Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

’Fantastisk’ kræftforskning får årets Nobel-pris i medicin

02-10-2018
Det er to af pionererne inden for immunterapi, som netop har modtaget årets Nobelpris i medicin. Deres arbejde har været banebrydende for forståelsen af, hvordan kroppens immunforsvar virker. Det er viden, som har ført til bedre behandling mod en række kræftsygdomme.

T-cellerne er udstyret med forskellige bremser, som forhindrer uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret. Allison og Honjos forskning har vist, hvordan man ved at hæmme disse bremser kan aktivere T-cellerne, så de bliver i stand til at angribe kræftcellerne

Professor Per Guldberg, Kræftens Bekæmpelse

Det hele handler om kroppens kamp-enhed: Immunforsvaret. Et omfattende netværk af højt specialiserede celler, der kan genkende alt det, som udgør en trussel for vores krop: Virus, bakterier og fremmede mikroorganismer - de bliver genkendt og slået ihjel. 

Netop fordi immunforsvaret er så kraftfuldt, er det vigtigt, at det er under kontrol og kun går til angreb på det, som reelt er skadeligt for os. Ellers risikerer man, at immunforsvaret angriber kroppens eget raske væv og celler. Og det kan være livstruende. 

Forskellige bremser

Det er netop denne balance mellem aktivitet og bremse, som årets to Nobelprismodtagere i medicin – James P. Allison fra USA og Tasuko Honjo fra Japan - har studeret hos de celler i immunforsvaret, som hedder T-celler.

Det forklarer professor ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Per Guldberg: 

– T-cellerne er udstyret med forskellige bremser, som forhindrer uhensigtsmæssig aktivering af immunforsvaret. Allison og Honjos forskning har vist, hvordan man ved at hæmme disse bremser kan aktivere T-cellerne, så de bliver i stand til at angribe kræftcellerne, siger han. 

Bremserne fjernes
Den ene bremse handler om proteinet CTLA-4, som sidder på overfladen af T-cellerne.

James P. Allison har udviklet et antistof, der hindrer CTLA-4s virkning som bremse. Han har i en række forsøg vist, hvilken betydning det har, når denne bremse fjernes. 

Et af de vigtigste forsøg stammer fra 2010, hvor patienter med modermærkekræft blev behandlet med antistoffet. Resultaterne var markante. Hos nogle af patienterne forsvandt sygdommen helt. Det var første gang, man havde set så positive resultater hos patienter med denne sygdom. 

Levede markant længere

Tasuko Honjos forskning har haft fokus på en anden T-celle-bremse, nemlig proteinet PD-1. Det findes, som CTLA-4, på overfladen af T-cellerne. Kræftceller kan påvirke PD-1 og dermed sørge for, at proteinet virker som en bremse på T-cellerne. Denne forbindelse kan imidlertid brydes via et antistof med det resultat, at T-cellerne bliver aktive og kan bekæmpe kræftcellerne. 

Vil du vide mere om immunterapi? Læs her:

Immunterapi

Tasuko Honjos opdagelse har dannet baggrund for en række forsøg, hvor man viste, at et antistof, der blokerer PD-1 og dermed fjerner dets virkning som bremse, er effektivt som behandling af patienter med en række kræftformer, hvor sygdommen havde spredt sig. Resultaterne viste, at behandlingen fik kræften til at blive mindre, og patienterne levede markant længere. 

Fra forskning til nye behandlinger
En af dem, som i sin hverdag kan se, hvilken betydning Allison og Honjos forskning har haft, er overlæge Lars Henrik Jensen fra Vejle Sygehus.

Han er formand for de danske kræftlæger (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi) og har set de gavnlige effekter af de behandlinger, der er udviklet på baggrund af prismodtagernes forskning. 

– Grundlæggende er det fantastisk forskning. Det har ført til banebrydende behandlinger, som har givet helt nye muligheder for en række patienter. Især inden for modermærkekræft har det betydet et tilbud om behandling til patienter, hvor vi tidligere reelt ikke havde noget at tilbyde, siger Lars Henrik Jensen. 

Vil du vide mere om modermærkekræft? Læs her:

Modermærkekræft

Selv om immunterapi i dag er tilgængeligt som behandling for en række kræftsygdomme, understreger Lars Henrik Jensen dog, at behandlingen ikke er gavnlig for alle kræftpatienter.

Typisk vil det kun være nogle af patienterne med en bestemt kræftsygdom, som vil have gavn af behandlingerne. For andre er det stadig velkendte behandlinger som kemoterapi, strålebehandling og operation, der er mest virkningsfuldt: 

– Det skyldes formentlig at immunsystemet er så komplekst, at det hos en del patienter er andre mekanismer, der er i brug. Et eksempel er tarmkræft, hvor langt størsteparten ikke har gavn af immunterapi, men hvor det er effektivt hos omkring fem pct. af patienterne. Her kan vi i dag heldigvis med ret stor præcision forudsige, hvilke patienter der har gavn af behandlingen og så kun give den til dem, siger Lars Henrik Jensen 

Flere muligheder i fremtiden
I dag bliver immunterapi brugt mod en række kræftsygdomme så som modermærkekræft, nyrekræft og lungekræft. Og forskerne arbejder på, at behandlingen måske kan udvides til også at virke mod flere andre kræftsygdomme. 

Ny forskning tyder også på, at det måske giver en endnu større effek,t hvis man kombinerer behandlinger, så man både rammer eksempelvis CTLA-4 og PD-1 på en gang. Her er der blandt andet lovende forsøg på patienter med modermærkekræft. Andre forsøg handler om at kombinere immunterapi med kemoterapi. 

Læs mere her om immunterapi:

Fremtidens immunterapi - hvad er perspektiverne?

Som med mange andre behandlinger er der imidlertid også risiko for bivirkninger, når man behandler med immunterapi. En af dem er risikoen for at immunforsvaret bliver overaktivt og angriber kroppens eget væv og celler – hvilket kan være livstruende. 

– Der er mange vigtige spørgsmål at få besvaret inden for immunterapi i fremtiden, så vi kan finde ud af hvordan behandlingerne kan blive bedre, mere sikre og med færre bivirkninger, men der er mange spændende muligheder for patienterne, siger Lars Henrik Jensen.

På Nobelpris-komiteens hjemmeside kan du læse mere om forskningen (på engelsk)

Kræftens Bekæmpelse støtter forskning i immunterapi

.. og har blandt andet tildelt otte mio. kr til Danmarks første nationale center for immunterapi. Pengene kom fra Knæk Cancer indsamlingen i 2016

Læs mere om centeret her 

Læs mere om indvielsen af centeret her