Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Genetiske fingeraftryk viser kræftcellers svage punkter

14-05-2018
Vores arveanlæg – DNA’et – udsættes dagligt for skader, der fører til genetiske fejl. Nogle fejl er harmløse, mens andre kan være første skridt i udvikling af kræft. Vores krop har et stort reparationssystem, som beskytter cellerne ved at rette fejlene, så vi ikke bliver syge. Nu giver forskning fra Kræftens Bekæmpelse ny, vigtig viden om, hvordan reparationssystemet virker.

Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse gør os klogere på vores cellers reparationsmekanismer. To af forskerne bag er Panagiotis Galanos (th) og George Pappas (tv). Foto: Kræftens Bekæmpelse

Når lægerne skal vælge den bedste behandling til patienter med kræft, analyserer de kræftcellernes egenskaber. Der kan være mange årsager til, at en celle bliver en kræftcelle, og viden om, hvad der er gået galt inde i cellen, kan være med til at vise vej til den bedste behandling.

En del kræft opstår, fordi der er fejl (mutationer) i de gener, der koder for det system af proteiner, der skal reparere skader på vores DNA. Skader, som dels opstår tilfældigt, når celler deler sig og dels kan opstå på grund af kræftfremkaldende påvirkninger som eksempelvis uv-lys fra solen, tobaksrøg eller radioaktiv stråling.

Reparationsprotein med vigtig rolle

Hvis det er fejl i reparationssystemet, som er skyld i, at en normal celle har udviklet sig til en kræftcelle, er der ofte et bestemt mønster i de genetiske fejl, der opstår i cellen. Det kan sammenlignes med en slags genetisk fingeraftryk, som kendetegner et bestemt reparationsproteins aktivitet, og det kan afsløres gennem en genetisk analyse i laboratoriet.

Læs her om et andet forskningsresultat fra Kræftens Bekæmpelse:

Ny viden gør os klogere på cellernes ældning og sundhed

Forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har, sammen med kolleger fra The Medical School of Athens, nu vist, at reparationsproteinet Rad52 i nogle tilfælde spiller en vigtig rolle for udviklingen af kræft. Og de har beskrevet det fingeraftryk, som kan afsløre, hvornår det netop er Rad52, der spiller en rolle i sygdommen. Endnu er forskningen kun udført i laboratoriet, men forskerne håber, at fingeraftrykket i fremtiden kan hjælpe lægerne med at vælge den bedste behandling til en række patienter.

Rad52: En udgået model
Fordi Rad52 er et reparationsprotein, kan det virke mærkeligt, at det kan være årsag til kræft. Forklaringen er lidt kompliceret, men starter med, at Rad52 formentlig er en gammel version af de reparationsproteiner, som cellerne benytter i dag:

– Formentlig er Rad52 et levn fra et tidligere trin i evolutionen, som egentlig er mest effektiv i enkle organismer. Her fungerer Rad52 formentlig optimalt og kan reparere fejl på arvematerialet. Men i en krop så kompleks som den menneskelige er Rad52 mere en form for back-up reparations protein, der understøtter de primære reparationsmekanismer. I vores forsøg er de primære reparationsmekanismer sat ud af spillet, og så står Rad52 alene for at reparere en stigende mængde fejl på DNAet. I det tilfælde er Rad52s reparationer fyldt med fejl, hvilket resulterer i mange genetiske fejl og i, at celler med tiden udvikler sig til aggressive kræftceller, siger Panagiotis Galanos. Han er post doc ved Afdeling for Genomitegritet hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og har stået i spidsen for den nye forskning.

Læs her om et andet forskningsresultat fra Kræftens Bekæmpelse:

Tusindvis af danskere kan undgå kræft, hvis færre ryger

Rad52 er da heller ikke cellernes førstevalg inden for reparationsproteiner. Rad52 bliver først aktiveret, når det er gået galt for to andre reparationsproteiner – p53 og p21 – som er cellernes primære forsvarsværker mod kræft.

– Rad52 bliver aktiveret i celler, hvor p53 er sat ud af spillet, og hvor cellerne uventet har øget mængden af p21 i et forsøg på at reparere de genetiske skader, som p53 ikke længere er der til at reparere. Når p21 på den måde er på overarbejde, reparerer Rad52 ganske vist en del genetiske fejl, men i farten er den også ophav til andre. En strategi, som altså desværre gør mere skade end gavn. Hvis ikke Rad52 kom på banen, ville der nemlig med stor sandsynlighed hobes så mange genetiske fejl op i cellerne, at de ville dø i stedet for at blive holdt i live og udvikle sig til kræftceller, forklarer Panagiotis Galanos.

Første skridt
Den nye forskning er endnu kun udført på celler i laboratoriet, men forskerne arbejder videre. De håber nemlig, at den nye viden kan føre til nye behandlinger. Blandt andet ved behandlinger, der giver kromosomskader, som normale celler godt kan reparere, men som ikke kan repareres af de kræftceller, der er afhængige af Rad52 og dermed slår dem ihjel.
En anden fremtidig mulighed kunne være behandlinger, der sætter Rad52 ud af spillet:

– For det første har vi vist, at når Rad52 bliver aktivereret, efterlader den et helt bestemt mønster af genetiske fejl i kræftcellerne, som adskiller sig fra andre årsager, og som man kan finde ved at analysere cellerne i laboratoriet. Den viden, kombineret med en ny behandling, der rammer Rad52 vil måske i fremtiden være vejen til en ny behandling mod en række kræftformer, siger Panagiotis Galanos.

Resultaterne er offentliggjort her: Galanos P. et al.: Mutational signatures reveal the role of RAD52 in p53-independent p21-driven genomic instability. Genome Biology (2018) 19:37.
Artiklen kan læses her (på engelsk)