Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Rygende kræftpatienter hjælpes til at slippe skyldfølelsen

27-08-2014
’Jeg har det ikke godt med at ryge. På den anden side kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg kan holde op’. Dette dilemma befinder mange rygende kræftpatienter sig i. Kræftens Bekæmpelse vil med en ny bog give dem en håndsrækning til at blive afklaret om deres rygning – og forhåbentlig få dem til at holde op med at ryge.

Rygning kan være årsag til flere forskellige former for kræft, og når man har fået en kræftsygdom, kan rygning stimulere kræftcellernes vækst og spredning.

Der er således god grund til at stoppe med at ryge, også når man har fået kræft. Et rygestop har en positiv effekt på både behandling og bivirkninger. Og livskvaliteten øges, når kræftpatienter stopper med at ryge.

Angst og dårlig samvittighed

Undersøgelser viser, at cirka en tredjedel af rygende kræftpatienter stopper spontant med at ryge, når de får en kræftdiagnose. Og mange af dem, der fortsætter med at ryge, tænder hver cigaret med angst og dårlig samvittighed – de har bare rigtigt svært ved at holde op i en presset tid, fortæller Merete Mærsk, der er projektleder og psykolog i Kræftens Bekæmpelse..

- Kræftpatienter ved på en hel anden måde end endnu raske rygere, at de ikke er usårlige. Lige pludselig er det ikke bare ’naboen’, men dem selv, der er ramt. De ved og mærker dybt inde, at rygning kan koste dem livet. Desuden kan de føle, at de selv har været med til at påføre sig sygdommen. Det medfører angst og skam over fortsat at ryge, siger Merete Mærsk.

- På den anden side så ryger man på sine følelser, og der sker i høj grad noget med følelserne, når man får kræft. Man bliver bange og stresset. Og det kan gøre det endnu sværere at stoppe, fortsætter hun.

Hjælp til at tage en beslutning

Merete Mærsk står bag den nye bog, som er henvendt til mennesker, der ryger og har fået en kræftsygdom. ’Ryger, ryger ikke, ryger…’ hedder bogen med en reference til blomsten, som man piller kronbladene af en efter en for at tage en beslutning: ’skal, skal ikke, skal…’

Bogen skal hjælpe patienterne til at tage en beslutning om deres rygning, og hun kalder den ’en håndsrækning’ til patienterne uden løftede pegefingre. Den er baseret på teorierne om den motiverende samtale, som også ligger til grund for Kræftens Bekæmpelses kurser for rygestoprådgivere.

- I sundhedssektoren er vi så vant til at argumentere med saglige argumenter. Men de saglige argumenter kan skabe angst og modvilje hos patienterne, så i bogen gør vi noget andet. Vi møder patienten med alt det, der er på færde – også grunden til, at han ryger. Det betyder, at patientens skyld og skam ikke forøges, og han får mere ro på til at træffe en beslutning om sin egen rygning, siger Merete Mærsk.

Svært at tale om rygning med kræftpatienter

Bogen er henvendt til patienterne selv – men skal også være en hjælp til det sundhedspersonale, der møder de rygende kræftpatienter.

For selv om det er en god idé at stoppe med at ryge, når man har fået kræft, er det ofte ikke noget, man får særlig megen hjælp til. Patienterne bliver spurgt, om de ryger – og hvor meget, og så sker der ikke rigtig mere. Ikke kun fordi tilbuddet om rygestoprådgivning til kræftpatienter er mangelfuldt – og det er det, siger Merete Mærsk. Men også fordi personalet simpelthen har svært ved det.

Det ved hun fra undersøgelser og fra samtaler med både patienter og sygehuspersonale. De rygende kræftpatienter undrer sig faktisk over, at der ikke bliver talt mere om deres rygning.

- Nogle kan ligefrem tænke, at ’det er nok fordi, jeg alligevel skal dø, og så mener personalet, at det kan være lige meget, at jeg ryger’, fortæller Merete Mærsk.

- Behandlerne har en tendens til at ville skåne kræftpatienterne, og de vil i hvert fald ikke påføre dem skyld. Men i virkeligheden ryger mange med en stor knude i maven af bekymring, så det er helt forkert at undlade at tale med dem om deres rygning, siger hun.

Bogen kommer til at ligge i kræftrådgivningerne, på kræftafdelingerne på hospitalerne og andre steder, hvor kræftpatienter færdes. Den kan også downloades fra Kræftens Bekæmpelses webshop.

Af Marianne Vestergaard

Læs om rygning og rygestop