Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny operation kan hjælpe patienter med bugspytkirtelkræft

09-07-2018
Hidtil har det været umuligt at operere patienter med bugspytkirtelkræft, hvis kræften havde bredt sig til blodårerne tæt ved bugspytkirtlen. Men nu har læger på Rigshospitalet udviklet en ny metode til at operere disse patienter.

Med inspiration fra japanske læger anvender man på Rigshopsiotalet med succes en særlig operationsmetode, når man behandler patienter med bugspytkirtelkræft.

- Vi laver simpelthen en kunstig blodprop nogle uger før selve operationen og lukker af for hovedblodåren. I stedet leder vi blodet ad bagvejen uden om det inficerede væv og fjerner herefter en del af den kræftramte blodåre, fortæller overlæge Jan Henrik Storkholm fra Gastroenterologisk Klinik ved Rigshospitalet om metoden, der aldes DP-CAR, som er en forkortelse af Distal Pancreas-Coeliac Axis Resection.

Opsigtsvækkende resultater
Indtil nu har Rigshospitalet opereret ca. 40 patienter med bugspytkirtelkræft, som ellers ikke kunne have fået en operation, fordi kræften havde bredt sig til de omliggende blodårer. Bugspytkirtlen ligger nemlig tæt ved to af de store hovedblodårer, der passerer forbi bugspytkirtlen omkring solar plexus.
Og bugspytkirtelkræft har desværre en tendens til at brede sig til nerverne ved de to store blodårer.

Af de 40 kræftpatienter, som er opereret med den ny metode i Danmark, lever 35 pct.  efter fem år. Det betyder, at mere end hver tredje patient med bugspytkirtelkræft, hvor kræften havde spredt sig til de nærliggende blodårer i dag kan se frem til at blive langtidsoverlevere. Før i tiden var det tal nul, siger Jan Henrik Storkholm.

Det betyder, at vi nu kan hjælpe mange flere kræftpatienter, som før døde af sygdommen, fordi vi ikke kunne stille noget op.

Overlæge Jan Henrik Storkholm, Rigshospitalet

’Blodprop-metode’ udbredes til andre sygdomme
- Vi håber også, at den samme metode kan muligvis benyttes til operation ved andre kræftsygdomme, som vi heller ikke har kunnet operere hidtil, fordi kræften har bredt sig til de omkringliggende årer, f.eks. ved operationer for blærekræft, fortæller Jan Henrik Storkholm.

Indtil nu har lægerne valgt at operere patienter op til 70 år, og som ikke lider af andre svære sygdomme samtidig med kræftsygdommen.

Store blodårer tæt på bugspytkirtlen (gult organ under leveren) har hidtil forhindret operation. Men nu har lægerne udviklet ny metode ved at indsætte en kunstig blodprop og lede blodet en anden vej under operationen, mens kræftknuden fjernes.

- Men efterhånden som vi får flere erfaringer og bliver dygtigere, vil vi nok udvide gruppen af patienter, fortæller Jan Storkholm.

Behandling af kræft i bugspytkirtlen?
Kræft i bugspytkirtlen er en alvorlig sygdom, som kan være svær at behandle. Kræften udvikler sig forskelligt fra patient til patient. Derfor kan man ikke på forhånd vide, hvordan sygdomsforløbet vil være for den enkelte patient med kræft i bugspytkirtlen.
 
Bivirkninger og livskvalitet
- Næste skridt er bl.a. at undersøge disse patienters livskvalitet efter operationen. Den type operation er jo altid et kraftigt indgreb i hele organismen. Og en af bivirkningerne er f.eks., at patienterne får diarré, fordi man har måttet fjerne nogle af nervebanerne. Men diarré kan trods alt behandles med medicin, fortæller Jan Henrik Storkholm.

 Selvom ’blodprop-metoden’ er afprøvet i både Japan og Danmark, har forskerne endnu ikke udgivet forskningsresultater om indgrebet. Men det lille pilotstudie på Rigshospitalet giver foreløbig gode forhåbninger.

Læs mere om bugspytkirtelkræft