Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny metode skal forbedre genopbygning efter hoved-halskræft

12-10-2015
Forskere vil prøve at 'træne' kroppen til at undvære ilt ved at afklemme blodforsyningen. Håbet er, at det på den måde bliver nemmere at transplantere væv fra andre steder på kroppen og således kan give bedre resultater af plastikkirurgiske operationer efter hoved-halskræft.

- Teorien er, at den nye behandling kan mindske risikoen for blodpropper og dermed få betydning for patientens efterfølgende behandling, siger professor Anne-Mette Hvas fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital

Metoden kaldes 'remote iskæmisk prækonditionering' og går ud på at træne kroppen til iltmangel ved, at man under operationen flere gange ’afklemmer’ blodforsyningen i patientens overarm med en blodtryksmanchet.

Metoden har allerede vist sit værd hos mennesker med blodprop, som får færre skader efter blodproppen, hvis man på den måde afklemmer blodforsyningen med en manchet.

I det nye studie er formålet at finde ud af, om metoden kan give et bedre resultat for de hoved-halskræftpatienter, som skal have foretaget en plastikkirurgisk rekonstruktion, fortæller professor Anne-Mette Hvas fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Patienten skal måske have fjernet en kræftsvulst i kæben. Derved bliver der en ’defekt’, som skal rekonstrueres i samme operation, så patienten vil kunne spise, tale og fortsat have et pænt udseende, siger Anne-Mette Hvas.

Avanceret mikrokirurgi

De fleste patienter får transplanteret en lap fra underbenet, der skal bruges til at dække det område, hvor svulsten har siddet. Her er tale om avanceret mikrokirurgi, hvor det er afgørende at få syet de små blodårer sammen i en fart, så blodforsyningen til det transplanterede væv hurtigt kan blive genoprettet. 

- Indtil det sker, er underbenslappen uden ilt- og blodforsyning, og går der for lang tid med at ’brodere’, kan der dannes små blodpropper, og lappen dør. Herved mislykkes rekonstruktionen, og det kan give store konsekvenser for patienten, som risikerer at skulle opereres på ny, forklarer Anne-Mette Hvas.

- Der går længere tid, inden patienten kan komme i gang med sin kemo- eller strålebehandling, og det kan således få stor betydning for patientens efterfølgende behandling og eventuelt også for patientens udseende, siger hun.

Derfor er håbet, at man ved hjælp af 'remote iskæmisk prækonditionering' kan undgå blodpropperne og gøre det nemmere at transplantere hudlappen.

En del af ph.d.-studiet er et lodtrækningsforsøg, hvor ca. 60 patienter med hoved-halskræft skal indgå. Halvdelen får den nye behandling, den anden halvdel gør ikke. 

Socialt invaliderende sygdom

Anne-Mette Hvas håber meget at kunne påvise en gevinst med metoden, for hun ved, hvor svært patientgruppen har det. 

- Hoved-halskræft er på mange måder en socialt invaliderende sygdom. Mange patienter vil ikke gå uden for en dør, før de er blevet rekonstrueret. Glipper operationen, og de får komplikationer, går der igen lang tid, inden de ’kommer ud’, og vi må ikke glemme, at der også går tid, inden de kan komme i gang med den vigtige efterbehandling, fastslår Anne-Mette Hvas. 

Hun angiver, at hvis denne supplerende behandling virker som forventet, vil man hurtigt kunne implementere behandlingen i klinisk praksis. 

Kræftens Bekæmpelse har bevilget 839.000 kr. til undersøgelsen, som gennemføres i tæt samarbejde med plastikkirurger på Aarhus Universitetshospital, som behandler patienter med hoved-halskræft.