Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Børn som pårørende: En voksen skal være én, man kan stole på
Selv om de ikke altid giver udtryk for det, er børn er gode til at fornemme de ændringer, en alvorlig sygdom som kræft medfører i hjemmet. Foto: Colourbox
’Det vigtigste er, at den voksne er én, jeg kan stole på.’
Sådan svarer mange børn, der er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende, når Kræftens Bekæmpelse spørger, hvad de ønsker af voksne omkring dem. Derfor er det bedste, vi kan gøre som forældre og nære voksne til et barn, der lever med alvorlig sygdom i hjemmet, at involvere børnene – og at turde fortælle sandheden.
- Vær ærlig. Det er det bedste råd, jeg kan give. Vi er pinedød nødt til at sige sandheden, siger Kræftens Bekæmpelses børne- og ungechef Per Bøge. Foto: Privatfoto
Per Bøge, børne- og ungechef i Kræftens Bekæmpelse, siger:
- Vær ærlig. Det er det vigtigste råd, jeg kan give. Vi er pinedød nødt til at sige sandheden. Det er ikke det samme, som at vi skal fortælle barnet alt hvad vi ved. Der vil være masser af mellemregninger, der ikke giver mening for et lille barn. Men dét, vi fortæller til børnene, skal være sandt. Det går ikke at lyve eller lade være med at sige noget, siger Per Bøge.
Børn mærker forandringerne
Næsten 35.000 børn oplever hvert år, at mor eller far bliver indlagt med en alvorlig sygdom. 24.000 børn lever med en kræftsyg forælder. Børnene bliver påvirkede af truslen om sygdom og død – men de påvirkes lige så meget af de forandrede forhold i hjemmet, som sygdommen fører med sig. Hverdagsnære ting, der pludselig ikke er, som de plejer at være.
- Børn kan ikke lide, når det velkendte hverdagsliv i familien forandres. Derfor gør forældre og nære voksne omkring barnet ofte alt, hvad de kan for, at tingene skal blive ved med at være, som de plejer for barnet, siger Per Bøge og uddyber:
Børn kan tåle meget – men de kan ikke tåle at blive holdt uden for fællesskabet. Og det er desværre sådan de oplever det, hvis de ikke kan stole på, at mor og far taler sandt. Så oplever de at blive holdt uden for det vigtige og alvorlige, der sker i familien lige nu.
Per Bøge, børne- og ungechef i Kræftens Bekæmpelse
- Man vil skåne barnet mest muligt. Det er en naturlig reaktion for os som forældre, at vi vil beskytte vores børn. Derfor sker det også i den kærligste mening, når man ikke fortæller barnet, hvor alvorlig sygdommen er. Men selv om det er bliver gjort i den kærligste mening, så er resultatet desværre, at barnet mistrives.
En del af fællesskabet
Mange børn, der er pårørende til en alvorligt syg forælder, trives dårligere end deres jævnaldrende og har øget risiko for langsigtede følger som blandt andet depression, alkoholmisbrug og ensomhed senere i livet. Derfor er det afgørende at de bliver inddraget i det, som fylder i familien nu.
- Børn kan tåle meget – men de kan ikke tåle at blive holdt uden for fællesskabet. Og det er desværre sådan de oplever det, hvis de ikke kan stole på at mor og far taler sandt. Så oplever de at blive holdt uden for det vigtige og alvorlige, der sker i familien lige nu, forklarer Per Bøge.
Selv om de ikke altid giver udtryk for det, er børn er gode til at fornemme de ændringer, sygdommen medfører i hjemmet. Er den syge forælder synligt mærket af sygdommen, vil børnene samtidig kunne se, at mor eller far ser anderledes ud end normalt eller har det dårligt.
- Børnene vil gerne være en del af det, der sker i familien. Og de vil gerne prøve at forstå, hvad det er, de kan se og mærke, at der foregår. Hvis de ikke får alderssvarende information derhjemme, danner de i stedet deres egne forestillinger og prøver måske også at opsøge viden andre steder. Desværre er det vores erfaring at børnenes egne forestillinger og ensomheden omkring selv at skulle finde svar, altid er mere belastende og skadelige for barnet, end at høre sandheden, siger Per Bøge.
Man kan spørge sine børn om næsten alting. De vil måske ikke altid svare. Men man skal altid være den, der åbner op for, at man kan snakke. Det er den voksnes ansvar. Hvis vi som voksne tier stille om det, der er svært, så lader vi barnet bære sine bekymringer alene.
Per Bøge, børne- og ungechef i Kræftens Bekæmpelse
Du kan spørge om alt
Per Bøge anbefaler at starte med at spørge barnet, om der er noget, han eller hun gerne vil spørge om. Det kan også være en idé at starte med at fortælle hvordan man selv har det. Og så spørge til barnet.
- Man kan spørge sine børn om næsten alting. De vil måske ikke altid svare. Men man skal altid være den, der åbner op for, at man kan snakke. Det er den voksnes ansvar. Hvis vi som voksne tier stille om det, der er svært, så lader vi barnet bære sine bekymringer alene, siger Per Bøge og tilføjer:
- Jeg ved godt, at det her ikke er let. På ingen måde. Det er benhårdt at være alvorligt syg og bange for måske at skulle dø fra sine børn. Hvordan taler man med sit barn om det? Og hvornår er det gode tidspunkt? Jeg plejer at sige, at det ikke bliver lettere end lige nu. Men forældrene skal naturligvis ikke stå alene med ansvaret. Det er vigtigt, at de kan få god støtte og hjælp udefra. Det kan være bedsteforældre, andre nære pårørende, venner, skolen, daginstitutionen – eller os i Kræftens Bekæmpelse.
Læs også:
Børn som pårørende: Hjælpen kom fra ildsjæle - ikke systemet
Gode råd til samtalen
- Start f.eks. med at undersøge om der er noget, barnet gerne vil spørge dig om, nu hvor mor eller far er syg
- Tag udgangspunkt i konkrete ting, som er anderledes end normalt i barnets hverdag. F.eks.: ’Hvordan har du det med at far er så ofte på hospitalet?’
- Fortæl om dine egne tanker og følelser – eller hvordan du kunne forestille dig, at det må være for dit barn lige nu. Og spørg så til barnet oplevelse
- Det kan være lettere at tale sammen imens I laver noget andet, så I ikke behøver at sidde over for hinanden og have øjenkontakt hele tiden. Det kan være når i kører bil, går tur, laver mad, tegner, leger eller lignende
- Vær løbende opmærksom og opsøgende. Det er ikke sikkert, at spørgsmål og bekymringer melder sig, lige når barnet har fået beskeden – eller lige på det tidspunkt, hvor du spørger
- Tag hul på samtalen i dag – det bliver ikke nemmere i morgen
Gratis rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse
Alle kræftpatienter og pårørende kan få gratis rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse. Du kan blandt andet få rådgivning om, hvordan du bedst taler med dine børn om kræft – og du har også mulighed for at få familiesamtaler sammen med dine børn i vores kræftrådgivninger.
Ring til Kræftlinjen på tlf. 80 30 10 30 eller find nærmeste kræftrådgivning her:
Sådan arbejder vi for børn som pårørende
Ingen børn skal stå alene med deres sorg, når mor, far eller søskende rammes af alvorlig sygdom eller dødsfald – uanset årsagen til dette. Derfor arbejder Kræftens Bekæmpelse på flere niveauer for, at pårørende børn får den rette støtte. Kræftens Bekæmpelse mener, at vi i Danmark – på linje med vores nordiske nabolande – bør lovsikre systematisk hjælp til børn, som er pårørende.
Systematisk og lovsikret hjælp: Kræftens Bekæmpelse arbejder politisk for en lovgivning, der forpligter kommuner og regioner til at have fokus på børn som pårørende. Der bør ske en systematisk afklaring og registrering af, om en patient har hjemmeboende børn, og om børnene har behov for støtte
Sorggrupper på skoler: Kræftens Bekæmpelse arbejder målrettet for, at flere kommuner etablerer sorggrupper på deres skoler. Kræftens Bekæmpelse uddanner lærere, pædagoger og sundhedsplejersker til at kunne lede sorggrupper placeret på skoler for de børn, som er pårørende til alvorligt syge forældre eller søskende eller børn som har mistet forældre eller søskende. Desuden vejleder og støtter Kræftens Bekæmpelse skoler i at oprette og drive sorggrupper for børn i sorg.
Børn som pårørende på hospitaler: Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at regionerne klæder sundhedspersoner på hospitaler godt på til at tage samtalen med børn og forældre under alvorlig sygdomsforløb. Kræftens Bekæmpelse efteruddanner sundhedsprofessionelle.
Gratis rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse: Alle kræftpatienter og pårørende kan benytte Kræftens Bekæmpelses gratis rådgivningstilbud. I vores kræftrådgivninger landet over tilbydes blandt andet familierådgivning. Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud
