Silje var 5 år og Ronja 7 år, da deres mor Katrine fik konstateret livmoderhalskræft i 2016. Pigerne reagerede meget forskelligt på hendes sygdomsforløb. Bamser, sorggruppe og familierådgivning har været med til at hjælpe de to piger igennem forløbet.
Da Katrine og Henrik fortalte deres piger Silje og Ronja, at Katrine var syg, blev de forskrækkede og kede af det. Det var vigtigt for forældrene at være ærlige omkring sygdommen og behandlingen. Børnene skulle vide, hvad det indebar.
”Da vi fortalte dem, at jeg havde kræft, blev de meget kede af det. Silje spurgte, om jeg skulle dø, hvilket gjorde mig helt paf, for på daværende tidspunkt vidste vi ikke, hvor slemt det var. Vi sagde, at det vidste vi ikke, men at der var en masse læger, som nok skulle hjælpe mig. Ronja ville vide, om jeg kom til at tabe mit hår. Vi aftalte, at hvis jeg fik kemo, måtte pigerne klippe mit hår af”, fortæller Katrine.
Silje og Ronja var med på hospitalet og så, når Katrine fik kemo og stråler. Sygeplejerskerne var fantastiske - de gik ned i børnehøjde hver gang og tog sig tid til at snakke og lytte til deres bekymringer. Pigerne fik også lov til at komme med i strålehallen, hvor sygeplejerskerne styrede strålekanonen. Begge var heldige at få lov at trykke på knappen, der startede maskinen. En fredag fik Ronja en ekstra oplevelse:
”Jeg fik lov at tale til min mor gennem højtaleren, og jeg sagde ´så er du færdig mor, god weekend´.”