- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det mener Kræftens Bekæmpelse om medicin med cannabis
Kræftens Bekæmpelse mener, at patienter i Danmark skal have mulighed for at få lægeordineret medicin, som indeholder cannabis, hvis patienten fx oplever bivirkninger ved kemoterapi som eksempelvis kvalme. Grunden er, at nogle patienter ikke har tilstrækkelig effekt af den medicin, som lægen ellers har mulighed for at ordinere, og medicin, som indeholder cannabis, giver de patienter endnu en mulighed for lindrende behandling.
Overordnet findes der to typer af cannabis, der bruges som medicin: medicinsk cannabis og cannabis til medicinsk brug: Begge typer bliver samlet betegnet Medicin med Cannabis.
Medicinsk cannabis
Medicinsk cannabis er såkaldt klinisk udviklede, godkendte lægemidler eller magistrelle (special) lægemidler fra apotek, som indeholder rene, aktive stoffer fra cannabisplanten. Stofferne er de såkaldte cannabinoider, THC og/eller CBD, og de er enten udvundet af hampplanten eller syntetisk fremstillet. Siden 2011 har danske patienter lovligt kunnet få udskrevet medicinsk cannabis på recept fra lægen.
Cannabis til medicinsk brug
Cannabis til medicinsk brug er medicin, som indeholder forarbejdede plantedele fra cannabisplanten, som man kan tage f.eks. som kapsler, te eller dampe. Denne type cannabis består altså ikke kun af de oprensede aktive stoffer, men også alt andet som cannabisplanten indeholder. Med regeringens forsøgsordningen, som blev igangsat den 1. januar 2018 og løber over fire år, vil det blive muligt for læger at udskrive denne form for cannabis som medicin og dermed også muligt for patienter at få lovligt lægeordineret cannabis til medicinsk brug.
Medicin med cannabis skal have samme regler som anden medicin
Kræftens Bekæmpelses mener, at medicin med cannabis skal underlægges samme regler som al anden medicin, og at cannabisprodukter til medicinsk brug skal gøres tilgængelige i Danmark under strengt kontrollerede forhold. Det betyder, at medicin med cannabis skal være lægeordineret, og at brug af cannabis skal ske under lægeligt opsyn, hvor den enkelte patient vejledes og følges af en læge, hvor der bliver holdt øje med dosis og eventuelle bivirkninger.
Kræftens Bekæmpelse mener også, at andre lindrende behandlingsmuligheder bør være afprøvet uden tilfredsstillende resultat, inden medicin med cannabis bliver taget i brug, og at der skal forskes i virkning og effekter af den lægelige ordination af cannabis i forbindelse med, at medicin med cannabis bliver gjort lovlig.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler:
- At cannabis skal være lægeordineret.
- At vi får mere viden om effekten af cannabis som medicin gennem forskning.
- At ordination af cannabis som medicin skal følges tæt af en læge.
Læs mere om medicin med cannabis
På cancer.dk kan du læse mere om cannabis og kræft:
På Sundhed.dk kan du læse mere om muligheder for ordination af medicinsk cannabis i Danmark:
Ordination af medicinsk cannabis
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om medicinsk cannabis:
Styrelsen for Patientsikkerhed overvåger lægernes ordination af medicinsk cannabis. Det kan du læse mere om på deres hjemmeside:
Tilsyn med forsøgsordning for medicinsk cannabis
Læs om Kræftens Bekæmpelses holdning til forsøgsordningen med medicinsk Cannabis, der blev igangsat 1. januar 2018:
Læs mere om, hvad Kræftens Bekæmpelse mener:
Sidst ændret:15.05.2018
Nyheder
Ungdomsuddannelser ønsker lov om røgfri skoletid
Syv ud af ti ledere på ungdomsuddannelser ønsker et lovkrav om røgfri skoletid. Det viser ny kortlægning af rygeregler på gymnasier og erhvervsskoler. Ens regler om røgfri skoletid vil få færre unge t…Ny viden om mulig årsag til børnekræft
Rygning gør os alle fattigere
Tilmelding nyhedsbrev
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig: