegn, tænker jeg.

    Lægerne er i fuld gang med at undersøge Silas. Da de sender en af de mange prøver til analyse i København med en taxa, ved Heidi, at det er alvor. På det tidspunkt har hun også ringet til Silas’ far, der bor i Nordjylland og først kan komme om søndagen.

    Mandag morgen får Silas diagnosen. Akut T-celle lymfoblastær leukæmi, som kræver en mere intensiv kemobehandling end andre former for leukæmi. Behandlingen går omgående i gang, og efter tre uger med kemo synes Silas egentlig ikke, at det er så slemt. Han siger til sin moster, at hvis det bare er det, så skal han nok klare det. Han er ikke voldsomt påvirket endnu. Det ændrer sig, da han er omkring tre uger inde i forløbet.

    'Det var meget ensomt. Og lige der fik jeg nok også lidt ondt af mig selv. Min søn var midt i et kræftforløb, han havde brug for mig, men han havde også svært ved at tilgive, at jeg i en periode ikke havde være nok til stede. Det var min fødselsdag, men den var uden stor glæde, uden fest og uden selskab'.

    Heidi, Silas' mor

    FØDSELSDAG MED HUL I MAVEN

    Heidi fylder 50 den 1. december. Af gode grunde er der ikke lagt op til den helt store fest, og det viser sig at være klogt. Dagen før får Silas ondt i maven. Det begynder efter morgenmaden og bliver værre efter frokost. Det brænder i maven, fortæller han. Om aftenen får de pizza. Silas er glad for pizza og prøver at spise noget, men nu går det helt galt. Han ligger og skriger af smerte, og der kun én ting at gøre: At komme på sygehuset i en fart.

    Undersøgelsen viser, at den intensive kemobehandling har lavet hul i hans mavesæk. Næste morgen bliver han opereret. Operationen går fint, men Silas er udmattet efter bedøvelsen og sover det meste af dagen på opvågningsstuen. Heidi kan ikke gøre andet end at sidde på en stol ved siden af ham og vente. Mens hun lytter til de andre børn græde, når de vågner af narkosen, går det op for hende, at det er hendes 50-års fødselsdag.

    - Det var meget ensomt. Og lige der fik jeg nok også lidt ondt af mig selv. Min søn var midt i et kræftforløb, han havde brug for mig, men han havde også svært ved at tilgive, at jeg i en periode ikke havde være nok til stede. Det var min fødselsdag, men den var uden stor glæde, uden fest og uden selskab. Dagen før havde jeg fået at vide, at jeg var fyret fra friskolen, som var gået konkurs. Så nu tjente jeg ingen penge, men havde to huse. Nedturen var tæt på komplet, følte jeg.

    TILLYKKE, MOR

    Silas sover det meste af den dag. Men på et tidspunkt vågner han og kommer et kort øjeblik til sig selv. Han kigger søvndrukkent på Heidi og hvisker ”Tillykke, mor”, inden han hurtigt falder i søvn igen. Markerer øjeblikket, at den negative spiral er ved at vende?

    Mens Silas sover, har Heidi tid til at tænke. Relationen til Silas er en del af det, men der er også Alma. Hun har altid været følsom, og i den senere tid har hun ikke kun angst for p-huse og elevatorer, men også for at være væk fra Heidi. Det var begyndt, da Almas mormor tre måneder før var blevet ramt af to store blodpropper og flere hjerneblødninger. Hendes mor og moster havde været knust, og Alma havde set, hvor smertefuldt det er, at ens mor er syg og måske skal dø.

    Hun tænker også på, at sygeplejerskerne og det øvrige personale virker utroligt søde og engagerede. Og at vi som danskere burde sætte større pris på, hvor privilegerede vi egentlig er. De følgende måneder skal det vise sig, hvor rigtigt det er.

    Kræft er ikke for børn - Mød Silas
     

    'Det var rart, at hun var der hele tiden. Også når jeg var træt og ikke orkede at snakke eller gøre noget. Andre gange talte vi bare om alt muligt. Det var ikke så tit, at hun havde tid til det, før jeg blev syg'.

    Silas

    Kræft er ikke for børn - Mød Silas
     

    BAKTERIEANGREB X 3

    Efter operationen fortsætter behandlingen hjemme i det nye hus og ambulant på Skejby. I løbet af de første 9 måneder bliver Silas indlagt med feber 7-8 gange. Typisk 3 dage ad gangen. Men endnu værre er de 3 gange, hvor han bliver ramt af en alvorlig bakterieforgiftning efter endt antibiotikabehandling. Clostridium difficile hedder bakterien som er antibiotikaresistent, og derfor svær at behandle.

    - Jeg kastede op, fik diarré og havde sindssygt ondt i maven, fortæller Silas. Hver gang skulle han igennem en ny antibiotika-kur, og hver gang skulle han ligge 14 dage på hospitalet. Men alligevel overlevede bakterien i kroppen, og vendte tilbage efter stykke tid.

    - Det er ikke fedt, når man i forvejen har det dårligt. Jeg hader at være syg – og det her var nærmest syg med syg på. På den anden side lærte jeg mange af sygeplejerskerne godt at kende, og de var søde. Faktisk så søde, at min mor skrev en hyldest til dem på Facebook. Den fik mange tusinde likes, og det var jeg glad for. De fortjener det virkelig. I dag kommer jeg kun på Skejby en gang måneden, men det er stadig lidt som at komme hjem.

    I den tid, hvor Silas fik intensiv kemo, var han meget sammen med sin mor og lillesøster. Det kunne nemt have ført til endnu flere skænderier. Men i stedet faldt der ro over livet i det nye hus.

    - Det var rart, at hun var der hele tiden. Også når jeg var træt og ikke orkede at snakke eller gøre noget. Andre gange talte vi bare om alt muligt. Det var ikke så tit, at hun havde tid til det, før jeg blev syg. Jeg tænkte ikke rigtig over det, men efterhånden skændtes vi meget sjældent.  Jeg blev nok lidt mindre vred og kunne godt se, at hun gjorde alt, hvad hun kunne, for at være der for mig. Vi kan da sagtens skændes i dag, men så er der en eller anden grund til det. Det behøvede der ikke at være før, fortæller Silas.

    SILAS OG DET SUNDE LIV

    I dag er Silas tilbage, og på mange måder har hans kræftsygdom motiveret ham til at tage kontrol med sit liv og sin sundhed. Han går til fodbold 2 gange om ugen og træner med vægte 3 gange om ugen. Han spiser sundere og gider ikke drikke alkohol, selv om flere på årgangen er begyndt.

    - Før var jeg rigtig hurtig, men mine kammerater er vokset mere end jeg er. Nu vil jeg indhente dem og blive lige så hurtig og lige så stærk, som de er. Og så har jeg bare lyst til at passe på min krop efter al den medicin og alt den sygdom, siger han.

    Silas er stadig på nakken af sin mor, når hun gør de forkerte ting – som fx at spise usund mad og drikke for meget cola. I det hele taget er han kritisk over for instant gratification – den øjeblikkelige tilfredsstillelse ved fysiske og intellektuelle tomme kalorier. Af samme årsag har han også slettet sin TikTok konto. Det er simpelthen for meget spild af tid.

    Heidi ved godt, at Silas har ret. Men det har været nogle lange måneder med dramatiske forandringer, så indimellem har hun brug for at prioritere lidt kortsigtet overlevelse. Hun har også taget imod Kræftens Bekæmpelses tilbud om psykologhjælp til pårørende. Efter Silas er kommet ud af farezonen, har hun fået en reaktion, der indimellem sender hende til tælling på sofaen, når børnene er sendt i skole.

    PARAT TIL VERDEN

    - Trætheden kan være overvældende, og det er lidt svært at håndtere, fordi jeg normalt har et højt energiniveau. På den anden side glæder jeg mig til at komme tilbage til et normalt arbejdsliv igen – det skal bare ikke være med en arbejdsuge på 70 timer. Vi skal have tid til at være familie sammen og indhente noget af det, vi er gået glip af de sidste par år. Og det vigtigste er, at Silas får lov at være ung uden flere forhindringer.

    Silas står på tærsklen til noget helt andet end det, han har været igennem det sidste år. Hvad præcis det er, ved han ikke endnu, men han er parat. Han kan ikke garantere, at det altid bliver i 100 procent harmoni med hans mor. Men at de kommer til at stå sammen, når det gælder, er hverken Silas eller Heidi i tvivl om. De har fundet hinanden og er igen blevet tætte. Om det er på trods af eller på grund af kræften er lidt svært at svare på?

    Kræft er ikke for børn - Mød Silas
     

    Den bedste gave: 365 nye sjove og finurlige børnecitater, som giver smil på læben hver dag

    Kræft er ikke for børn Støt nu