Tomrummet efter William er det værste
Derudover har Peter og Kristine været tilknyttet en sorggruppe for forældre, der har mistet et barn. Thea har dog holdt fast i, at hun ikke vil tale med én, hun ikke kender. Til trods for deres store sorg – den permanente, men også den der nogle gange, uventet, skyller ind over dem og vælter dem omkuld – så sørger Kristine og Peter for, at William ikke er et tabuemne i hjemmet. De taler om ham og har besluttet sig for, at det er vigtigt, at de fejrer at have kendt ham og fejrer ham. Derfor har de holdt både 11 og 12 års fødselsdag for ham.
- Det er en rar tradition, som vi er glade for, at resten af familien er med på. Derudover er det vigtigt for os alle tre, at de forskellige højtider og traditioner markeres ved graven. Fx julepyntning, påskepyntning, pynt til Halloween osv., fortæller Kristine.
Ud over netværket af andre forældre og børn på sygehuset så har Thea, Kristine og Peter fået masser af god hjælp fra familien og netværket i Nykøbing Mors. Kristine fik ofte selskab af familien under de lange indlæggelser med William, Peter og Thea fik leveret mad ved døren og forældre til Theas venner sikrede nogle tiltrængte legaftaler for Thea.
- Det betyder alt sammen ualmindelig meget i et sådan forløb. Nogle af tingene var svære at sige ja til – fx madordningen. Vi ville ikke trænge os på, men folk holdt urokkeligt fast på, at det skulle vi modtage. Især de sidste måneder og i tiden derefter var det rart. Der kom vi dårligt uden for døren, og der var bare ikke særlig meget overskud til at tænke på aftensmad eller andet hverdagspraktik. Hvis jeg skal give et godt råd til familier, der står i en lignende situation, så må det være, at de skal bruge deres netværk. De vil så gerne hjælpe, men ved ikke altid, hvordan de skal gøre det. Og hvis I har muligheden for det så snak med nogle, der har været igennem det samme. Folk, der forstår jeres situation og følelser. Tag i mod al den hjælp, som I bliver tilbudt.