Det lignede et bygkorn i Vilmas øje, men viste sig at være kræft

I sommeren 2020 blev livet vendt op og ned for Vilmas familie. Som lyn fra en klar himmel fik den dengang 8-årige Vilma konstateret kræft over øjeæblet og skulle straks i gang med kemo- og strålebehandling.

I foråret 2020 fik Vilma troligt smurt salve på sit højre øje hver dag. Hun havde det, der lignede et bygkorn, men behandlingen virkede ikke. Efter fire uger var det stadig ikke gået væk, og hendes læge sendte hende derfor videre til en øjenlæge i Silkeborg. Derfra gik det stærkt. Vilma blev herfra sendt videre til en øjenspecialist på Skejby Sygehus og knap to uger senere fik familien en chokerende besked.

'De fortalte os, at biopsien og MR-scanningen viste, at Vilma havde kræft over øjeæblet.'

Thomas, Vilmas far

Kræft over øjeæblet

- Den 10. juni blev vi ringet op fra øjenafdelingen i Skejby og spurgt, hvor hurtigt vi kunne være i Aarhus med Vilma. Vi skyndte os ud af døren og mødtes med Vilmas øjenlæge samt en læge og en sygeplejerske fra Børneafdelingens kræftafsnit 2 timer senere. De fortalte os, at biopsien og MR-scanningen viste, at Vilma havde kræft over øjeæblet. De ville indlægge hende med det samme og gøre klar til kemobehandling hurtigst muligt, fortæller Thomas, far til Vilma. 

Vilma fik konstateret Rhabdomyosarkom – en kræftsygdom, der bl.a. rammer bløddele som muskler og blodkar. Fra den dag, de fik diagnosen, tog far Thomas orlov. Det blev ham, der skulle følge Vilma gennem behandlingen, da mor Sarah gik på barsel med Vilmas lillesøster Fria. De første 9 uger gik med en intensiv kemobehandling. Efterfølgende kunne Vilma ”nøjes” med kemo hver tredje uge, hvor hun blev indlagt i tre dage. 

Hårde indlæggelser

- Dagene på hospitalet var særligt svære. Vilma mistede al livsglæde, når hun blev koblet på kemoen. Hun fik kvalme og spiste og drak ikke de dage. Det var hårdt at se på. Det var også hårdt for hendes mor og søskende derhjemme, som vidste, at Vilma var dårlig, men ikke kunne være der for hende. Vi var dog i gode hænder på Skejby - personalet var gode til at få os begge til at føle os trygge og velkomne. Vi fik også hjælp fra en musikterapeut, der var tilknyttet afdelingen. Via musik og fortællinger kunne hun få Vilma til at slappe lidt af og slippe af med noget af sin kvalme, fortæller Thomas. 

Bortset fra dagene med kemobehandlingen på hospitalet har Vilma sluppet for mange sygdomsperioder og har klaret behandlingsforløbet flot.

Kræft er ikke for børn - Mød Vilma
 

Kræft er ikke for børn - Mød Vilma

En tapper pige

- Vilma har altid været en pige, som lever i nuét. Hun har altid sagt ”nå, men så gør vi sådan”, eller ”det er okay”. Undervejs i forløbet har hun deltaget i forskellige forskningsprojekter på hospitalet samt en større udredning af hendes gener. Hun har altid haft en grundlæggende tro på, at voksne omkring hende vil hende det bedste. Det har nok været med til at give hende en ro og tålmodighed til at stå model til de mange ting, hun har været igennem, fortæller Thomas. 

Hjemme i Knudstrup har familien forsøgt at holde fast i så meget normalitet som muligt. Det var rart, at både Thomas og Sarah kunne gå hjemme samtidigt. Det gav et tættere sammenhold samtidig med, at der var mindre stress i forbindelse med de mange indlæggelser. Med en børneflok på otte har der nu alligevel været nok at se til – også når det gælder at forsøge at holde resten af familiens børn så skadesfri, som muligt, gennem en svær tid. 

'Sidste stråling var en festdag. Vi trodsede diverse restriktioner og mødte alle op - inklusiv bedstemor'.

Thomas, Vilmas far

Første gang kræften rykkede ind i vores hjem

- Det er ikke nyt for os, at der er kræft i familien, men det er første gang, den er rykket ind i vores hjem. Børnene har alle reageret på hver sin måde. Nogle har reageret i skolen, og andre - især de mindste - har reageret hjemme, da det har været en tydelig ændring, at far og Vilma i længere perioder var væk. De ældste, der har kunne følge med i alt på sidelinjen, har været gode til at stå sammen. Både de dage vi alle var bange og bekymrede, men også de dage, hvor uroen over eget helbred fyldte. Vi står om muligt stærkere som familie, fortæller Thomas. 

Måtte blive meget indendørs

De mange ture til hospitalet med indlæggelser eller kontroller samt et svækket immunsystem har betydet, at Vilma over en længere periode ikke har kunne følge skolen på samme vilkår som sine klassekammerater. Heldigvis er både mor og far lærere, så de har kunne overtage undervisningen. Men Vilma har savnet livet før diagnosen -  med en normal hverdag og vennerne i skolen – og de fortrukne udendørs aktiviteter har også været nødsaget til at blive skiftet ud med mere tid foran computeren. Her går tiden med at spille, følge forskellige YouTubere eller bare holde kontakten med vennerne. 

Den 3. december fik Vilma sin sidste kemokur. I mellemtiden var hun startet på strålebehandling i Dansk Center for Partikelterapi i Skejby. Her fik hun 28 strålebehandlinger over 35 dage. Kort inden jul var Vilma færdigbehandlet. 

- Sidste stråling var en festdag. Vi trodsede diverse restriktioner og mødte alle op - inklusiv bedstemor - med flag og balloner for at se Vilma slå på gongen i Dansk Center for Partikelterapi. Det var en god dag, fortæller Thomas.

Kræft er ikke for børn - Mød Vilma
 

'Vilma skal startes langsomt op i skole igen og er måske først på fuld tid igen engang i efteråret.'

Thomas, Vilmas far
Kræft er ikke for børn - Mød Vilma

Tilbage i skole

Efter jul kunne Vilma starte fjernundervisning op, og i marts 2021 havde hun første dag tilbage i skole. Energien holder ikke altid til så meget, så lige nu har Thomas og Sarah lavet en aftale med skolen om, at Vilma går i skole tre timer om dagen. 

- Vilma har problemer med sin arbejdshukommelse samt nogle kognitive problemer, som man mener er følger af kemoterapien. Derfor skal hun startes langsomt op i skole igen og er måske først på fuld tid igen engang i efteråret, fortæller Thomas. 

De løbende kontroller fortsætter

Gennem hele forløbet er Vilma blevet scannet mange gange for at se, hvordan kræften reagerede på behandlingen. Få uger efter Vilma ringede med gongen til sidste strålebehandling, viste en scanning, at der stadig var noget ved Vilmas øje. Lægerne scannede derfor igen i både februar og i april for at være sikre. Det var svært at gå og vente på resultaterne, men heldigvis ventede der gode nyheder:  Kræftcellerne var ikke længere levende, og tumoren ved øjet voksede ikke længere. 

- Vilma kan først erklæres kræftfri, når der ikke har været udvikling i hendes svulst i fem år. Lige nu skal hun til kontrol hver anden måned, fortæller Thomas.

Bamselotteriet

Sælg Bamselotteriet og støt børn og unge ramt af kræft

Mads har haft meget, han skulle indhente

I 2014 fik den halvandet år gamle Mads konstateret leukæmi. Med to hårde behandlingsforløb overstået, er Mads endelig ved bare at være ’Mads på 8 år’ og ikke børnekræftpatient og -overlever. Og dag for dag kan hans familie lægge lidt mere af angsten bag sig.

Sorg er kærlighedens pris

Kærlighedens pris’ hedder bloggen, hvor de to søskende Ida og Signe ærligt deler deres tanker og erfaringer som unge efterladte i håbet om, at det kan vise ligesindede, de ikke er alene. De skriver om og til deres mor, som de har mistet for knap et år siden. For på den måde kan de stadig dele deres glæder og frustrationer med hende, som de plejede.

'Luna efter sygdommen' er en anden end før

Heldigvis overlever flere og flere børn kræft i dag. Men for en stor del af børnekræftoverleverne er livet et andet end før sygdommen. Sådan er det også for 12-årige Luna, der med et ukueligt livsmod stadig skal lære at acceptere, at ’Luna efter sygdommen’ er en anden.

Kræft er ikke for børn Støt nu