Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hellere fuld af korn end kornfed

02-08-2018
Gik der meget is og øl i sommerferien? Så kan det være, du er klar til at gå tilbage til de gode vaner med havregryn til morgen og rugbrødsmadder til frokost. Det giver nemlig mindre plads til usunde fristelser.
Foto: Fuldkornsparterskabet

Foto: Fuldkornspartnerskabet

Mange af os nyder sommerferien med lidt mere af det usunde, og når vi vender tilbage til hverdagen, kan det være rart at gå tilbage til de gode vaner med havregryn til morgen og rugbrødsmadder til frokost eller aftensmad. Så bliver der nemlig mindre plads til usunde fristelser.

- En god basis med fuldkorn beskytter os mod at fylde tomme kalorier på i løbet af dagen. Ro på blodsukkeret og en velfungerede fordøjelse giver energi til alle dagens aktiviter, siger Gitte Laub Hansen, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og partner i Fuldkornspartnerskabet.

Fuldkornspartnerskabet består af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder og arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

Tips til mere fuldkorn i sommermaden
Det er nemt at få mere fuldkorn i sommermaden. Her kommer nogle enkle tips:

  • Havregrød toppet med frisk frugt, lidt hakkede mandler eller nødder
  • Havregryn med mælk
  • Rugbrødsmadder eller rugbrødssandwich til frokost eller aftensmad
  • Sandwich med lyst fuldkornsbrød
  • Nybagte fuldkornsboller til morgenmad
  • Knækbrød med mager ost til mellemmåltid
  • Put lidt havregryn i smoothien
  • Tilsæt kogte kerner eller couscous i salaten

Lækre sommeropskrifter med fuldkorn
Find inspiration i opskrifterne fra Fuldkornssamarbejdet på https://www.fuldkorn.dk/opskrifter 

Retrogrød

Foto: Retrogrød fra Fuldkornspartnerskabet. Klik på billedet for at komme til opskriften.