Strålebehandling med radioaktivt stof
Hvis du har hormonresistent prostatakræft, der primært har spredt sig til knoglerne, kan du i nogle tilfælde få strålebehandling med det radioaktive stof Radium-223 (Xofigo®).
Behandlingen er en mulighed i disse tilfælde
Du kan få tilbudt strålebehandling med Radium-223, hvis:
- du har fået behandling for prostatakræft med spredning to gange tidligere
- kræften har spredt sig til knoglerne og giver symptomer
- der ikke er spredning sig til andre organer
Sådan virker behandlingen
Knogler består hovedsageligt af kalk, og da radium ligner kalk, vil radium-223 efter indsprøjtning selv finde frem til knoglevævet. I knoglevævet vil radium-223 udsende kortrækkende stråling, som rammer kræftcellerne - med minimal påvirkning af andet væv.
Radium-223 kan virke smertelindrende og du får det som en indsprøjtning hver 4. uge op til 6 gange.
Da Radium-223 kun har effekt i knoglerne gives behandlingen ikke, hvis sygdommen har spredt sig til andre organer.
Bivirkninger
De hyppigste bivirkninger til Radium-223 er diarré, kvalme, opkastning, øget blødningstendens og blodmangel.
Forebyg knoglebrud med bisfosfonat og denosumab
Hvis kræften har bredt sig til knoglerne, kan der opstå brud. Symptomerne er pludselige tiltagende smerter i den knogle, hvor kræften har spredt sig til (knoglemetastase). Behandlingen er som ved andre brud. Ved fortsatte smerter efter operation, kan strålebehandling virke smertestillende.
Med forebyggende behandling med bisfosfonat eller denosumab kan man nedsætte risikoen for knoglebrud, hvis prostatakræften har spredt sig til skelettet.
Behandlingen hæmmer nedbrydningen af knogler og kan dermed forebygge knoglebrud.
Behandling med bisfosfonat og denosumab er et supplement til den egentlige kræftbehandling med kemoterapi eller hormonbehandling. Formålet med behandling med bisfosfonat eller denosumab, hvis du har knoglemetastaser er:
- Forebyggelse af kastrationsbetinget knogleskørhed
- Behandling af forhøjet kalcium i blodet (hyperkalcæmi)
- Mindskning af risikoen for brud
Sådan foregår behandlingen
Bisfosfonatbehandling får du som regel gennem et drop i armen med fire ugers mellemrum, men du kan også få det som tabletter.
Denosumab får du forebyggende mod knogleskørhed som en injektion hver 6 måned (Prolia®), eller hver måned i dobbelt dosis (Xgeva®) til beskyttelse af knoglerne i kastrationsresistent sygdomsfase (mCRPC).
Behandlingerne kontrolleres jævnligt med blodprøver.
Denosumab giver risiko for lavt kalkindhold i blodet
Det er vigtigt at være opmærksom på, at behandlingen giver risiko for, at kalkindholdet i blodet bliver for lavt. Symptomerne på for lavt kalkindhold kan bl.a. være ændret personlighed og kramper.
Det lave kalkindhold i blodet kan opstå når som helst under behandlingen, men udvikler sig oftest inden for de første måneder. Det er vigtigt, at du ikke har for lavt indhold af kalk i blodet, inden du starter på behandling med denosumab.
Det anbefales, at behandlingen suppleres med et dagligt tilskud af kalk (calcium) og D-vitamin.
Kæben kan i sjældne tilfælde tage skade
I sjældne tilfælde kan der opstå en alvorlig komplikation i form af ødelagt knoglevæv i kæben (osteonekrose).
Symptomer på osteonekrose er smerter og sår i mundens slimhinde, som ikke vil hele. Problemet ses oftest efter kirurgiske indgreb på tænder og kæber. Få derfor tjekket dine tænder før behandling og husk at fortælle din tandlæge, hvis du er i behandling med bisfosfonater eller denosumab.
God tandhygiejne og regelmæssige eftersyn hos tandlæge er vigtige for at forebygge problemet. Hvis der opstår osteonekrose, må man stoppe behandlingen. Læs mere:
Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben
Læs mere om medicinen på medicin.dk: