Det hjælper at tale med sin bamse eller sin hund

    Silje var 5 år og Ronja 7 år, da deres mor Katrine fik konstateret livmoderhalskræft i 2016. Pigerne reagerede meget forskelligt på hendes sygdomsforløb. Bamser, sorggruppe og familierådgivning har været med til at hjælpe de to piger igennem forløbet.

    Da Katrine og Henrik fortalte deres piger Silje og Ronja, at Katrine var syg, blev de forskrækkede og kede af det. Det var vigtigt for forældrene at være ærlige omkring sygdommen og behandlingen. Børnene skulle vide, hvad det indebar. 

    ”Da vi fortalte dem, at jeg havde kræft, blev de meget kede af det. Silje spurgte, om jeg skulle dø, hvilket gjorde mig helt paf, for på daværende tidspunkt vidste vi ikke, hvor slemt det var. Vi sagde, at det vidste vi ikke, men at der var en masse læger, som nok skulle hjælpe mig. Ronja ville vide, om jeg kom til at tabe mit hår. Vi aftalte, at hvis jeg fik kemo, måtte pigerne klippe mit hår af”, fortæller Katrine.

    Silje og Ronja var med på hospitalet og så, når Katrine fik kemo og stråler. Sygeplejerskerne var fantastiske - de gik ned i børnehøjde hver gang og tog sig tid til at snakke og lytte til deres bekymringer. Pigerne fik også lov til at komme med i strålehallen, hvor sygeplejerskerne styrede strålekanonen. Begge var heldige at få lov at trykke på knappen, der startede maskinen. En fredag fik Ronja en ekstra oplevelse: 

    ”Jeg fik lov at tale til min mor gennem højtaleren, og jeg sagde ´så er du færdig mor, god weekend´.” 

    Læs mere om børn med en kræftsyg forælder

    Ronja snakkede løs, mens Silje lukkede sig ind i sig selv

    Igennem forløbet reagerede pigerne forskelligt. Ronja havde et stort behov for at tale om det, og så havde hun svært ved at rumme sine følelser og blev frustreret, når vennerne ikke kunne forstå, hvorfor hun var ked af det. Heldigvis var lærere og pædagoger på skolen super gode og hjalp hende til at forklare, hvorfor hun var ked af det eller vred. Silje lukkede sig mere ind i sig selv og ville sjældent snakke om det. Heller ikke i børnehaven. Det var nok hendes frirum. Der kunne de næsten ikke mærke, at tingene ikke var, som de plejede at være. 

    Rådgivning og sorggruppe har hjulpet pigerne

    Udover, at lærere og pædagoger har snakket med pigerne, kom Ronja med i en sorg- og krisegruppe på sin skole: 

    ”Jeg mødte andre børn i gruppen, og det var rigtig godt at snakke med dem, for deres forældre var også syge,” fortæller Ronja. 

    Fælleskab, samvær og åbenhed er noget, som de værdsætter i det lille firkløver. De holdt fast i deres faste rutiner under behandlingsforløbet. 

    Familien søgte også hjælp hos Kræftens Bekæmpelses rådgivning. Her lærte børnene bl.a. at snakke til deres bamser og fortælle dem om deres følelser. 

    ”De var suveræne i rådgivningen, og deres tilbud med familierådgivning hjalp os og vores børn, så vi i dag står stærkere som familie. De to psykologer var utrolige gode til at stille de rigtige spørgsmål, og de gav os en masse redskaber, vi kunne bruge i hverdagen. De hjalp Silje til at bruge sin tøjhund som talerør i stedet for at fortælle om sine følelser direkte. Begge piger brugte deres bamser meget i denne tid - specielt Silje, der havde sin bamse med over alt,” fortæller Katrine.

    Man kan fortælle sine venner og sin bamse, at man er ked af det

    Katrine blev erklæret kræftfri i påsken 2016. Pigerne var ovenud lykkelige for nyheden, men der sad stadig en frygt i dem for, at mor skulle blive syg igen. I dag kan pigerne tænke tilbage på sygdomsforløbet, og de ved godt, hvad de gerne vil sige til andre børn, der har en mor eller far, som har kræft: 

    ”Det er okay at være lidt bange, fordi ens mor kan jo rent faktisk godt dø. Men man skal også huske på, at ens mor kan blive rask. Det er også vigtigt at snakke med andre og fortælle, at man er ked af det. Hvis du fortæller det til andre, så kan de hjælpe dig til at blive glad. Hvis det ikke hjælper, så kan du tale med din bamse og fortælle den det hele, for den forstår dig. Og den holder på dine hemmeligheder,” fortæller Silje, der er 8 år i dag.

    Læs også om patient- og pårørendestøtte - OmSorg

    ”De var suveræne i rådgivningen, og deres tilbud med familierådgivning hjalp os og vores børn, så vi i dag står stærkere som familie."

    Katrine - Silje og Ronjas mor

    For storesøster Ronja på 10 år er leg og snak - evt. med sin hund - en rigtig god hjælp:

    ”Man skal tænke på alle de gode ting, og man kan lege det væk. Nogle gange hjælper det at tilbringe tid med sin mor. Det hjælper også at komme med ind og se sin mor få kemo og stråler. Og så er det en god ide at fortælle sine venner, at man er ked af det, for så kan de hjælpe én. Hvis man har en hund, kan man også fortælle den alle sine følelser – fx. hvis der er noget, som er svært at sige. Så kan man øve sig på sin hund.”

    Læs også om Ronja og familie: 'Vi værdsætter de gode perioder og de små ting'.

    Fejring med fest og ferier

    Fra første dag aftalte familien, at når Katrine blev kræftfri, så skulle de holde en fest for familien. Og de skulle på en dejlig ferie sammen.

    De har holdt en dejlig familiefest med Katrines forældre, søskende og deres børn. Ferien er ikke kun blevet til én, men til mange – både til Spanien, Italien og vinterferie til London. Planen er, at de næste sommer skal på sejlerferie i deres båd.

    Støt via betalingskort

    Giv et bidrag og støt de 6.200 børn og unge som hvert år bliver berørt af kræft.

    Støt nu

    Støt via MobilePay

    Støt med et valgfrit beløb til MobilePay 33 24 53.

    Støt via SMS

    SMS BARN til 1422 og støt med 50 kr.

    Kræft er ikke for børn Støt nu